Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Frederiksberg Kommune efterlyser grønne ideer fra borgerne

Frederiksberg skal gå allerforrest indenfor klima og grøn omstilling. Men det kræver en fælles indsats. Borgerne inviteres derfor til at komme med ideer forud for revideringen af kommunens mål og strategier på klima- og miljøområdet

Frederiksberg skal gå allerforrest indenfor klima og grøn omstilling. Men det kræver ifølge kommunen en fælles indsats og dialog med borgerne, hvis det skal lykkedes.

Med Frederiksberg Kommunens filosofi om, at ingen kender byen bedre end dem, der bor der, inviteres alle borgerne derfor til at komme med ideer og forslag til, hvordan Frederiksberg bliver endnu grønnere og mere bæredygtig.


Den gældende kommunalplan skulle først revideres i 2025, men målet er at have et nyt revisionsforslag klar til kommunenplanens tema om grøn omstilling allerede i 2023 forud for en otte ugers høringsperiode af det endelig forslag.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) mener, at det er vigtigt at inddrage borgerne tidligere i forløbet end normalt:


”Vi inddrager borgerne allerede inden, vi udarbejder forslaget, så deres gode idéer kan komme med. Det giver god mening, for frederiksbergerne er vidende og engagerede, og byen har et stærkt fællesskab. Det skal vi indarbejde som en ressource i kommuneplanen. Jeg glæder mig meget til at se idéerne og forhåbentlig opleve et endnu stærkere fællesskab om den grønne omstilling,” siger han i en pressemeddelelse.

Behovet for at revidere og fremskynde kommunens planer på klima- og miljøområdet viser ifølge formand for Frederiksberg Kommunes By- og Erhvervsstrategiske Udvalg, Lone Loklindt (RV), det konstante fokus på den grønne omstilling:


”Der er bred opbakning i kommunalbestyrelsen og i byen til, at Frederiksberg går allerforrest, når det handler om klima og grøn omstilling. Vores afsæt er, at grøn omstilling skal være mere synligt i hverdagen. Vi skal indrette byen og vores fælles hverdag på en måde, der gør det lettere og mere oplagt for den enkelte at vælge de bæredygtige løsninger. Derfor er denne dialog med borgerne ekstra vigtig”, siger hun.

Frederiksberg Kommune har udarbejdet et debatoplæg på 20 sider, hvor borgerne kan komme med ideer og forslag i perioden 17. maj – 8. august.

Debatoplægget findes på https://blivhoert.frederiksberg.dk og vil fra den 24. maj også ligge på bibliotekerne og i borgerservice.

Derudover vil der også være et borgermøde om den grønne omstilling den 14. juni fra klokken 16.00 – 19.30 i Kedelhallen på Frederiksberg.


Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget.

Frederiksberg Kommune beder alle byens borgere om at komme med ideer og forslag til, hvordan Frederiksberg bliver en grønnere og mere bæredygtig by.
Frederiksberg Kommune beder alle byens borgere om at komme med ideer og forslag til, hvordan Frederiksberg bliver en grønnere og mere bæredygtig by.
Foto: Venligst udlånt af Frederiksberg Kommune

Fakta – Frederiksberg Kommune håber på idéer til:
 

  • Hvordan byen bliver Co2 neutral i 2030
  • Hvad der kan få flere til at sortere affald
  • Hvad der kan få flere til at cykle og vælge kollektiv trafik
  • Hvad der kan få flere til at genanvende
  • Hvordan byen kan indrettes, så den inviterer til bæredygtige valg