Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Solskin og cykelkaravane indviede supercykelstien Roskilderuten

Forårssolen sikrede perfekt cykelvejr til de mange hverdagscyklister, der deltog i indvielsen af den 11. supercykelsti Roskilderuten. Karavanen gjorde blandt andet holdt på toppen af Frederiksberg bakke, hvor Borgmester Michael Vindfeldt tog imod.

Omkring 100 cyklister dannede karavane og drog ud på den 31 km lange cykeltur gennem Frederiksberg, da supercykelstien Roskilderuten blev indviet. Ruten går fra Roskilde til København. Med stop og events i alle kommuner undervejs tog cykelturen længere tid end normalt, men der var høj sol, mild medvind og festlig stemning hele vejen. Ruten er den 11. supercykelsti og den anden til at forbinde cykelpendlere på tværs af regionsgrænser.

Tre-i-én cykelfest i orange og gul

Det var direktøren for Tour de France, Christian Prudhomme, der sammen med Roskildes borgmester, Tomas Breddam, sendte cykelkaravanen af sted fra et fyldt Stændertorvet i Roskilde. Cykelkaravanen stoppede herefter i Høje-Taastrup, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Rødovre og Frederiksberg Kommuner til lokale events og borgmestertaler, inden turen sluttede på Rådhuspladsen i København.

Forrest i feltet cyklede kommunernes borgmestre på skift på en gul Tour de France-ladcykel med Grand Départ-trofæet i. Indvielsen af Roskilderuten var nemlig kombineret markeringen af, at der i går var 100 dage til, at Tour de France kommer til Danmark. Samtidig skulle Grand Départ-trofæet selvfølgelig fragtes på cykel fra Roskilde via den nyåbnede supercykelsti til København, hvor det udstilles frem til touren.

FAKTA OM ROSKILDERUTEN

Supercykelstien Roskilderuten er 31 km lang, løber gennem to regioner og forbinder København, Frederiksberg, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner.

Ruten sikrer sammenhængende cykelforbindelse mellem kommuner, byer samt erhvervs- og boligområder på strækningen. Roskilderuten krydser flere andre supercykelstier herunder Ring 4-ruten, Ring 3-ruten og Indre Ringrute, samt en række større virksomheder. Derudover løber ruten forbi regionaltog, S-tog, metro og den fremtidige letbane med mulighed for kombinationsrejser.

Langs Roskilderuten er der anlagt forskellige tiltag, der samlet løfter cykeloplevelsen på strækningen. Der er bl.a.:

  • Anlagt ny cykelsti og udvidet cykelsti
  • Etableret busperroner så buspassagerer ikke træder direkte ud på cykelstien
  • Lavet gennemførte cykelstier på tværs af mindre sideveje så vigepligten fra sidevejene tydeliggøres
  • Lavet radardetektering af cyklister i flere kryds, så grønttiden for cyklister kan forlænges
  • Plantet træer langs ruten som begrønning og afskærmning fra vejtrafikken
  • Lagt ny asfalt på store dele af strækningen, så komforten for cyklister er i top

FAKTA OM SUPERCYKELSTIERNE

Supercykelstierne i Region Hovedstaden er et samarbejde mellem 31 kommuner og Region Hovedstaden om at skabe sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne i hele regionen. Supercykelstierne forbinder land og by og skal gøre det let, fleksibelt og trygt at vælge cyklen til og fra arbejde.

  • Supercykelstisamarbejdet har med indvielsen af Roskilderuten 207 km supercykelsti fordelt på 11 ruter.
  • I Cyklens År 2022 åbner Supercykelstisamarbejdet i alt 5 nye ruter på tilsammen 66 km. I 2045 vil der være over 850 km supercykelsti fordelt på over 60 supercykelstier.  
  • I gennemsnit er cykeltrafikken på de første ti etablerede supercykelstier steget med 38%, fra før ruterne blev etableret til et år efter ruternes åbning – altså den umiddelbare effekt af etableringen af supercykelstier. Derudover viser de årlige cykeltællinger fra 2021, at effekten af ruterne over længere tid er langt større. Fra ruternes respektive førmålinger til cykeltællingerne i 2021 er der målt en gennemsnitlig stigning på 75%.  
  • Den gennemsnitlige turlængde på supercykelstierne er 13 km pr. tur. 55 % af alle beskæftigede pendlere bosat i Region Hovedstaden har 10 km eller derunder til sin arbejdsplads. I hele Danmark er det 47 % af alle beskæftigede pendlere, som har 10 km eller derunder.
Borgmester Michael Vindfeldt bød karavanen velkommen til Frederiksberg med zoo-tårnet som baggrund
Borgmester Michael Vindfeldt bød karavanen velkommen til Frederiksberg med zoo-tårnet som baggrund
Presseefoto
Karavanen fortsatte videre til København, hvor overborgmesteren tog imod.
Karavanen fortsatte videre til København, hvor overborgmesteren tog imod.
Pressefoto
Loading video