Sådan ville 29 medlemmer have ændret KV17
Radikale Venstre og Enhedslisten fremsatte i maj et forslag om at udvide kommunalbestyrelsen til 31 medlemmer. Det rystede et flertal i kommunalbestyrelsen dog på hovedet af, men man nåede til enighed om at udvide antallet fra de nuværende 25 til 29 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Stemmetallene bliver altså fremover smurt ud på et større stykke brød, så det bliver en smule nemmere for en opstillet kandidat at komme over spærregrænsen for et mandat og kalde sig folkevalgt.
Havde det givet ændringer i 2017?
Hvad ville det have betydet for mandatfordelingen, hvis der også ved valget i 2017 havde været 29 eller måske 31 stole til fordeling i kommunalbestyrelsens mødesal?
Ikke det store kan man sige. I hvert fald ikke for blokpolitikken.
Blå blok ville også i 2017 have haft et flertal med et enkelt mandat, hvis der havde været 29 pladser i salen. Mandatfordelingen havde i 2017 været 15 mandater til blå blok bestående af Konservative, Venstre og LA, men Konservative ville have fået et ekstra mandat og Venstre ville have beholdt begge sine to pladser i stedet for at sige farvel til Malene Barkhus (V).
Det rød-grønne valgforbund på den anden side i salen, bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet ville tilsammen have fået 14 mandater. Vinderen her ville have været Socialdemokratiet og SF, som begge kunne have fået en ekstra partifælle med i salen.
Hvis kommunalbestyrelsen i stedet havde haft 31 medlemmer ved kommunalvalget i 2017, ville Konservative have fået yderligere en plads og altså samlet 13 mandater, og Enhedslisten ville have øget til fire pladser. Blå blok ville tilsammen have haft 16 pladser, mens det rød-grønne valgforbund ville sidde på 15 pladser.
