Politikere henter tysk inspiration til udvikling af Hospitalsgrunden

Indflytningen på Hospitalsgrunden er så småt begyndt. Otte forskellige aktører står klar i kulissen til at flytte ind i løbet af sommeren på nogle udvalgte lokationer, og de bliver prøveballoner for, hvordan aktiviteter med fokus på kultur, sundhed, bæredygtighed og fællesskab udvikler sig i området, som i dag huser Frederiksberg Hospital.

Inden udgangen af 2026 skal Region Hovedstaden overrække nøglen til hele det rømmede område til Frederiksberg Kommune. For at få en fælles forståelse og inspiration til udviklingen af den nye bydel, har medlemmerne af By- og erhvervsstrategisk udvalg i begyndelsen af april været på studietur til Hamborg og Bremen.

Her besøgte de bl.a. to tidligere hospitalsområder, Quartier 21 og Neues Hulsberg, der på mange måder er sammenlignelige med Hospitalsgrunden, og her så de, hvordan hospitalsområderne er udviklet til nye bydele med boliger og andre funktioner.

Udvalget besøgte desuden en tidligere kaserne, der huser et kulturelt væksthus og så et tidligere skoleområde, som var ombygget til blandede boliger - i følgeskab med lokale myndigheder, bygherrer og beboere.

Falkoneren har talt med udvalgsmedlem Pelle Dragsted fra Enhedslisten, udvalgsformand Lone Loklind (Radikale) og kommunalbestyrelsesmedlem Jan E. Jørgensen om deres udbytte af turen og hvad de især kan bruge i arbejdet med Hospitalsgrunden.

”Både i størrelse, arkitektur og bydelsmæssigt mindede de to tidligere hospitalsområder i Hamborg og Bremen ekstremt meget om den opgave, vi står overfor. Der var et meget spændende og relevant program for at få noget inspiration til både til det bygningsmæssige og arkitektoniske, men også til ejerformer og måder at få en blandet by på,” lyder det fra Pelle Dragsted.

Quartier 21 var det første ombyggede hospitalsområde de besøgte, og bygningsmæssigt fungerede det godt, synes Jan E. Jørgensen, der tog en vigtig observation med hjem.

”Man havde bygget nyt på en måde, der matchede det gamle ret fint, men til gengæld savnede jeg liv i området. Vi har en ambition om, at Hospitalsgrunden skal være liv og ro, men der var altså rigtig meget ro og nærmest ikke noget liv i det område. Vi skal sikre, at der er liv og nogle udflugtsmål, der gør Hospitalsgrunden til en attraktion,” mener han.

Inspiration til virkelyst og ejerskab 
Noget af det vigtigste Pelle Dragsted fik med hjem var erfaringerne med at skabe aktivitet, der spirer nedefra.

”Et af de fineste steder vi så, og som havde et enormt aktivitetsniveau, var bl.a. et stort kulturhus i Hamborg, der som udgangspunkt var skabt af nogle aktive frivillige. Det var ikke skabt af nogen fra kommunen. Og det bliver også en udfordring vi på Frederiksberg skal forholde os til, for hvordan får vi skabt noget á la det, i f.eks. et kulturhus, og får understøttet den nedefra-proces, så det bliver selvbærende,” siger Pelle Dragsted.

Det borgerdrevne kulturhus i en tidligere kaserne, som Pelle Dragsted omtaler, hedder FUX og har siden 2010 været under udvikling til et kollektivt drevet, selvstyret produktions- og arbejdssted for kulturproducenter, kunstnere, små virksomheder og udbyder af et mangfoldigt kulturprogram. Stedet gjorde også indtryk på Lone Loklindt.

”I FUX fik vi nogle interessante ting med hjem. Vi fik nogle gode eksempler på, hvad det er for nogle kulturaktiviteter og små startups, der har en funktion i forhold til et kultursted. Vi skal også overveje, hvor meget ”tør” vi lade nogle borgergrupper drive, hvor meget ramme skal der være og hvor meget udvikling kan være work in progress, hvor tingene ikke er perfekte fra starten. Det med at leve og bo i noget, mens man skaber det, er en vigtig proces for at drive engagementet. Jeg synes, det er tankevækkende, at når noget er ”for færdigt”, så mangler der dét, der giver ejerskab,” siger hun. 

Jan E. Jørgensen er enig i værdien i at lade aktiviteter spire nedefra, men på mange måder oplever han ikke FUX som et godt eksempel.

”Vi kan kalde det et medborgerhus, hvis jeg skal være venlig eller for ”Jagtvej 69”, hvis du er knap så venlig. Det var jeg på ingen måde begejstret for. Der var bestemt gode elementer med f.eks. værksteder, men bundlinjen var, at det var en tidligere besat kaserne, der var solgt til dem for ingen penge, og det meste lignede en rodebunke. Det ser jeg overhovedet ikke for mig på Hospitalsgrunden.”

Inspiration til blandet by
Men den klare ambition om at udvikle Hospitalsgrunden til boligområde var det særlig interessant for alle tre politikere at høre om den tyske form for byggefællesskab, som de så flere eksempler på under turen.

”Et byggefællesskab er en boligform, hvor man lader en gruppe borgere købe en grund og sammen danner de en form for andelsboliger, hvor formålet ikke er, at en andelslejlighed skal stige i pris, men alene at få skabt nogle billige boliger. Vi mødtes med nogle af borgerne i et allerede etableret byggefællesskab i gammel skole og så også et andet projekt, der var undervejs. Det var rigtig interessant. Jeg tror, at vi alle sammen har taget rigtig mange ideer med hjem fra turen,” siger Pelle Dragsted.

Byggefællesskaberne var Jan E. Jørgensen også så begejstret for, at han personligt selv ville overveje at være med i en lignende konstruktion på Hospitalsgrunden.

”Jeg kunne sagtens se for mig, at vi laver seniorboliger efter den skabelon, hvor en kreds af personer selv går ind fra start og påvirker, hvad der skal være og har hånden på kogepladen i og med, at de selv investerer. Ikke alt på Hospitalsgrunden skal bygges af almene boligselskaber og pensionskasser. Det er også rigtig fint med noget helt privat. Jeg ville ikke afvise selv at byde ind på den boligform. Vi så ombygningen af den gamle skole, og det var meget charmerende.”

Lone Loklindt var også meget tilfreds med at se, hvordan blandede boliger kan fungere i praksis.

”Vi så rigtig gode eksempler f.eks i Hamborg på den ombyggede skole, som er meget lig området omkring Den Franske Skole (Værnedamsvej, red.)  Her havde de et byggefællesskab i en blok, bygget noget nyt som var alment, noget andet til almindelig udlejning og noget som ejerboliger. Så havde man fået en landskabsarkitekt til at udarbejde forslag til udnyttelsen af gårdmiljøet, som beboerne selv var meget aktive med at etablere, og på den måde bliver det hele knap så pænt, mere skævt og med mere personlighed. Det synes jeg virkede rigtig godt, i modsætning til et andet sted, vi besøgte, hvor det var mere ”kommunalt” med store fællesarealer, der krævede meget lidt vedligehold.

Jeg fik også meget ud af at kigge på, hvordan man har fået de private, semiprivate, halvoffentlige og offentlige arealer til at fungere sammen. Det private er lige foran hoveddøren, et andet areal har man til fælles med naboen og så er der et areal, der er endnu mere offentligt og så noget der er helt offentligt. Det fik vi mange eksempler på, og det bliver også vigtigt for os at vide, hvordan vi skal håndtere det i forhold til dem, der skal bo på Hospitalsgrunden. ”

Det er ofte sagt, at Hospitalsgrunden skal være grøn, og det fik Lone Loklindt også en reminder om på turen.

”Vi så, hvor vigtigt det er at tage udgangspunkt i de bestående store træer. Man bliver måske nødt til at fælde nogle få, men det er mere afgørende at byggeriet, hvis der skal bygges nyt, tager udgangspunkt i det eksisterende landskab. Vi så tre kæmpe træer, markeret med kors, der skulle fældes, og det gør jo ondt at se på.”

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaard, redaktør på Falkoneren.

Hvis du vil være med til at sikre, at Frederiksberg har et lokalt, uafhængigt medie uden annoncer, så bliv medlem af foreningen, der driver Falkoneren.