Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Frederiksberg skal øge trivslen for LGBT børn og unge

Bettina Palle (V) og diversitets- og inklusionskonsulent Lai Christian Balsig vil have bedre og obligatorisk seksualundervisning.

Der tales en del om diversitet på Frederiksberg, men det er mest om hvem der har råd til at bo her, og hvilken farve blomsterne har i grøftekanten. Lad os i stedet passe på ALLE os, der bor på Frederiksberg, og skabe en sund kultur, hvor det at bryde med samfundets normer for krop, køn og/eller seksualitet ikke forkertgøres og stigmatiseres. 

Frederiksberg Kommune burde gå med i front og forsøge at forbedre trivslen for LGBT+ børn- og unge. Der sidder nemlig i gennemsnit 1-2 LGBT+ personer i hver klasse i Grundskolen, som bryder med samfundets normer for krop, køn og/eller seksualitet.

Det kan være svært nok at være teenager. Forestil dig så også, at man kan sidde med følelsen af at være alene med alle mulige tanker om krop, køn og/eller seksualitet. Dermed kan man tro at man er den eneste som ”skiller sig ud” og ikke er som de andre. Disse forkerthedstanker- og forståelser kan desværre eskalere hurtigt og i sidste ende blive værre, og ikke mindst danne rammen om nye udfordringer og mistrivsel i livet. Denne ”forkertheds-forståelse” er en glidebane, som vi selvfølgelig skal forsøge at forebygge frem for at brandslukke på.  

Bedre seksualundervisning i skolen

Noget der kan hjælpe vores børn- og unge godt med på vej, er at gøre seksualundervisningen bedre på vores skoler. Der er brug for målrettet, obligatorisk undervisning i krop, køn, seksualitet og sex. Denne skal være normkritisk forankret og dialogskabende med eleverne, så de får en mere nuanceret forståelse for fx identiteter, levede liv, kroppe, seksualitet, grænser, samtykke, kærlighed og ikke mindst indsigt i faren ved fx kropsidealer og kønsnormer og kønsmæssige forventninger. 

Vi mener, at det er vigtigt at arbejde for en mere målrettet og obligatorisk seksualundervisning, som skal favne diversiteten blandt os – og især blandt vores børn og unge. Ingen skal gå rundt med en forkerthedsfølelse fordi de bryder med samfundets normer for krop, køn og/eller seksualitet. Dette gør, at det selvfølgelig er vigtigt for os, at vores undervisning også er målrettet og fagligt inkluderer LGBT+ området. 

Undervisningen skal ikke varetages af lærere tæt på eleverne, hvor det kan være svært at skabe et trygt rum for eleverne til at tale og spørge frit. Den skal i stedet varetages af nogle af Danmarks dygtige skolekorps, som er uddannet til at tale trygt og godt med eleverne om krop, køn, seksualitet og sex. Det vil fx være oplagt at arbejde på et endnu tættere samarbejde med Sex & Samfund og deres ung-til-yngre undervisningskrops. De har allerede stor erfaring med en mere nutidig og inkluderende seksualundervisning i flere kommuner, rundt om i landet.

Nye undervisere i køn og seksualiteter

Udover en mere mangfoldig og nutidig seksualundervisning, så findes der også et rigtig dygtigt undervisningskorps, der hedder Normstormerne. Her undervises eleverne i anti-diskrimination og anti-mobning gennem workshopøvelser. Eleverne får kendskab til en bredere forståelse for andre menneskers levede liv, nogle af samfundets begrænsende normer, og menneskers diversitet, når det kommer til bl.a. køn og seksualiteter.

Normstormerne har aftaler med Aarhus og Københavns Kommune, og her vil det også være oplagt, at få tilbuddet ud til skolerne på Frederiksberg.

Oplysning er vejen frem – både for dem der har det svært, som minoritetspersoner, og for dem der ikke har de levede erfaringer og som mangler forståelse og viden på LGBT+ området. Det vil afhjælpe mobning, mistrivsel, diskrimination og forkertgørelse hos børn- og unge, hvis det hele bliver mere afmystificeret og nuanceret gennem tryg og dialogbaseret undervisning.

Bettina Palle (V)
Bettina Palle (V) - kandidat til KV21
Privatfoto
Lai Christian Balsig
Lai Christian Balsig, diversitets- og inklusionskonsulent
Foto: Privatfoto
Undervisningen skal ikke varetages af lærere tæt på eleverne, hvor det kan være svært at skabe et trygt rum for eleverne til at tale og spørge frit.
Bettina Palle (V) og Lai Christian Balsig