Frederiksbergs borgere betalte millioner i rabat til ejerne af hjørnegrunden

Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris tæt på 60.000 kroner for en ejerlejlighed på Frederiksberg, skal man have en husstandsindkomst i den flotte ende for at kunne pakke flyttekasser ud her i byen.

Der er næppe mange eksempler på, at ejendomme på Frederiksberg i nyere tid handles til en salgspris, der er lavere end den forrige handel.  

Og dog.

Frederiksbergs borgere har faktisk givet 19 mio. kroner for en ejendom i 2006, som 12 år senere blev solgt og kun gav 9 mio. kroner tilbage til kommunekassen. En lidt overraskende prisudvikling vil nogle måske mene?

I 2006 købte Frederiksberg Kommune ”den røde villa” på hjørnet af Frederiksberg Alle 41 og Platanvej. Det var med henblik på at nedrive huset, foretage udgravning til metroen og gøre det muligt at bygge en ny ejendom på hjørnegrunden på et senere tidspunkt. Kommunen købte dengang ejendommen for 16.800.000 kroner af Marco 31 ApS.

I 2016 holder Frederiksberg Kommune en bygherrekonkurrence, hvor kommunen indbyder bygherrer til at komme med forslag til byggeri på den på det tidspunkt ubebyggede grund. Vinderforslaget er selvsagt projektet, vi i dag kender på hjørnegrunden, der i de nederste etager rummer Frederiksberg Mad- og kulturhus og har 30 ejerlejligheder på toppen.

Vinderne af bygherrekonkurrencen var NRE Denmark A/S og Unikul Holding A/S, som i fællesskab stod bag forslaget om Madkulturens Hus og ejerboliger i seks etager. I et fællesejet projektselskab, Frederiksberg Alle 41 ApS, køber de i 2018 hjørnegrunden af Frederiksberg Kommune for 11.125.000 kroner incl. moms eller 8.900.000 kroner, når momsen er fratrukket, fremgår det af tinglysningsdokumentet.

Og sådan giver Frederiksbergs borgere næsten 19 mio. kroner for en ejendom i 2006 og får 12 år senere 9 mio. kroner retur for byggeretten til 30 ejerlejligheder ovenpå metrostationen Frederiksberg Allé.  

Hvad kan være forklaringen på dét, der udefra virker som en klækkelig rabat til en bygherre, spurgte Falkoneren Frederiksberg Kommune.

Komplekst byggeri og mulighed for et attraktivt byrum

Kommunen svarer i en mail, at grundens pris blev fastsat gennem et udbud, hvor de bydende bygherrer konkurrerede på både pris, kvalitet og indhold. Budene blev vurderet af et vurderingspanel bestående af Frederiksberg Kommune og Realdania, mens beslutningen om valg af udbyder og projekt blev truffet af kommunalbestyrelsen.

Selve salgsprisen afspejles af to forhold, forklarer kommunen videre. Prisfastsættelsen afspejler, at der er tale om en meget kompleks byggegrund, hvor bygherre skulle påtage sig en risiko ved at bygge ovenpå en metrostation under etablering samt det forhold, at projektet indeholdt muligheden for at skabe et attraktivt byrum omkring metrostationen.

Som nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Klima-, plan- og boligudvalget, Pelle Dragsted (EL) udtrykker det omkring mad- og kulturhusets vægt i projektet:

”Der har været nogle klare ideer og aftaler om, hvordan en tidligere kommunal grund skulle bruges og der er lavet klare aftaler med bygherre om det. Det er jo en attraktiv grund og man kan leje boliger ud (det er ejerlejligheder, red.) til en høj pris. Derfor har det dengang også været udvalgets ønske, at så skal man (bygherre, red.) også bidrage med noget andet til byen. Og det har altså været kulturhuset, som det vigtige, der skulle leveres tilbage.”

Dispensation behandles nu

Det attraktive byrum, Frederiksberg Mad- og Kulturhus, har dog langt fra været byens nye kulinariske og kulturelle samlingspunkt, som det blev beskrevet i det projektudbud, der vandt politikernes hjerter. Som Falkoneren tidligere har skrevet, er kun to af de otte salgsboder aktuelt udlejet ligesom der heller ikke er kulturelle aktiviteter.

Falkoneren har igen forsøgt at få medejer af Frederiksberg Alle 41 ApS, Klaus Kastbjerg, til at fortælle om udfordringerne og planerne for de nederste etager, men han er ikke vendt tilbage på henvendelser.

Det er dog et faktum, at ejeren har indsendt en ansøgning til Frederiksberg Kommune om dispensation til at placere en kiosk/butik på et areal svarende til en tredjedel af arealet i stueplan.

Og Frederiksberg Kommunen har tilsyneladende en vis forståelse for ejernes behov. Kommunen skriver i en mail til Falkoneren:

Frederiksberg Kommunes ønske er, at området bliver et varieret og levende byrum. For at sikre dette, er det væsentligt, at der også er en stabil kerne af forretningsliv, hvilket har været svært at opretholde under de givne omstændigheder med små boder og global pandemi, som har påvirket bl.a. folks brug af metro og transportvaner.

Men det skal naturligvis behandles politisk i først Klima-, plan- og boligudvalget. Formanden Pelle Dragsted har ikke set ansøgningen endnu og ønsker derfor ikke at udtale sig i den sammenhæng, men som udgangspunkt siger han:

”Det er jo rigtig uheldigt, hvis ejerne ikke længere kan leve op til det koncept, man har vundet udbuddet på”.

Læs også: Kan føniksfuglen genopstå fra fritøsen

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaard, redaktør på Falkoneren