Cocktail af besparelser og skattestigning kører budgetkrisen hjem
Allerede fredag valgte Konservative at forlade forhandlingerne, og det var i sidste ende paratheden til at trække en skattestigning op af værktøjskassen, der gjorde udslaget.
For Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF havde tilsyneladende lettere ved bevæge fingeren på aftrækkeren til en skatteforhøjelse. De vedtog at hæve skatten fra 22,8% til 23,4 % for at undgå for voldsomme konsekvenser i velfærd og service. De fire partier fik sågar trukket Venstre med i forligskredsen med håndslag på liberale mærkesager som mere valgfrihed i skolevalg og hjemmehjælp. Ifølge Venstres Jan E. Jørgensen havde partiet tilmed også æren for, at skattestigningen trods alt ikke blev højere, udtrykker han på sociale medier. Dermed er Frederiksberg stadig i den øverste liga blandt kommuner med laveste kommuneskat.
Det er en bitter cocktail af effektiviseringer og besparelser for 69 mio. kroner årligt (oveni forårets allerede vedtagne besparelser på 18 mio. kroner årligt), der sammen med gevinsten fra en skattestigning, udgør polstringen af kommunens økonomi, som råbte på 150 mio. kroner ekstra om året. Samlet set svarer det til, at flertallet i kommunalbestyrelsen ved 2. behandlingen af budgettet 10. oktober vedtager besparelser for 325 mio. kroner i hele budgetperioden.
Det kommer bl.a. til at betyde følgende:
· Lukning af daginstitutionen Lindehuset
· Lukning af biblioteksfilialer på Danasvej og KU.BE
· Ophør af Klub Huset som kommunalt tilbud (men med mulighed for overgang til privat klub)
· Udvidelse af sommerferielukning i SFO
· Sommerferielukning i daginstitutioner
· Midlertidig ændring til 50/50-andel mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere
· Midlertidig afskaffelse af skolemad
· Energibesparelser i byrummet
· Budgetmæssige tilpasninger af aktiveringsindsatsen
· Ensartet visitationspraksis for personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen
· Tilpasning af ungdomsskolens tilbud
· Midlertidig reduktion af puljer til frivilligt socialt arbejde, ældre og events på kulturområdet
Færre anlægskroner
På anlægssiden skal kommunen indstille sig på at få reduceret rådighedsbeløbet med 100 mio. kroner i hele budgetperioden, og det får den konsekvens, at budgetaftalens partier udsætter bl.a. idrætshallen på Rolighedsvej og tempoet for det 101 mio. kroner store anlæg af Kultur- og Musikskolen på Konservatorie-grunden får fire mio. kroner i 2023 til at holde sig på simreblus.
Der er også afsat 50 mio. kroner til maveplaskeren af en renoveringsopgave i Frederiksberg Svømmehal, og det er ikke den eneste anlægsopgave, der forventes at blive betydelig dyrere end budgetteret. De fem partier har vedtaget, at vedligeholdelsen af de kommunale bygninger nogenlunde holder takten, for det bliver selvfølgelig bare dyrere og dyrere, jo længere tid man lukker øjnene for manglerne.
Desværre får kommunen i det mest pessimistiske scenarie slet ikke glæde af alle de ekstra skattepenge næste år. Kommuner, der sætter skatten op, skal som udgangspunkt aflevere først 75%, dernæst 50 % de følgende to år og i det sidste overslagsår 25% til staten. Men så kan vi også ånde lettet op.
Budgetlægningen i 2025, der peger ind i 2026 med adgang til næsten den fulde skatteindtægt, falder sammen med det næste kommunalvalg. Så ser det lidt sort ud nu, kan frederiksbergborgerne sandsynligvis glæde sig til et Budget 2026 med ekstra højt flødeskum sprøjtet ind fra samtlige politiske fagudvalg.
