Sådan hjælper Frederiksberg digitalt udfordrede ældre

Danmark er et af de mest digitale samfund i verden. Det skyldes blandt andet en højt digitaliseret finansiel sektor. Og at det offentlige i 20 år har arbejdet målrettet på at skabe en fælles digital infrastruktur.

Der er ingen tvivl om, at internettet og digitaliseringen af vores hverdag er kommet for at blive. Men det digitale samfund har en slagside.

Ny forskning viser, at ikke alle danskere jubler over det papirløse samfund. Det er især ældre og udsatte borgere, der risikerer at blive ekskluderet fra samfundet i takt med, at adgangen til velfærdssamfundets og den private sektors services og ydelser sker digitalt.

Dagbladet Politiken har gennem de senere måneder i en artikelserie sat fokus på digitalt udsatte danskere. Her kommer det frem, at op til hver femte dansker oplever at være digitalt ekskluderet fra samfundet.

En af årsagerne på ekskluderingen er mangel på teknologiske kundskaber. Med i gruppen af digitalt udsatte borgere er ældre mennesker.

Regeringen lancerede i foråret 2022 en ny digitaliseringsstrategi med 61 konkrete initiativer, der blandt andet skal gøre det nemmere for alle borgere at færdes i et digitalt samfund.

Regeringen vil blandt andet gøre det lettere for borgerne at få fysisk hjælp til de offentlige digitale løsninger og forenkle reglerne for fritagelse fra offentlige digitale løsninger.

Derudover vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe med Ældre Sagen og en række andre civilsamfundsorganisationer og eksperter, der skal rådgive regeringen om digital inklusion.

Falkoneren bragte sidste uge historien om 83-årige Anna Jørgensen fra Frederiksberg, som har det svært ved overgangen fra det analoge samfund til det digitale.

Anna klarer sig kun med nød og næppe i den digitale it-jungle takket være it-hjælp fra den nærmeste familie og andre it-kyndige i hendes netværk.

Kender ikke problemets omfang
Med knap 21.000 ældre over 67 år på Frederiksberg (opgørelse fra kommunen i 2021), er Anna næppe den eneste ældre i kommunen, for hvem livet som digital borger skaber frustrationer og en følelse af at tilhøre en digital underklasse.

Falkoneren har derfor været i kontakt med Frederiksberg Kommune og spurgt, om de kan gøre os klogere på, hvordan Anna og andre af kommunens ældre borgere klarer sig digitalt. Og hvad kommunen tilbyder af it-hjælp til denne gruppe borgere.

Det korte svar er, at Borgerservice ikke har overblik over det. For de fører ikke statistik over, hvem der henvender sig til borgerservice for at få it-hjælp.

Men kommunen oplyser, at alle frederiksbergborgere - også de ældre, klarer sig bedre digitalt i forhold til andre kommuner.

”Borgerne på Frederiksberg er meget forskellige i forhold til hvilket digitalt niveau, de befinder sig på. Men helt overordnet betragtet, så er borgerne på Frederiksberg meget digitale – også de ældre. Det indikerer opgørelser over hvor mange, der er fritaget fra digital post. Der er antallet lavt på Frederiksberg i forhold til andre kommuner,” lyder det fra Borgerservice.

MitID skaber stort pres på Borgerservice
I Danmark er borgere over 15 år omfattet af ”Lov om Offentlig Digital Post”. Digitaliseringsstyrelsens seneste opgørelse fra april 2022 viser, at 4,6 mio. borgere er tilmeldt Digital Post fra det offentlige.

331.000 borgere er fritaget for offentlig digital post på grund af eksempelvis fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, manglende sprog, ophold i udlandet eller manglende adgang til en computer i sit hjem.

En opgørelse fra Digitalstyrelsen indikerer, at flertallet af borgere, der er fritaget for digital post, er 65 år og opefter.

Kommunens it-tilbud
På Frederiksberg har alle borgere mulighed for at få it-hjælp i kommunens Borgerservice til konkrete situationer som aktivering af apps på mobiltelefoner og installation af MitID.

Overgangen fra NemID til MitID har skabt et stort pres i landets kommuner. Også på Frederiksberg, hvor Borgerservice har haft ekstraordinær travlt med at hjælp borgere med at installere MitID.

”I denne tid handler det naturligvis meget om overgangen fra MitID, og det er vores erfaring, at presset er størst, når der rulles store nyt IT-løsninger ud,” lyder det fra Borgerservice.

Er du som ældre borgere teknisk udfordret på andre områder og har brug for hjælp til opdatering af computere, mobiltelefoner eller skal have udskiftet gamle styresystemer, har biblioteket en IT-café.

I Bibliotekets Borgerservice to-go kan kommunens borgere også få hjælp til kommunale og offentlige digitale anliggende som skat, e-boks, ansøgning om boligstøtte og så videre.

It-frivillige hos Ældre Sagen gør stor indsats
Frederiksberg Kommune har ingen målrettede it-tilbud til ældre digitalt udfordrede borgere som Anna.

Men det har Ældre Sagen Frederiksberg, der med sine mere end 13.000 medlemmer er en af Ældre Sagens store lokalafdelinger.

Ældre Sagen Frederiksberg tilbyder en bred vifte af it-kurser og individuel hjælp på Howitzvej. Medlemmerne kan også få it-hjælp over telefonen og i hjemmet.

Der er 42 it-frivillige i Ældre Sagen Frederiksberg. Næsten alle har en erhvervsmæssig baggrund indenfor it. Også Lis Elholm, der i 47 år arbejdede i Dansk Bank med blandt andet projektudvikling, systemtest og it-undervisning af bankens medarbejdere. 

Lis Elholm har været it-underviser i Ældre Sagen i næsten ti år og er i dag koordinator for de it-frivillige. Som mangeårig underviser i Ældre Sagen har Lis et indgående kendskab til deres medlemmers it-færdigheder og udfordringer i det digitale samfund.

Har forskellige behov for it-hjælp
Overordnet set er det ifølge Lis Elholm typisk de 60-85-årige, der bruger Ældre Sagens it-tilbud. Nogle er nye it-brugere og kommer, fordi partneren, der plejede at stå for it i hjemmet, er død eller er blevet dement.

Andre ønsker it-hjælp, fordi de er alene eller har pårørende, der bor langt væk. Endelig er der dem, der har brug for at få genopfrisket, hvad de har lært.

Typisk har Ældre Sagens medlemmer brug for hjælp til teknisk betjening af deres it-udstyr og til opdatering af programmer, installering af apps og MitID.

Nogle har brug for at lære, hvordan de kommer på internettet og brugen af eksempelvis e-mails, netbank og Facebook.

Andre er ifølge Lis Elholm digitalt dygtige, men vil gerne have mere specifik viden om, hvordan de for eksempel overflytter data eller fotos over på nyt udstyr.

Har ekstra travlt med MitID-hjælp
Fra den 31. oktober 2022 er det ikke længere muligt at bruge NemID til at logge på netbank og til at godkende betalinger på internettet. Andre private og offentlige hjemmesider vil også løbende gå væk fra NemID og gå over til MitID.

For tiden er det især overgangen fra NemID til MitID, der skaber ekstra travlhed hos de it-frivillige i Ældre Sagen, der gør et stort arbejde for at få deres medlemmers MitID til at fungere.

Hvis ikke Ældre Sagen eller pårørende til digitalt udfordrede ældre stod klar til at hjælpe, er det nærliggende at forestille sig, at mange ældre vil blive ladt i stikken.

”De har rigtig travlt oppe på borgerservice med at hjælpe borgerne med at få installeret MitID. Borgerservice kan ikke matche vores tilbud om at tage hjem til folk, der for eksempel har brug for hjælp til MitId. For de har ikke kapaciteten til det. Så lige nu er det os og biblioteket, der skal klare de knaster, der kommer på vejen med overgangen fra Nemid til MitID. Det er ikke overstået endnu. Men jeg ved, at kommunen arbejder på at få frigjort ressourcer, så de kan komme hjem til de mest udsatte grupper,” siger Lis Elholm.

Dyrt at leve i et digitalt samfund
Den teknologiske udvikling går hurtig. Producenterne skal tjene penge og udvikler hele tiden smart nyt udstyr og it-programmer, som det kan være nødvendigt at anskaffe sig, hvis man vil være en del af det digitale samfund.

Det er ikke billigt at købe mobiltelefoner og computere. Er du en ældre borger, der alene lever af en folkepension og ikke har råd til at vedligeholde eller udskifte gammelt udstyr, er der ikke hjælp at hente nogen steder.

Frederiksberg Kommune yder ifølge Borgerservice ikke tilskud til udskiftning, opgradering eller køb af it-udstyr. Det skyldes, at der i Danmark ikke er lovhjemmel til det.

Spørgsmålet om at have råd til at være på forkant med udviklingen er ifølge Lis en af de udfordringer, som kan være med til at ekskludere ældre fra det digitale samfund.

”Vi møder medlemmer med gammelt udstyr eller forældede styreprogrammer, der ikke længere understøtter nye digitale services og devises. Vi kan tilbyde at pynte på udstyret ved for eksempel at lægge gamle styresystemer om, hvis det er muligt. Men har du ikke råd til at købe det udstyr, som det kræver at leve i det digitale samfund, så risikerer du at stå med fletningerne i postkassen. Især hvis du ikke har en familie eller andre, der giver det i gave,” siger Lis Elholm.

Kræver god tid og tålmodighed
En ting er risikoen for at blive ekskluderet fra samfundet, hvis du som ældre pensionist ikke har råd til at følge med den digitale udvikling. Noget andet er spørgsmålet om kvaliteten af it-hjælpen.

Ifølge Lis Elholm kræver det nemlig tålmodighed og ekstra god tid fra de ”hjælpende it-hænder” at skabe digital tryghed hos ældre.

”Det er hammer vigtigt, at du som ældre får hjælp i nogle trygge rammer. Derfor giver vores it-frivillige sig rigtig god tid. Og vi slipper ikke vores medlemmer, før vi sikrer os, at de selv kan bruge det, de har lært. Det er fantastisk at opleve deres glæde, når de finder ud af, at de for eksempel kan gennemføre nogle søgninger og bruge deres adgangskoder. Så tryghed og god tid til at de forstår, hvad de har lært, er så utrolig vigtigt, når de skal klædes digitalt på,” siger Lis.

Er tilfredse med kommunens it-hjælp
Falkoneren har spurgt borgerservice på Frederiksberg, hvordan kommunen sikrer sig at digitalt udfordrede ældre, der henvender sig at for at få it-hjælp, føler sig mødt og forstået og går hjem med en oplevelse af, at ”nu kan jeg selv”.

”Vi oplever, at borgerne er rigtig glade og taknemmelige for den service, vi yder. Vi modtager jævnligt mails fra borgere, der takker os for hjælpen og roser os for vores meget pædagogiske og nærværende måde at hjælpe dem på. Det er vi meget glade for, at de tager sig tid til.

I Borgerservice har vi ansat ekstra medarbejdere i mange måneder, netop for at hjælpe alle, der har brug for hjælp. Og vores medarbejdere har stort fokus på ”at mærke efter”, om borgeren, de er i kontakt med, er tryg. Det samme gælder Borgerservice to-go. Her tager hjælpen den tid, den tager,” lyder det fra Borgerservice.


Har du input, oplevelser eller erfaringer med vores tema om digitalt udsatte ældre på Frederiksberg, er du velkommen til at skrive til os.