Præmier til flot arkitektur på Frederiksberg

I dag blev der delt rundhåndet ud af præmier og ros til bygninger på Frederiksberg.

På Frederiksberg er arkitekturen en vigtig og ofte diskuteret del af bybilledet. Kommunen rummer mange forskellige stilarter, og der er både meget gamle og meget nye bygninger, der alle skal være med til at danne livet i byen.

Bakkehuset regnes for at være det ældste hus på Frederiksberg, mens de nye almene boliger på Falkoner Allé ved siden af Døves Kirke er en af de nyeste bygninger.

Det er en gammel tradition, at der siden 1902 er blevet præmieret bygninger på Frederiksberg. Hvert andet år kigger en dommerkomité på bygningerne i kommunen, og udvalgte bliver præmieret eller rost.

Ved en reception på rådhuset modtog dette års projekter bronzeplaketter og diplomer.

Disse seks bygninger præmieret:

  • Den nye etageboligbebyggelse og madkulturhus over metrostationen på Frederiksberg Allé 41

     Opført for Unionkul og NRE Danmark og tegnet af Cobe

  • Det nye undervisninglaboratorium i Zoologisk Have Zoolab

     Opført for Zoologisk Have  og tegnet af Claus Pryds Arkitekter

  • De nye almene boliger på Roskildevej 43 Venligbolig Plus

     Opført for FFB og KAB, tegnet af ONV Arkitekter og 2+1 Idébureau

  • De nye almene boliger på Falkoner Allé 128
    Opført for AAB, tegnet af Mangor & Nagel
  • Den ny fritidsklub Klub Tempeltræet på Fuglesangsvej 8A
    Opført for Frederiksberg Kommune, tegnet af Primus Arkitekter
  • Det nye enfamiliehus på Ceresvej 19
    Opført for Ulla Lund Hermansen og Peter Bang Jensen, tegnet af KHR Arkitekter

 

Og disse to fik rosende omtale:

  • Byrummet under Bispeengbuen Urban 13
    Opført for Urban 13, projekteret af Platant Arkitekter
  • Ombygning af den gamle politistation til studenterhuset Station på Howitzvej 30
    Opført for Station - Student Innovation House og Copenhagen Business School, projekteret af Bertelsen & Scheving Arkitekter, Arcgency og GXN.

 

Dommerkomitéen bestod af borgmester Simon Aggesen, første viceborgmester og formand for Frederiksberg Kommunes By- og Miljøudvalg, Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem David Munis Zepernick, arkitekt Sara Ettrup, arkitekt Michael Christensen, arkitekt Ebbe Wæhrens og by-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget.

De nye almene boliger på Falkoner Allé 128
De almene boliger på Falkoner Allé 128. Foto: Tom Jersø
Klub Tempeltræet på Fuglesangsvej
Klub Tempeltræet på Fuglesangsvej. Foto: Laura Stamer