Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

De grønne slagter Bæredygtighedsrådet

Der er brug for en tænkepause for at afklare, hvordan kommunens arbejde med bæredygtighed føres fornuftigt videre, forklarer 1. viceborgmesteren.

Fire møder blev det til for Frederiksberg Kommunes Bæredygtighedsråd. Rådet blev oprettet i sommeren 2020 med det formål at 10 eksterne fagpersoner i rådet skulle rådgive 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen om udviklingen af en mere bæredygtig kommune.

Men når det nye kommunalbestyrelsesflertal, den såkaldte grønne koalition, sætter sig for bordenden af Frederiksberg Kommune 1. januar, så bliver det uden at invitere Bæredygtighedsrådet med til bords.

Koalitionen bestående af Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF nedlægger nemlig Bæredygtighedsrådet, fordi rådet har udtjent sin opgave som 1. viceborgmester Lone Loklindt, (Radikale) udtrykker det.

”Vi har haft et meget fint udbytte af nogle eksterne personer, men nu vil vi meget gerne tage lidt bestik af, hvad det er, vi har brug for i stedet for at have et udvalg kørende.  Vi vil gerne have mulighed for at gøre lidt mere på den front senere og så skal det måske ikke være et udvalg, der alene består af eksterne. Det kunne også være, at vi nedsatte et §17-udvalg, som i en kortere periode arbejder med et emne eller noget med et snævert sigte og som så kommer med indspil til de enkelte stående fagudvalg. Vi vil ikke lave om for at lave om, men vi synes, Bæredygtighedsrådet har udtjent sin opgave og nu skal vi kigge på, hvordan vi kommer videre,” siger Lone Loklindt til Falkoneren.

 

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaard, redaktør på Falkoneren.

Bæredygtighedsrådet skulle rådgive om bæredygtighed med både et miljømæssigt, socialt og økonomisk sigte.
Arkivfoto

Bæredygtighedsrådet bestod af 10 eksterne: Katherine Richardson, Anders Eldrup, Lars Aagaard, Stine Kirstein Junge, Claus Meyer, Nikolaj Malchow-Møller, Katrine Krogh Andersen, Ellen Højgaard Jensen, Maria Flora Andersen og Gunvor Christensen. På møderne deltog desuden 11 medlemmer af Magistraten (kommunens økonomiudvalg).

Bæredygtighedsrådet har holdt fire ud af seks planlagte møder.