”Vi skal være kritiske og lære at sige fra, inden tingene skrider”

”Alle dyr er lige”. Sådan skriver de revolutionære landsbrugsdyr på ladeporten, efter det er lykkedes for dem at tage magten over menneskene på gården og smide dem ud. Nu drømmer de sejrende dyr om at skabe en ny og bedre verden, hvor fællesflokken leder vejen.

Vil gårdens revolutionære dyrebesætning være i stand til at opbygge et nyt samfund, som ikke bliver en kopi af det brutale styre, de har nedkæmpet. Er alle dyr ikke lige? Eller er nogle dyr mere lige – eller klogere og smartere - end andre?Det er historien i Animal Farm, der kan opleves på Betty Nansen Teatret frem til 30. april.

Forestillingen er instrueret af Elisa Kragerup, som også kunstnerisk leder på Betty Nansen Teatret og den ene af teatrets to direktør. I Elisa Kragerups nyfortolkning af Animal Farm bliver handlingens får, svin og andre af gårdens dyrefigurer spillet af otte kvindelige skuespillere. De kan tale, tænke og føle, mens de går rundt på scenens pløjemark iklædt lasede og beskidt tøj.

Klassikeren samler ikke støv
Elisa Kragerup har brugt halvandet år på at udvikle forestillingen, der baserer sig på George Orwells berømte roman - på dansk kendt som Kammerat Napoleon. Orwell var demokratisk socialist og kritiker af Josef Stalin. Han skrev romanen under 2. verdenskrig som en politisk satire over Stalins brutale og diktatoriske styre under Sovjetunionen.

Selvom Animal Farm er skrevet for 77 år siden, mener Elisa Kragerup ikke, at Orwells gamle klassiker samler støv på boghylderne. Tværtimod oplever hun, at romanens tematikker og dilemmaer er mere aktuelle end nogensinde. Den fortæller nemlig historien om, hvad der kan ske af frygtelige ting i et samfund og mellem mennesker, hvis magten tager eneret på sandheden.

I begyndelsen af historien begynder dyreflokken at skabe nogle fantastiske ting sammen, efter de har taget magten på gården. Men langsomt begynder tingene at skride, og det nye samfund bevæger sig i en mere og mere brutal og destruktiv retning, fortæller Elisa Kragerup. 

”Rummet bliver dyrenes. De har sejret over menneskene. Men langsomt begynder nogle af dyrene at tage magt over fortællingen. Der bliver sat regler op, som alle ikke kan acceptere. Fællesskabet udvikler sig til at blive mere og mere dogmatisk. Der er ikke længere plads til modstemmer. De bliver skubbet ud. Og adfærden med at ekskludere de, der ikke er enige, bliver pludselig legitim,” siger Elisa Kragerup, som lover ikke at afsløre forestillingens slutning for læserne.

Hvordan forhindrer vi, at fællesskaber går i opløsning og værdierne skrider? Hvad er faresignalerne?

”Jeg tror, at vi alle genkender det med, at vi omgiver os med mennesker, som vi ligner, og som dybest set mener det samme som os selv. De fleste af os har også oplevet at sidde i et rum, hvor nogle bliver latterliggjort eller frosset ude, fordi de mener noget andet. Det er de teknikker med udelukkelse, som magthaverne bruger. Men udelukkelsen af de, der mener noget andet eller stiller kritiske spørgsmål, kan også foregå på en arbejdsplads eller i andre sociale kollektive rum,” siger Elisa Kragerup.

Hun mener, at vi skal lære at blive mere bevidste om mekanismerne - og lære at turde sige fra.

”Skal vi forhindre, at der opstår en usund kultur i vores fællesskaber med magtkorruption og udelukkelse af dem, der siger eller mener noget andet, er vi nødsaget til at blive bevidste om de kollektive mekanismer, der er på spil i en gruppe. Vi skal også blive bedre til at være sammen med mennesker, der ikke er som os selv.”

Hvordan gør vi op med destruktive hierarkiske magtstrukturer?

”Det er svært at forestille sig, at vi kan eksistere uden hierarkier. Det ligger nok i urmennesket. Men vi kan lære at blive opmærksomme på, hvad der sker, når vi går ind i rum, hvor nogen har mere magt end andre. Eller begynder at tage mere og mere magt. Vi er også nødsaget til at blive bevidste om, at magt risikerer at gøre os mindre empatiske,” siger Elisa Kragerup.

Vi skal sige fra overfor magtmisbrug
Som teaterdirektør og kunstnerisk leder har Elisa Kragerup selv en magtfuld lederposition. Hun kender derfor til de udfordringer, der kan være, når man som leder har magten i sine hænder.

”Der sker mange ting i et kollektivt rum. Også på et teater og i en teaterproces, hvor vi er mange fagligheder, der skal finde ud af at arbejde sammen. Jeg tror på flerstemmighed. Men i prøvelokalet og i udviklingen af en forestilling kan vi ikke have et fladt hierarki. Som leder er det min rolle i sortere tingene og i sidste ende være den, som tager nogle valg og beslutninger. Så jeg kender problematikken til hudløshed.” 

Med den russiske invasion af Ukraine i februar måned og tre år med en global coronaepidemi mener Elisa Kragerup, at der eksisterer paralleller til Animal Farm og nutiden.

Når publikum sidder nede på rækkerne og ser forestillingen, vil de blive konfronteret med emner som manipulation og iscenesættelse af virkeligheden. Ifølge Elisa Kragerup er Ruslands invasion af Ukraine et eksempel på, hvordan en magthaver – i dette tilfælde den russiske præsident Vladimir Putin - manipulerer sin befolkning ved at fordreje sandheden.

Verden er ikke sort eller hvid
Hun mener, at krigen i Europa viser os, hvor nemt det er for et samfund at skabe fjendebilleder og gøre verden sort og hvid. Heri ligger der en fare.

”Ja, Putin er skrækkelig. Og det er skræmmende at se, hvordan han manipulerer sin befolkning. Men vi skal ikke glemme, hvor nemt det er at vælge de hurtige sandheder. Det er så dejligt for os mennesker, hvis verden bare er sort og hvid. Her er de gode. Her er de onde. I forestillingen bliver der skabt et fjendebillede uden for dyrene, som gør deres fællesskaber stærkere.

Elisa Kragerup har under arbejdet med at udvikle Animal Farm været optaget af, hvad der skete i Danmark under corona-krisen.

”Det er interessant at studere, hvordan vi som samfund i en krisesituation kan glemme at stille kritiske spørgsmål. Som da Mette Frederiksen i 2020 lukkede samfundet ned på grund af corona. Der var stort set ingen, der stillede spørgsmålstegn ved det. Vi gjorde, hvad hun sagde, som en flok får. Hun blev lederen, der udstak retningen for os alle.  Jeg er glad for, at jeg ikke skulle tage beslutningen. Men i et demokratisk samfund må vi ikke glemme diskussionen og dialogen. Heller ikke i krisetider. Og vi skal fortsat turde stille de kritiske spørgsmål. Ellers risikerer vi, at tingene skrider.”

Hvad kan vi lære af at gå ind og se Animal Farm?

”På den menneskelige klinge siger forestillingen noget om det ansvar, vi har i fællesskabet med andre. På godt og ondt. Vi ser den fantastiske kraft, der ligger i fællesskabet. Men vi ser også de destruktive kræfter, der kan være på spil, når det går galt. Jeg tror, at når vi som publikum sidder i et teater og ser disse komplekse mekanismer folde sig ud på scenen, så lærer vi noget, og vi bliver mere bevidste om vores eget ansvar for at gribe ind og turde sige fra, inden tingene skrider.”

Der vil sikkert sidde nogle blandt publikum, der har læst Orwells roman. Hvor tro er du mod handlingen?

”Det er en forholdsvis fri nyfortolkning, hvor jeg har vinklet hændelserne og situationerne til det sceniske. Der er også kun otte dyre-karakterer med. Men i forestillingen kommer vi gennem det samme handlingsforløb. Så har du læst bogen, vil du opdage, at de vigtigste ting er med.”

Forestillingen hitter hos de unge
Animal Farm har kun spillet et par uger. En af de ting, der især glæder Elisa Kragerup er de mange unge mennesker, der har købt billetter til forestillingen.

”Det er vanvittigt fedt. Vi har allerede haft hundredvis af unge mennesker siddende nede i salen, der aldrig før har været i teateret. De unge har været vildt optaget af forestillingen. For mig er det så smukt at være med til at skabe et rum med et fysisk fællesskab, hvor der både sidder 15-årige og 80-årige og trækker vejret. Jeg elsker det. Det at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor vi kan lære noget om os selv og om andre, er en af de stærkeste grunde til, at jeg laver teater,” siger Elisa Kragerup.

Hvis du vil være med til at sikre, at Frederiksberg har et lokalt, uafhængigt medie uden annoncer, så bliv medlem af foreningen, der driver Falkoneren.