Nyt vaccinationscenter uden tidsbestilling

Fra torsdag 2. december kl. 9 er det muligt at blive vaccineret uden tidsbestilling i et nyt vaccinationscenter i K.B. Hallen.

Det nye vaccinationscenter er åbent alle ugens dage kl. 9 – 17. På sigt er det forventningen, at åbningstiden også udvides til om aftenen.

Vaccinationsmuligheden er uden tidsbestilling, men man skal være indkaldt til vaccination. Bemærk, at vaccinationscentret i K.B. Hallen ikke tilbyder vaccination af børn under 12 år. I stedet henvises til Region Hovedstadens vaccinationscentre og vacciner.dk.

Region Hovedstaden har indgået en aftale med den private virksomhed Practio om åbningen af vaccinationscentret, og kapaciteten forventes at være 5.000 borgere om dagen fra mandag den 6. december.

Du kan i øvrigt finde alle vaccinationssteder på Frederiksberg Kommunes hjemmeside her: 
https://www.frederiksberg.dk/corona
 

Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget fra Frederiksberg Kommune. 

Nyt vaccinationscenter i K.B. Hallen.
Pressefoto: Niels Nygaard