Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Stor dag for de lokale bæredygtige løsninger

Urban Sustainability Lab rammer igen Frederiksberg under Bispeengbuen 15. september, og i år får 300 unge en helt særlig stemme i at finde lokale løsninger.

Nu sker det snart igen: Urban13 og arealet under Bispeengbuen omdannes 15. september til et bæredygtigt idé-laboratorium, der summer af viden og handlekraft, når borgere, lokale aktører, ildsjæle og 300 elever fra lokale gymnasier mødes og udvikle idéer. Fokus vil være på bæredygtighed, og hvordan vi hver for sig og sammen kan skabe en bæredygtig hverdag - og et bæredygtigt byliv lokalt.

 

Målet med det åbne laboratorium er dels at samles på tværs om en vigtig grøn agenda, og derud over at give de unge en stærk stemme i forhold til, hvordan vi lokalt kan fremme en mere bæredygtig hverdag og understøtte en positiv udvikling af vores grønne by - hver for sig og sammen.

 

Urban Sustainability Lab på Frederiksberg er arrangeret i tæt samarbejde mellem Frederiksbergfonden, Frederiksberg Forsyning, Urban13 og foreningen Sustainable Now.

 

Her er programmet

Om formiddagen (kl. 10-12) samles 300 elever fra lokale gymnasier til workshops. Her vil de udveksle idéer, bekymringer og visioner for en bæredygtig fremtid. På hvert hold vil de udvikle konkrete løsninger på dilemmaer og aspekter ved bæredygtighed, der relaterer til deres egen hverdag og fremtidens grønne by.

 

Eftermiddagen (kl. 12.30-14.30) er åben for alle borgere i og omkring Frederiksberg. Her kan gæsterne høre de unges pitches og løsninger, indgå i dialoger og møde lokale aktører og ildsjæle, som står klar til at vise deres bæredygtige initiativer og løsninger frem.

 

Frederiksbergfonden har også tidligere støttet projektet, men særligt i år vægter de unges engagement særligt.

 

”Vi er glade for at støtte et initiativ som dette, hvor særligt byens ungdom får en stærk stemme. Vi vil gerne – på tværs af grupper, brancher og alder – bidrage til, hvordan vi kan gøre vores by endnu mere grøn, inkluderende og bæredygtig,”  siger Martin Dahl, direktør i Frederiksbergfonden

 

For borgerne er laboratoriet en mulighed for at få indblik, viden og føle at man kan præge sin by i en positiv retning. Også en anden af de bærende kræfter i projektet, Frederiksberg Forsyning, ser frem til dagen. 

 

”Som lokal forsyning og en grøn aktør i byen er det vigtigt for os at være tæt på borgerne, også de unge. Vi er spændt på at få de 300 elevers input og idéer – og tale med en masse borgere - så vi sammen kan udvikle og fremme vores grønne by, udtaler Kristian Beyer, chef for kommunikation i en pressemeddelelse.

 

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Sustainable Now.

Som noget særligt i år kan 300 lokale gymnasieelever diskutere løsninger på en større grad af bæredygtighed.
Pressefoto
Alle er velkomne til at komme og høre elevernes løsningsforslag.
Pressefoto
En række forskellige aktører støtter op om dagen.
Pressefoto