Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Nu skal håndbolden styrkes på Frederiksberg

Håndboldklubberne FIF Håndbold og BK Ydun er blevet enige om en samarbejdsaftale. Målet er at styrke sporten og give flere og bedre håndboldtilbud til unge frederiksbergborgere.

”Det er så yndigt at følges ad”, er titlen på en af Grundtvigs berømte salmer. Det er også drømmen at gå hånd i hånd for de frederiksbergske håndboldklubber FIF Håndbold og BK Ydun. De to klubber har 1. februar officielt givet hinanden håndslag på en unik samarbejdsaftale, der skal give flere og bedre håndboldtilbud til kommunens unge piger og drenge.

Fælles om de få idrætsfaciliteter
Det er mere end 25 år siden, at FIF Håndbold og BK Ydun sidst har haft et holdfællesskab. Klubberne har derfor brugt en del tid på at se hinanden i øjnene for at finde ud af, om de i fællesskab kunne indgå et samarbejde. De to gamle rivaliserende klubber har begge et ønske om at styrke håndbolden for de mange talentfulde spillere, der er på Frederiksberg. Men visionerne for klubberne løber gang på gang ind i et stort og velkendt problem på Frederiksberg. Kommunens idrætsfaciliteter dækker ikke det behov, der er i sportsforeningerne.

Set på antal håndspillere er Frederiksberg det sted i landet, der har færrest haller til byens håndboldklubber. Der er cirka 1500 aktive håndboldspillere på Frederiksberg. Men kun fem haller at træne og spille kampe i. Frederiksberghallerne på Jens Jessens Vej er i dag den hal, hvor flertallet af klubbernes håndboldspillere træner.

Problemerne med at kommunens trænings- og idrætsfaciliteter var en af årsagerne til, at FIF Håndbold og BK Ydun rakte ud efter hinanden.

”Vi ønskede at finde ud af, hvordan vi i fællesskab kunne optimere og udnytte de idrætsfaciliteter og ressourcer, der er for håndbolden på Frederiksberg. Derfor har vi gennem det sidste års tid brugt en del tid på at finde en god løsning for begge klubber, der kan styrke håndbolden, men som også tager hensyn til, at vi er to forskellige klubber med to forskellige kulturer, siger Andreas Mortensen, som er bestyrelsesmedlem og ungdomsformand i FIF Håndbold.

Opretter nye ungdomshold
Dialogmøderne mellem de to Frederiksbergske klubber, der hører til blandt landets største og ældste håndboldforeninger, blev udmøntet i det nye samarbejdstale. En aftale, der på den korte og lange bane skal styrke
breddehåndbold og talentudviklingen i klubberne.

Som en væsentlig del i den fælles satsning vil FIF Håndbold og BK Ydun oprette flere nye U17 og U19 hold for drenge og piger.

”På den måde vil der være et håndboldtilbud for alle, uanset ambitioner og niveau.
Begge klubber betragter bredde og elite som hinandens forudsætninger. Jo mere bredde, der er, jo større er mulighederne for at finde talentfulde spillere til eliten. Ved at oprette flere nye hold giver vi også mulighed for, at langt flere unge drenge og piger på Frederiksberg kan dyrke håndbold, ligesom vi håber på at kunne fastholde dem i at være aktive lokale sportsudøvere”, siger Andreas Mortensen.

FIF Håndbold og BK Ydun har tilsammen mere end 50 frivillige ungdomstrænere. Med oprettelsen af de nye ungdomshold er klubberne i fuld gang med at rekruttere yderligere 16 frivillige trænere.

Efter planen forventer FIF Håndbold og BK Ydun at kunne byde velkommen til trænertruppen og spillere på de nye U17 og U19 hold fra omkring 1. maj 2022.


Artiklen er skrevet af Eva Tangø-Brandt, freelance-journalist.

FIF Håndbold har eksisteret siden 1935, mens BK Ydun blev etableret i 1916.
FIF Håndbold har eksisteret siden 1935, mens BK Ydun blev etableret i 1916.
Foto: Arkiv
Derfor har vi gennem det sidste års tid brugt en del tid på at finde en god løsning for begge klubber, der kan styrke håndbolden, men som også tager hensyn til, at vi er to forskellige klubber med to forskellige kulturer.
Andreas Mortensen
Bestyrelsesmedlem og ungdomsformand i FIF Håndbold
Flere og flere unge mennesker kan fremover få mulighed for at dyrke håndbold på Frederiksberg. Foto: Arkiv
Flere og flere unge mennesker kan fremover få mulighed for at dyrke håndbold på Frederiksberg.
Foto: Arkiv
FIF Håndbold og BK Ydun vil styrke bredden og eliten. Foto Arkiv.
FIF Håndbold og BK Ydun vil styrke bredden og eliten.
Foto Arkiv