Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Priser til medarbejdere der højner kvaliteten af børneliv

Kommunen har netop hædret kommunale medarbejdere, der gør en særlig indsats for at løfte kvaliteten i skoler og dag- og fritidstilbud med prisen Årets Columbusæg.

Lærer Martin Horowitz fra Lindevangskolen modtog Årets Columbusæg for sit arbejde med at styrke elevdemokratiet. Han har gennem sin viden og engagement udviklet og videreformidlet, hvordan man som lærer kan arbejde med elevernes demokratiske dannelse. Og til prisuddelingen fik han disse ord med på vejen af Undervisningsudvalgets formand, Ruben Kidde (B):  

 

”Martin er en ildsjæl der brænder for elevernes demokratiske dannelse. Hans arbejde har styrket elevernes demokratiforståelse og deres deltagelse i både elevråd og skolepolitik. Martins engagement og drive er en inspiration for mange. Det gælder både på andre skoler, på læreruddannelsen og i andre kommuner”, sagde formanden ifølge en pressemeddelelse.  

 

Det andet af årets Columbusæg gik til institutionen Rosenhaven og her var det hele medarbejdergruppen, der blev hædret for deres tværfaglige arbejdsfællesskaber og fokus på fastholdelse og rekruttering af medarbejdere til institutionen.

 

”Der er et stort fokus på fællesskabet i institutionen, og medarbejderne byder nye kollegaer velkommen på en rigtig god måde. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor der er hård konkurrence om både pædagoger og medhjælpere,” sagde formanden for Børneudvalget børneudvalg, Anja Lundtoft (Ø) blandt andet.

 

Begge årets prisvindere modtager 10.000 kroner.

 

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Frederiksberg Kommune. 

 

Martin Horowitz Johansen blev lykønsket af borgmester Michael Vindfeldt.
Foto: Frederiksberg Kommune
Lederen af Rosenhaven Helle Norrid modtog prisen på vegne af alle medarbejderne.
Foto: Frederiksberg Kommune