Frederiksberg har kurs mod skattestigninger og store kommunale besparelser

Hvorfor er kommunekassen tom. Og hvor - og hvordan - skal sparekniven skære, hvis Frederiksberg Kommune inden for de næste par år skal undgå en økonomisk konkurs. 

Det var dagsordenen for kommunens borgermøde om forslag til budget 2023, der fandt sted 30. august i Frederiksberghallerne.

Her stod en række af kommunalbestyrelsens 29 medlemmer med borgmester Michael Vindfeldt i spidsen klar til at svare på spørgsmål om kommunens økonomi og modtage løsningsforslag og input til næste års budget fra de omkring 500 borgere og kommunalt ansatte, der havde fundet vej til mødet.

Som Falkoneren har skrevet om i et interview med borgmester Michael Vindfeldt og senest i et interview sidste uge med kommunalbestyrelsesmedlem Sabrina Louise Christiansen fra Enhedslisten, står Frederiksberg Kommune i en dyb økonomisk krise.

Budget 2023 kræver besparelser for 150-160 mio. kroner. De samme millionbesparelser kommer med stor sandsynlighed til at gentage sig i årene frem til 2027. Uden  massive besparelser risikerer Frederiksberg kommune i værste fald at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.

Flere årsager til den tomme kommunekasse
Borgmester Michael Vindfeldt åbnede også mødet med at bekræfte den svære økonomiske situation, som kommunen pludselig er havnet i. Og som er kommet bagpå rådhusets politikere.

Det er kombinationen af den mellemkommunale udligning, hvor Frederiksberg i 2022 taber et trecifret millionbeløb, udgifterne til byens ukrainske flygtninge, presset på udgifterne til de svageste borgere samt stigende energi- og byggepriser, der er medvirkende årsager til, at kommunens økonomi er faldet fra hinanden, lød det blandt andet i borgmesterens korte velkomsttale.

Kommunaldirektør Stig Henneberg fik herefter ordet. På 10 minutter gennemgik han hovedlinjerne i status for kommunens økonomi og fremhævede de udfordringer, der er i forhold til at få Budget 2023, der skal vedtages senest 10. oktober, til at gå op.

Svært at undgå skattestigninger
Efter budgetgennemgangen, der kastede lys over den realitet, at kommunens udgifter er langt større end indtægterne, kunne folk gå rundt ved små caféborde og snakke  med repræsentanter fra kommunens forskellige politiske udvalg.

Blandt de fremmødte var der et betydeligt antal medarbejdere og forældre til børn i kommunens daginstitutioner og skoler.

En af dem, Thorbjørn, er ansat på en af  kommunens mange børneinstitutioner. Han var interesseret i at høre mere om de spareplaner, der er i støbeskeen. Og hvordan børneområdet bliver påvirket.

”Frederiksberg er en ambitiøs kommune, der gerne vil gøre det godt for alle, men det bliver svært at spare så mange penge, som der er lagt op til, uden at byens børn og unge kommer til at mærke det. Det sker jo ikke godt ud med kommunens finanser. Som jeg ser det, er det nok kun gennem budgetbesparelser og ved at hæve skatten, at kommunen kan redde sin økonomi. Det store spørgsmål er bare, hvor besparelserne skal findes og hvilke områder, der bliver ramt.”
 

En af kommunens ældre borgere, 79-årige Stig, er aktiv i Ældresagen Frederiksberg og ifølge ham selv storforbrugere af byens kulturtilbud. Stig var mødt op til borgermødet for at blive klogere på kommunens økonomiske udfordringer. Han har svært ved at forstå, at politikerne har forslag om besparelser på tilskuddet til Ældresagen med til de kommende budgetforhandlinger.

”Ældresagen gør rigtig meget for byens ældre borgere, så hvorfor spare på os. Vi aflaster jo kommunen på en række områder, så det giver ingen mening. Det er i min verden en skæv fordeling, når kommunen for eksempel giver store millionbeløb i tilskud til flere af byens teatre, mens de nu vil spare på tilskuddet til blandt andet Ældresagen, som hjælper en stor gruppe borgere. Det er lidt svært at se logikken i det, synes jeg."

Stig er ikke modstander af forslaget om at hæve kommuneskatten, men han har svært ved at forstå, at det kommer til at gøre den store forskel.

”Alle taler nu om, at Frederiksberg næppe undgår at hæve skatten. Og ja, jeg synes personligt, at det er dejligt at bo i en kommune med en af landets laveste skatter, og jeg har principielt ikke noget imod, at skatten stiger en lille smule, hvis det kunne redde økonomien. Men problemet er, at en skattestigning jo ikke batter særlig meget hverken på den korte eller mellemlange bane, for der går jo flere år, før det slår igennem, og det synes jeg, at de glemmer at nævne."

Politisk afrunding sluttede mødet
Efter cafésnakken ved udvalgsbordene rundede repræsentanter fra de kommunalpolitiske partier aftenen af med små korte indlæg. Her tilkendegav både borgmester Michael Vindfeldt og viceborgmester Lone Loklint, at pilen peger mod en mindre skattestigning kombineret med en række besparelser i forsøget på at rette op på kommunens økonomi.

Viceborgmesteren sluttede sit indlæg af med at stille et spørgsmål ud til salen: "Hvor mange mener, at en skattestigning bør være en del af løsningen", hvilket udløste en skov af oprakte hænder.

Fra de konservatives Nikolaj Bøgh blev det fremhævet, at skattestigninger ikke ligger ”lige til højrebenet”. I stedet mener han, at kommunalbestyrelsen skal gennemgå alle muligheder for besparelser i bred forstand, lød det blandt andet fra Nikolaj Bøgh.

Mette Bang Larsen fra Enhedslisten påpegede under den afsluttende politiske runde, at kommunens økonomiske udfordringer ikke måtte føre til, at der blev sat en streg over den grønne omstilling.


Kommunalbestyrelsen skal senest 10. oktober 2023 vedtage Budget 2023.