Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

CBS-studerende inviterer til skraldejagt på Frederiksberg

CBS Climate Club inviterer til skraldeindsamlingen "Clean your Part" på Frederiksberg. Eventet finder sted lørdag 29. oktober i samarbejde med Dråben i Havet. Alle er velkomne.

Der findes mere end 5,25 billioner mikro- og makrostykker plastik i verdenshavene. Derved er plastik en af de største forureningssyndere og trusler mod miljøet.

Det første skridt på vejen mod en ren natur og et rent hav er at komme plastikaffald til livs.

Derfor inviterer en gruppe studerende fra CBS Climate Club i samarbejde med ”Dråben i Havet” til skraldegåtur på Frederiksberg lørdag den 29. oktober.

Camille Paolini fra CBS Climate Club på Copenhagen Business School ser frem til lørdagens arrangement. Hun håber, at affaldsindsamlingen kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring de negative konsekvenser af at smide skrald og plastik i byerne og naturen.


”Vi har indsamlet skrald i to år i CBS Climate Club. Målet med indsamlingen er at skabe opmærksomhed omkring spild og plastik i miljøet, der går i vandet og videre ud i havene. Vi vil også gerne vise, at vi alle kan gøre noget for at eliminere den negative indflydelse, som affald har på vores natur og miljø. Og at vi lever i et samfund, hvor det er vigtigt, at vi alle rydder op efter os selv og bruger skraldespande og genbrugsspande,” fortæller Camille Paolini.

Initiativtager bag Dråben i Havet, frederiksbergborgeren Rachel  Roed, står også klar til at samle skrald ind. Hun glæder sig over, at det er lykkedes at indgå et samarbejde med de unge fra CBS Climate Club om en fælles skraldeindsamling.

”CBS Climate Club står for arrangementet, men de har lånt vores snappere. Vi deltager også i indsamlingen og stiller vores pavillon op og sørger for øl, vin og sandwich bagefter. Vi håber, at disse skraldebyture vækker stof til eftertanke, og at rigtig mange borgere har lyst til at være med til at fjerne skrald fra byens gader. Man behøver ikke være med alle de tre timer, turen varer. Har man kun et kvarter, er det også fint. For vi bliver ikke lige arbejdsløse på Frederiksberg, når det handler om skrald,” siger Rachel Roed.


Læs interview i Falkoneren med Rachel Roed om Dråben i Havet her

Skraldegåturen finder sted lørdag den 29. oktober mellem kl. 10.00-13.00.

Mødested er Solbjerg Plads ved Frederiksberg Center, hvor der vil være musik, kaffe, drikkevarer og sandwich.


De deltagere, der samler mest skrald og affald, modtager præmier fra indsamlingens sponsorer, som er Tapirus Secondhand vintage butik, Ønsk og Copenhagen Cartel.

Læs mere om eventet her

Fjern dit affald"! Det er budskabet fra CBS Climate Club, der inviterer til skraldeindsamling på Frederiksberg 29. oktober
Fjern dit affald"! Det er budskabet fra CBS Climate Club, der inviterer til skraldeindsamling på Frederiksberg 29. oktober
Foto: Lånt af CBS Climate Club
Vi vil også gerne vise, at vi alle kan gøre noget for at eliminere den negative indflydelse, som affald har på vores natur og miljø. Og at vi lever i et samfund, hvor det er vigtigt, at vi alle rydder op efter os selv og bruger skraldespande og genbrugsspande
Camille Paolini
Studerende på CBS og aktiv i CBS Climate Club
Lørdag 29. oktober går CBS-studerende og frederiksbergborgere fra Dråben i Havet på gaderne for at indsamle affald
Lørdag 29. oktober går CBS-studerende og frederiksbergborgere fra Dråben i Havet på gaderne for at indsamle affald
Foto: Lånt af Dråben i Havet