Piet Bertelsen starter nyt job indenfor dansk teater
Piet Bertelsen skal varetage rollen som administrator hos Applaus og være med til at understøtte Applaus’ arbejde med at fremme publikumsudviklingen i det danske kulturliv. Det skriver den selvejende institution Applaus i en pressemeddelelse.
Applaus har siden 2018 arbejdet med at hjælpe den danske scenekunstbranche med at nå ud til et større og mere mangfoldigt publikum. Ansættelsen af Piet Bertelsen understøtter Applaus’ nye strategi om at fremme publikumsudviklingen på tværs af hele det danske kulturliv.
Applaus producerer bl.a. årlige publikumsundersøgelser, værktøjer og metodiske tilgange til publikumsudvikling samt udbyder læringsforløb til medarbejdere og ledere i kulturlivet.
”Jeg glæder mig virkelig meget til at få Piet Bertelsen med på holdet. Piet kommer med en solid erfaring fra scenekunstbranchen, som vi kommer til at få stor gavn og glæde af. Applaus gennemgår i øjeblikket en spændende udvikling og er vokset til at blive en organisation, der rækker ud og er mere for en større del af kulturlivet, det kommer Piet til at spille ind i på smukkeste vis, og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” udtaler Lene Struck-Madsen, leder af Applaus i pressemeddelelsen.
Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Applaus.