Frederiksbergs skolebørn vil hjælpe med klimaambitionerne
Onsdag i forrige uge vandt virksomheden E.ON ude ved Flintholm, som bl.a. opsætter ladestandere til elbiler på Frederiksberg og i resten af landet, Frederiksbergs Grønne Erhvervspris. Det er fuldt fortjent!
Efterfølgende havde vi en inspirerende paneldebat omkring grønne tiltag. En af deltagerne var Frederiksberg-virksomheden Foxway.
Foxway lever af at renovere, istandsætte og opgradere IT-udstyr så som bærbare computere, så de frem for at blive skrottet kan genopstå og bruges igen op til flere gange.
Virksomheden, som sælger såkaldt ”upcyclet” IT til både offentlige og private virksomheder i flere lande, er således et præmieeksempel på cirkulær økonomi.
Forretningsmodellen med f.eks. genbrugs-laptops, som både er billigere end nyindkøbte og sparer klimaet for 258 kg CO2 per computer, har af gode grunde medvind i disse klimabevidste tider. Ja, faktisk aftager Foxway gennem virksomheden, Easy Recycle, allerede brugt IT-udstyr fra Frederiksberg Kommune, som virksomheden efter renovering og upcycling sælger videre.
Ved andenbehandlingen af kommunens budget her først i oktober besluttede en enig kommunalbestyrelse bl.a. at sætte 1 mio. kr. om året de næste fire år af til indkøb af flere skolecomputere. Det er i øvrigt hårdt tiltrængt!
Men ingen har tilsyneladende samtænkt tingene og ulejliget sig med at undersøge, om man kunne købe flere bærbare computere og mere udstyr med både garanti, og garanti for et markant lavere CO2-aftryk, for de samme penge ved at tænke i genbrug og cirkulær økonomi. Den lokale virksomhed, Foxway, er i hvert fald aldrig blevet kontaktet i den sammenhæng. Måske er det vanetænkningens magt?
Til sidste uges valgdebatmøde på Skolen på Nyelandsvej med byens 8.-9.klasser testede jeg ideen af. Der er fuld opbakning. De unge er friske! Det Radikale Venstre vil derfor foreslå, at vi tester ideen om cirkulær IT i Folkeskolen af. Måske kan den endda udbredes til i IT-indkøb i hele kommunen? Det vil både spare penge og understøtte vores klimaambitioner, så hvad venter vi egentlig på?
