Klumme:O at være en folketingspolitiker

Folketingsvalget er slut. Jeg kunne lide det hele. Også plakaterne. Alt blev vendt og drejet - fra gigantiske problemer til usikre teenagere. Og der blev peget - øj, hvor blev der peget - på blokke, bogstavkombinationer og hinanden. Ups! Der var søreme lige én ting, der ikke blev peget på: Kulturen. Nu ved jeg godt, at kultur kun er noget, man knuselsker under coronaepidemier, men jeg har da forstået, at størstedelen af Danmark gør brug af det billige skidt. Ofte endda. Kunst hjælper os gennem det helvede af prisstigninger, inflation og Ukraine-krig, vi lever i, i disse tider. Og for en stund får os til at tænke på andet end irriterende hverdag, ventetoner og vejarbejde. Drømme, tænke større. Okay, det er svært, når alle er økonomisk på numsen. Ja, så ikke lige folketingspolitikere eller de pensionerede af slagsen.

Heller ikke folketingskandidater der stillede op på Frederiksberg gad tale om kulturen. Måske fordi Frederiksberg er en af de kommuner i landet, der bruger færrest penge på kultur. "Vi skal gøre noget" var alle partier ellers enige om på de kultur-valgmøder under kommunalvalget, som jeg deltog i. På et af dem blev man (næsten) enige om at ansætte en "kulturhjælper", der kunne hugge frederiksbergkunstnere vej gennem Amazonas regnskov af bureaukrati på rådhuset. Den idé er ikke blevet til noget. Ej heller idéen om, at lokale kunstnere kunne få en lille håndsrækning i form af, at kommunen hjalp med at promovere frederiksbergkunstnere frem for at lave det ene arrangement efter det andet med superkendisser fra København og omegn. Nå, det er jo også lige meget, for kunstnere betaler alligevel ikke skat eller husleje, el, gas og mad. Kunstnere spiser kunst og bor ulovligt på Christiania, det ved alle.

Det var et fint folketingsvalg. Afholdt i god ro og orden, og politikerne smilede hver dag på tv. Alle valgplakaterne er taget ned nu. Eller ... fra vores lejlighed har jeg stadig udsigt til Liberal Alliances slogan "Mere frihed", som på nydansk kan oversættes til: "Kan du leve af det?" - det spørgsmål enhver fuldtidskunstner får af de fleste.

Et spændende Folketingsvalg. Det var i hvert fald det oftest udtalte ord i den månedlange valgkamp, men spændende var det ikke for os kunstnere. Mere præcist 100 % forudsigeligt. Vi er jo også kun et bitte-lille mindretal, der lever af at pjatte med ord, dans, maling og det løse. Næ, man skulle have været folketingspolitiker - partihopper! Så kunne jeg hoppe rundt på Borgen, indtil et parti begyndte at interessere sig for kulturen og til dén tid være pensionsmoden. Aaah, politikerpension - dét kan man leve af.