Vælgermøde med FN’s verdensmål på dagsordenen
COP26 – klimatopmødet i Glasgow – nærmer sig med stormskridt. Både fra Australien og Kina lyder der forkromede planer for, hvordan landene hver især har planer om at nedbringe C02-udslippet – ikke her og nu, men i fremtiden i 2030 og 2050.
Det gider de unge ikke vente på. Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse er træt af at høre om planer. Hun og hendes medaktivister efterlyser løsninger, og derfor tager de med til topmødet.
Fra global til lokal
Fra flotte planer på verdensbasis til det helt lokale på Frederiksberg, hvor kommunalbestyrelsen i 2017 besluttede, at der skulle udformes en handlings- og implementeringsplan for, hvordan Frederiksberg skal bidrage til at indfri FN’s verdensmål.
Kommunen har de seneste knap 14 år arbejdet målrettet med at nedbringe C02-udledningen – et mål, der løbende er blevet ændret. Kommunens planer handler om varme og energi, affald og ressourcer, transport, klimatilpasning fx i forhold til skybrud, spildevand og nedkøling af byen.
Hvad mener politikerne; de kandidater, der stiller op til det kommende kommunalvalg?
Som en del af et landsdækkende vælgermøde på biblioteker rundt om i hele landet blev sat fokus på verdensmålene i debatten onsdag den 26. oktober på filialbiblioteket på Danas Plads.
Under journalist Asger Juhls kyndige styring blev kandidaterne fra de forskellige partier bedt om deres synspunkter på verdensmålene i forhold til Frederiksberg.
Falkoneren kiggede med, da kandidaterne en efter en gav deres synspunkter på verdensmålene. Der blev givet løsningsforslag og talt om risici ved målene.
Kandidaterne mener …
Falkoneren giver her et kort resumé over de enkelte kandidaters holdninger:
Carsten Olesen (G) mener, det er vores pligt at efterleve FN’s verdensmål, som alle er del af Veganerpartiets dna. ”Vi skal alle sammen ændre os,” sagde han.
Christian Bülow (O) synes, at verdensmålene er gode pejlemærker på mange områder. Vi kan og skal dog blive bedre på klimaområdet og generelt blive mere klimabevidste. Der skal fx flere solceller og flere elbiler.
Balder Mørk Andersen (F) mener ikke, at vi har råd til lade være med at tilslutte os verdensmålene. ”Vi skal se ud over vores egen navle,” sagde han. Den største fare er ikke at handle.
Michael Vindfeldt (A) kan gå ind for næsten alle verdensmålene. Hvem kan fx være imod rent drikkevand? Han advarede mod, at der er en tikkende bombe under den luksus, at vi kan vandet direkte fra hanerne. Og så efterlyste han demokrati som en del af verdensmålene.
Lone Loklindt (B) synes, at vi med FN’s verdensmål har fået et fælles sprog for, hvad bæredygtighed er – men også, at der har været for lidt fokus på målene. Verdensmålene indeholder mange emner udover klimaet, sagde hun.
Helle Rosenvig (D) læner sig meget op ad Henrik Dahls (I) ord om, at implementeringen af verdensmålene er "en trojansk hest designet til at smugle socialisme ind ad bagdøren." Ting skal løses hen ad vejen, for hvad nytter det at kunne købe C02-kvoter?
Jacob Bang (K) havde skarpt fokus på verdensmål, der handler om bedre sundhed og trivsel, at skabe bedre og mere trygge familier og om at nedbringe ensomhed.
Pelle Dragsted (Ø) synes, at FN’s verdensmål grundlæggende er en fantastisk ting. Han satte fokus på bæredygtige byer med betalelige og gode boliger til alle. ”Her de seneste 10 år er der blevet færre billige boliger,” sagde han.
Lars Berg Andersen (I) synes, at de fleste af målene er rigtig gode at stræbe efter. ”Det er et godt redskab til ulande, men et iland som Danmark har knap så meget at bruge dem til,” sagde han. Målene er mangelfulde, hvor er demokrati henne?
Lone Nørgaard (Æ) kunne tilslutte sig mange af verdensmålene, men ikke på FN’s præmisser. Hun mente, at de generelt bliver betragtet som om, der kun er én videnskabelig sandhed.
Hannibal Hildorf (H) sagde, at ”nogle vil omfavne verdensmålene, andre vil tage afstand.” Han opfordrede til at se på løsninger og kom selv med et forslag om flere grønne hundeparker, hvor folk også kan mødes og skabe nærvær.
Mette Kaasfeldt Bram (Å) lagde vægt på sundhed, trivsel og forebyggelse, men ”er det her bare varm luft?” spurgte hun med reference til verdensmålene. Hun mener, at der er risiko for, at det hele forbliver ord og ikke omsættes til handling og nævnte, at Frederiksberg er den varmeste kommune i Danmark.
Alexandra Sasha (V), som arbejder med C02-aftryk hver dag, synes, at FN’s verdensmål er ”utrolige vigtige for alle.” Hun opfordrede til, at kommune, virksomheder og private selv tager initiativ. Udfordringen er, mener hun, at mange ting reelt ikke er bæredygtige, når man dykker ned i dem.
Der er godt tre uger til kommunalvalget – følg med her på Falkoneren.
Artiklen er skrevet af Henriette Bendix, redaktør på Falkoneren.
