Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

SF tager ansvar og sikrer rødgrønne resultater

Debatindlæg af Balder Mørk Andersen, rådmand og spidskandidat for SF

Nu er det tid til at sige det så ingen er i tvivl: SF har over to år været med til at vedtage et visionært og gennemansvarligt budget. Det tillader jeg mig at være stolt af. Vi har ikke flertal til at skrive det selv, men ved at arbejde ved forhandlingsbordet har vi skabt konkrete resultater for Frederiksberg, til inspiration for andre.

 

Budgettet indeholder fortsat et markant løft til folkeskolen, en fremrykning af minimumsnormeringerne i daginstitutionerne, et stærkt løft til de ældre samt ikke mindst solide grønne ambitioner i klimafonden, og mere biodiversitet.

Ved forhandlingerne om de ekstra tiltag for budgetår 2022 har SF sikret en videreførsel af headspaces og Ventilens væsentlige arbejde for unge i mistrivsel. Vi har fået tilført ekstra midler til PPR som kan sikre den forebyggende pædagogisk-psykologiske indsats i skolerne.

Vi har været med til at sikre Ny Hollænder Skolens udeareal, og fået afsat penge til to paddeltennisbaner, præcis som vi havde foreslået.

Vi foreslog flere midler til aktiviteter for ældre som kom med i budgettet.

Derudover har vi fået afsat midler til plantning af træer i parker og kirkegårde, en pulje til begrønning af S-togsbroer, bænke ved udvalgte stoppesteder til Frederiksberg-busserne.

Afslutningsvis har vi fået sikret penge til en dag for kommunens udsatte, samt et nødvendigt fokus på en velkomstpakke til nyankomne afghanske flygtninge.

Sammenlagt med det faktum, at SF løbende gennem året, næsten helt har fået fjernet alle de først vedtagne besparelser i budgettet. Ja, så man man sige at det så absolut er lykkedes at trække budgettet i en rødgrøn retning. Det betaler sig at tage ansvar.

Balder Mørk Andersen
Balder Mørk Andersen, spidskandidat, SF