Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Advarsel: Frederiksberg risikerer at få discountskoler

Folkeskolerne på Frederiksberg går nu sammen i kampen mod foreslåede besparelser på skoleområdet fra 2023. "Vi risikerer at få landet billigste folkeskoler", lyder det blandt andet fra skolerne i en fælles skrivelse, som Falkoneren bringer her.


Debatindlæg fra alle skolebestyrelsesformænd for Frederiksbergs folkeskoler:

Børneløfter og budgetforbedringer
 

I stod sammen alle partier, da I præsenterede de syv børneløfter, som skal vise vejen for fremtidens folkeskole på Frederiksberg.  

I lovede tryghed, faglighed, fællesskab, læringslyst, medindflydelse. Og vi deler alle jeres ønsker for byens børn. Men vi vil forsigtigt minde om, at man ikke kan få det hele for det halve. 

Klippe håret af en skaldet  
På skolerne vender vi hver en krone. Og alligevel har vi alle problemer med f.eks. slidte toiletter og dårligt indeklima. Sådan er det bare. Og dette er ikke et nødråb fra en jammerdal. Vi har gode velfungerende skoler. Først og fremmest takket være kompetente pædagoger og lærere, der hver dag gør en kæmpe indsats. De er vores rygrad. 

Pædagogen, der løser en konflikt i en oprørt børnegruppe – og har tid til at lytte og ikke bare skælde ud. Matematiklæreren, der ser og støtter en elev, som kæmper med geometri mens forældrene kæmper i en skilsmisse. Det er deres overskud, vi er afhængige af.  

Danmarks billigste skoler
Gennemføres de foreslåede besparelser for næste år, så falder Frederiksberg sandsynligvis de sidste pladser ned af ranglisten og ender med landets billigste skoler. Vi forstår ikke, hvorfor der ikke investeres mere. Vi forstår derimod udmærket, at det i år er ualmindeligt svært at lægge budgettet. 


Vi er ikke valgt til at anvise, hvordan denne gordiske knude løses. Men vi er valgt til at fortælle, at vi får dårligere skoler, SFO’er og klubber med flere børn i mistrivsel, lavere faglighed og på længere sigt også større udgifter, hvis I gennemfører de foreslåede nedskæringer.

Og vi synes det er en helt forkert kurs for Frederiksberg. 

mvh

Alle skolebestyrelsesformænd for Frederiksbergs folkeskoler:

Anne Mette Mertz, Skolen på Duevej
Gro Iversen, Søndermarkskolen
Helle H Bjerregaard, Skole ved Nordens Plads
Katrine Lester, Lindevangskolen
Kim Natour, Skolen på Grundtvigsvej
Maria Dressler, Skolen ved Bulowsvej
Marie-Claire Schat, Skolen på La Cours Vej
Nina Schøller Larsen, Skolen ved Søerne
Rasmus Baastrup, Skolen på Nyelandsvej
Susanne Nørlund Munk, Ny Hollænderskolen


 

Folkeskolerne på Frederksberg går nu sammen om at advare politikerne mod besparelser på skoleområdet
Folkeskolerne på Frederksberg går nu sammen om at advare politikerne mod besparelser på skoleområdet
Foto: Arkiv/Frederiksberg Kommune


Frederiksberg Kommunes syv børneløfter

Frederiksberg Kommune vedtog i april 2022 Frederiksbergs første skolepolitik, der med syv børneløfter om trivsel og faglighed sætter en fælles retning for udviklingen af skolerne frem mod 2030.

Løfterne er blevet til i dialog mellem elever, forældre, skolebestyrelser, lærere, skoleledere og andre, der er en del af skolernes hverdag.

De syv  børneløfter:

 

  • At skabe de bedste rammer for børn og unge, så de har en fantastisk barndom og ungdom og står på et solidt fundament, når de skal videre i livet.
     
  • At gøre gode skoler endnu bedre, så eleverne trives godt, bevarer nysgerrighed og læringslyst, udvikler sig og lærer så meget som muligt – uanset deres særlige talenter, udfordringer eller baggrund.
     
  • At udvikle Frederiksbergs folkeskoler med afsæt i de syv børneløfter i ’Sammen om løfterne – Fremtidens skole 2030’ i samarbejde med børn, forældre, medarbejdere, ledelser og andre der indgår i skolernes hverdag.
     
  • At arbejde målrettet med fokusområder, der understøtter skolernes igangværende arbejde og nye initiativer i forbindelse med børneløfterne.
     
  • At følge udviklingen systematisk gennem dialog og data.


Kilde: Frederiksberg Kommune - "Sammen om løfterne - Fremtidens skole 2030"

Folkeskolerne på Frederiksberg vender i forvejen hver en krone og har problemer med dårligt indeklima og nedslidte toiletter, lyder det i den fælles skrivelse fra skolerne.
Folkeskolerne på Frederiksberg vender i forvejen hver en krone og har problemer med dårligt indeklima og nedslidte toiletter, lyder det i den fælles skrivelse fra skolerne.
Foto: Anne Mette Mertz