Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

”Vintersilhuetter” - en eventyrlig juleforestilling for hele familien

Oplev H.C. Andersen-historier smeltet sammen til én forestilling i Teatret Riddersalens smukke bygning.
Sara Grabow, Erik Olsen, Thomas Dinesen, Lisbeth Gajhede
"Vintersilhuetter": Sara Grabow, Lisbeth Gajhede, Erik Olsen, Thomas Dinesen
Foto: Dennis Westerberg

Julen står for døren, og det er tid til at hygge indendørs.

Og der er næsten ikke noget hyggeligere end at tage familien med i teatret og nyde fem af H.C. Andersens eventyr, der bliver flettet sammen i Teatret Riddersalens genopsætning af ”Vintersilhuetter”.

 

Fem historier smelter sammen til ét stykke

”Vintersilhuetter” er inspireret af eventyrene ”Grantræet”, ”Den grimme ælling”, ”Snemanden”, ”Den lille Idas blomster” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Stykket er skabt af dramatiker Anna Panduro og iscenesat af Mikala Bjarnov Lage.

”Julen er en fejring af, at lyset vender tilbage. Men i vinteren vinker vi også farvel til det år, der er gået. Der er noget, der slutter, og noget nyt der begynder. Det finder jeg centralt for H.C. Andersens eventyr. I eventyrerne er døden og mørket en del af livet og lyset, og H.C. Andersens umiddelbart sørgelige slutninger er slet ikke så sørgelige endda. Vi har brug for både lys og mørke, sol og skygge, humor og alvor og varme og kulde. Jeg har valgt nogle eventyr, som understøtter dén pointe. De her eventyr har det hele. Sne, brændende kærlighed og blomster af is,” siger Anna Panduro.

 

Musik for børn og voksne

Mange børne kender musikeren Thomas Dinesen for hans skønne kompositioner.  I "Vintersilhuetter" er han manden bag en nyfortolkning af klassiske julemelodier og vintersalmer som ”Der er noget i luften”, ”Nu er det jul igen”, ”Juletræet med sin pynt”, ”Bjældeklang” og ”Der er ingenting i verden så stille som sne”. Han medvirker også selv i forestillingen.

 

H.C. Andersen fænger hos små og store

”Vintersilhuetter” er af Mikala Bjarnov Lage, danser, koreograf og instruktør:

”Som sceneinstruktør er det altid mest fantastisk at få lov til at arbejde med en hel ny tekst og så endda skrevet til Riddersalen. Jeg var nok lidt nervøs for, hvordan man flettede fem forskellige H.C. Andersen-historier sammen til én fortælling og endda en familieforestilling med julestemning!

Men det synes jeg er lykkedes, og tro mig - man bliver aldrig træt af at bevæge sig rundt i H.C. Andersens univers så fyldt med lys og mørke, men først og fremmest poesi og eventyr, når det er bedst.” 

Den glæde ved H.C. Andersens historier deles også af de medvirkende.

”For mig er det en stor glæde at arbejde med H.C. Andersens smukke beskrivelser af lys og mørke i menneskelivet. Og så endda i børnehøjde! Det dybe, poetiske stof bliver så fint gjort forståeligt i Anna Panduros tekst. Jeg tror, vi har stor nytte af poesien, eventyr og vores danske kulturarv i en kaotisk tid. Det er forestilling der forhåbentlig  går i hjertet på både børn og voksne,” siger Sara Grabow, sanger og musiker.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, Falkoneren har modtaget.

Lisbeth Gajhede, Thomas Dinesen, Sara Grabow, Erik Olsen
Sara Grabow, Lisbeth Gajhede, Erik Olsen, Thomas Dinesen
Foto: Dennis Westerberg
For mig er det en stor glæde at arbejde med H.C. Andersens smukke beskrivelser af lys og mørke i menneskelivet. Og så endda i børnehøjde!
Sara Grabow
Sanger og musiker, medvirkende i "Vintersilhuetter"

Fakta

”Vintersilhuetter” er for hele familien – anbefales fra 5 år. Stykket varer 60 minutter og spilles på Teatret Riddersalen i perioden 18. november- 19. december 2021.11.

Du kan købe billetter her:

Billetter til "Vintersilhuetter" på Teatret Riddersalen