Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Plejecenter-skandalen: Ældreplejefirma risikerer at få en fyreseddel

Ældreplejeleverandøren Altiden får tre måneder til at rette op på de kritisable forhold på plejecenteret Akaciegården. Sker det ikke, overvejer Frederiksberg Kommune at give den private omsorgsleverandør en fyreseddel.

Dørene var lukkede, da repræsentanter fra den private omsorgsleverandør Altiden og plejecenteret Akaciegården skulle stå skoleret hos kommunens Ældre- og sundhedsudvalg på et udvalgsmøde på rådhuset 2. maj.  

På mødet sad udvalgets medlemmer klar til at lytte til,  hvordan plejeenheden på Akaciegården har tænkt sig at rette op på de stærkt kritisable pleje- og omsorgsforhold for beboerne. 

 

Læs artiklen om påbuddet


Falkoneren skrev 22. april om, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed så sig nødsaget til at udstede et skarpt påbud til Akaciegården. Påbuddet, der trådte i kraft 5. april,  blev givet på baggrund af et kombineret ældretilsyn og sundhedsfagligt organisationstilsyn tilbage i februar måned, hvor styrelsen i deres efterfølgende tilsynsrapport konkluderede, at ”der samlet set er en betydelig risiko for, at der på plejecenteret ikke ydes hjælp, omsorg og pleje af den fornødne kvalitet”.

Sagen slutter ikke her
Hvad der blev talt om på udvalgsmødet 2. maj, må formand Sine Heltberg ikke udtale sig om. Hun henviser i stedet til mødets beslutningsreferat, der lyder:

”Ældre- og Omsorgsudvalget finder, at baggrunden for det udstedte påbud vedrørende ældretilsynet er uacceptabel og stærkt bekymrende. Udvalget anmoder derfor forvaltningen om at følge udviklingen på Akaciegården nøje. Hvis der ikke er sket betydelige forbedringer ved næste tilsyn, vil Udvalget tage stilling til det videre samarbejde.”


Sine Heltberg bekræfter, at Frederiksberg Kommune kan vælge at opsige kontrakten med Altiden, hvis de ikke lever op til deres forpligtelser. Hun understreger dog overfor Falkoneren, at hun føler sig tryg ved, at der nu bliver rettet op på styrelsens kritik af plejecenteret. Men at sagen ikke slutter her. 

”Nu har Akaciegårdens ledelse fået noget tid til at rette op på tingene. Min oplevelse er, at de naturligvis vil tage hånd om kritikken. Og jeg vil være overrasket, hvis tingene ikke er i orden, når styrelsen kommer på genbesøg om tre måneder og vurderer forholdene. Er tingene ikke blevet bedre på de fleste punkter, kommer vi til at overveje det fremtidige samarbejde med dem,” siger Sine Heltberg.

Er der ikke en risiko for, at der kommer til at gå mere end tre måneder, før I får en indikation af, om forholdene er blevet bedre?

”Nej, det er der ikke en risiko for. Frederiksberg Kommunes forvaltning følger det meget tæt frem mod et fornyet tilsynsbesøg. Og der er en løbende og tæt dialog med Akaciegården.

Beboerne kan føle sig trygge
Sine Heltberg mener ikke, at Akaciegårdens borgere skal være utrygge ved at bo der. Heller ikke selvom 
styrelsen i deres tilsynsrapport konkluderer, at plejecenteret på stort set alle af styrelsens seks "målepunkter" ikke lever op til deres ansvar. 

”Jeg føler mig tryg ved, at styrelsen nu er med indover som en uafhængig instans. Det er betryggende for beboerne. Min oplevelse er også, at beboerne ikke skal være bekymret for at bo der. Vi er også i meget tæt dialog med Akaciegården og vores andre omsorgsleverandører. Og det er vigtigt for mig at understrege, at det er trygt at bo på Akaciegården.”

Hvordan kan det være trygt at bo på Akaciegården, når styrelsen for kun et måned siden kom med et påbud?


”Styrelsens kritik af Akaciegården har jo meget fokus på deres dokumentationspraksis. For eksempel at der ikke har været afholdt indflytningssamtaler med borgerne og de pårørende. Og det er klart kritisabelt. Det er ikke det samme som, at der ikke bliver taget hånd om den daglige pleje og hygiejnen og måltiderne og så videre.

Vores forvaltning har også vurderet kritikpunkterne i en faglig optik, og også i den optik er der ingen indikation for, at det ikke er trygt at bo der. Men vi holder skarpt øje med Akaciegården og afventer som sagt styrelsens vurdering efter næste genbesøg,” lyder det fra Sine Heltberg.

Lederen på Akaciegården, Ulla Hjorth, og direktøren i Altiden, Miriam Toft, deltog ikke selv på udvalgsmødet 2. maj. Det gjorde derimod en velfærdschef og en kvalitetschef fra Altiden og en arbejdsmiljørepræsentant fra  Akaciegården.

Hvad er din kommentarer til, at hverken direktøren i Altiden eller lederen på Akaciegården valgte at dukke op til det møde, I havde indkaldt dem til?

”Det er Altidens valg, hvem de stiller med til et møde. Det er dog meget betryggende, at det var henholdsvis velfærdschefen, kvalitetschefen samt en arbejdsmiljørepræsentant, der repræsenterede Altiden og dermed Akaciegården. Det er trods alt dem, der skal arbejde intensivt med forbedringerne på stedet,” lyder det fra Sine Heltberg.


 

Frederiksberg Kommune overlod i sommeren 2022 driften af plejecenteret Altiden til den private omsorgsleverandør Altiden.
Frederiksberg Kommune overlod i sommeren 2021 driften af plejecenteret Akaciegården til den private omsorgsleverandør Altiden.
Foto: Eva Tangø-Brandt
Min oplevelse er, at de naturligvis vil tage hånd om kritikken. Og jeg vil være overrasket, hvis tingene ikke er i orden, når styrelsen kommer på genbesøg om tre måneder og vurderer forholdene. Er tingene ikke blevet bedre på de fleste punkter, kommer vi til at overveje det fremtidige samarbejde med dem
Sine Heltberg (S)
Formand for Ældre- og omsorgsudvalget
Formand for Ældre- og omsorgsudvalget i Frederiksberg Komme mener ikke, at borgerne på Akaciegården behøver at følge sig utrygge ved, om de får den pleje og omsorg, som Altiden er forpligtet til at levere.
Formand for Ældre- og omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune mener ikke, at borgerne på Akaciegården behøver at følge sig utrygge ved, om de får den pleje og omsorg, som Altiden er forpligtet til at levere.
Foto: Venligst udlånt af Frederiksberg Kommune