Beskæftigelsespolitikken har spillet fallit – nu må og skal der ske noget andet

Det er en del af velfærdssamfundets opgave at give borgerne mulighed for at mestre deres eget liv. Det skal også afspejle sig i beskæftigelsespolitikken, herunder ikke mindst jobcentrenes tilbud til og behandling af borgerne.

Det sker desværre ikke i dag. Jobcentrene har kun én rolle, nemlig at skaffe borgerne lønarbejde eller aktivere dem. Og det sker p.t. 100% på systemets præmisser, og alt for ofte uden hensyn til borgerens mål og ønsker. Man skaber ikke relationer i jobcentrene, hvor mange oplever at blive mødt med mistillid, tvang og kontrol. Sådan skal det ikke være i fremtidens jobcenter. Tvang og kontrol skal fjernes, og alle tilbud gøres frivillige, hvilket forudsætter at de økonomiske ydelser – kontanthjælp, dagpenge, mv. – gøres ubetingede. Det skal altså ikke længere være en forudsætning for at modtage en ydelse, at man gør brug af jobcentrets tilbud, som i fremtiden bør være et tilbud i ordets egentlige forstand, og ikke et “tilbud man ikke kan afslå”. Forsøg i ind og udland har med al ønskelig tydelighed vist, at ubetingede ydelser har en positiv effekt på såvel borgernes bestræbelser på at komme i arbejde, som deres fysiske og psykiske habitus. Som en deltager i et forsøg i Danmark sagde: “Når man får mulighed for at sige nej, får man lyst til at sige ja!”

Fremtidens jobcenter - som skal hedde noget helt andet, da det er et tilbud om langt mere end at skaffe borgerne et lønnet job - skal være et åbent tilbud til alle, der ønsker at blive iværksætter, skifte job, at få hjælp til jobsøgning, mangler meningsfuld beskæftigelse de kan overkomme, uddannelse, efteruddannelse eller støtte til at komme videre i livet.

Nogle mennesker har brug for at komme på benene efter sygdom, traumer eller langtidsledighed. Her kan indsatsen være sundhedsfaglig. Andre har brug for en særlig indsats på grund af handicap. Langt de fleste har blot brug for samtaler om iværksætteri, omskoling, efteruddannelse, voksenuddannelse eller formidling til et job. Og mange kan klare sig helt på egen hånd. Hvad den enkelte har brug for, er op til borgeren selv, evt. med en indledende støtte til at finde ud af, hvor man vil hen, og hvordan man kommer det.

Centrum for organiseringen skal være en selvstændig juridisk enhed, der har ansvaret for administration af økonomiske ressourcer, organisering af lokale medspillere og oplysning om de tilbud man har at byde på. En civilsamfundsbaseret demokratisk virksomhed, der med udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker for fremtiden skal hjælpe borgerne med at finde frem til netop de tilbud, der er relevante for hende eller ham. Det skal ske i tæt samarbejde med lokale medspillere, som er et netværk bestående af kommunen, lokale virksomheder, NGO’er, frivillige organisationer, fagforeninger, sportsklubber, uddannelsessteder, sundhedsvæsen mv.

Bliver det ikke meget dyrt? Nej, det gør det ikke. Der bruges i dag 13 mia. kr. årligt på beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Det er det højeste beløb i Europa i forhold til BNP, og det dobbelte af hvad nummer 2, vores nabo Sverige, bruger. Når de mange ressourcer, der i dag udelukkende bruges på kontrol, frigøres og civilsamfundet inddrages, vil fremtidens jobcenter med sikkerhed kunne finansieres for mindre, end der bruges i dag. 

Eksempler på ydelser i fremtidens jobcenter kan være alt fra tilbud om hjælp til at finde et sted at bo, møde med en lokal virksomhed, ”Motion-på-recept”, vejledning og tilbud om et uddannelsesforløb til hjælp med at starte egen virksomhed. Endvidere formidles kontakt til lokale virksomheder i forbindelse med jobsøgning og praktikker. Det kan også være støtte til at blive henvist til behandling, hvis dette er forudsætning for at borgeren kommer tættere på sit mål.

Fremtidens jobcenter bliver et sted borgerne vil være glade for at komme, fordi de først og fremmest mødes på egne præmisser, og fordi det hjælper dem videre i deres liv. I alle tilfælde, hvis det står til Alternativet.