Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Skal Fremtidens skole virkelig bygge på metoder fra før Grundloven?

Hvad med at lade Frederiksbergs forældre, elever, skoleledelse, lærere og pædagoger sammen skabe deres folkeskole i overensstemmelse med loven, lyder opfordringen til den kommende kommunalbestyrelse.

Forhåbentlig vil den nye kommunalbestyrelse på Frederiksberg gøre Masterplan for Fremtidens skole, som var i høring i oktober, tidssvarende.

Demokrati optræder ikke i planen for folkeskolen, selvom det spiller en væsentlig rolle i formålet for folkeskolen, jf. § 1 i loven. Til gengæld opfindes et nyt formål nemlig beskæftigelse. Skal skolebørn bare lære at blive en god arbejdskraft? Skal de ikke længere lære at deltage i folkestyret?

Planen lægger vægt på elevernes skudsmål, da elevernes personlige udvikling nøje skal evalueres (s. 14), selvom vi ved, at den konstante vurdering af børn (også de sociale mediers) skaber alvorlig mistrivsel. Det burde være i forbindelse med elevernes læreprocesser, at der blev evalueret og givet feedback.

Det hedder ikke længere skolestuen, men læringsrummet. Undervisningsformen skal dog være den samme nemlig "formidling, træning og studie" (s. 30). Det er ikke metoder, der danner demokratiske borgere, men borgere, der har lært at adlyde.

Hvad med gruppearbejde, rollespil og projektarbejde?  I ønsket om disse arbejdsformer mødes ellers 1970'ernes nytænkende skolelærere og 2020'ernes danske virksomheder. Inspireret af USA implementerer virksomheder gennem KATA Fonden projektbaseret læring i folkeskoler, se leapsskoler.dk.

Jeg har selv lært meget af de mange tværfaglige projekter, jeg gennemførte i løbet af min skolegang i 70'erne. Da vi skulle lære om arbejdsmarkedet, etablerede lærerne på årgangen en kantine med alle funktioner herunder ledelse, regnskab og personaleblad. Vi skulle selv søge stillingerne. Lærerne sørgede også for, at vi kom i praktik. I løbet af min skolegang var jeg i praktik som kok, frisør og soldat. Noget helt andet end det, mine forældre lavede. Måske skulle I kigge efter inspiration i den danske folkeskole i 1970'erne.

Kommunalbestyrelsen vil med sin masterplan bestemme ned i detaljen, hvad der skal foregå i kommunens skoler, men i et folkestyre er det selvfølgelig i strid med formålet for folkeskolen, jf. § 2 i loven. Kommunalbestyrelsens opgave er at give rammer og ressourcer.
       Hvad med at lade lærere og pædagoger være de eksperter, som de er? Lad forældre, elever, skoleledelse, lærere og pædagoger sammen skabe deres folkeskole i overensstemmelse med loven.

 

Katarina Held er forælder på Frederiksberg og forfatter til "Sådan bliver du en god underviser"

Måske skulle I kigge efter inspiration i den danske folkeskole i 1970'erne, lyder opfordringen fra Katarina Held.
Arkivfoto