Nyt talkshow tog hele Danmark på sengekanten
Det store hvide lærred var trukket ned og den kølige hvidvin skænket i glassene, da STORM museet ved hovedindgangen til Frederiksberg Have for nylig havde premiere på deres nye talkshow-koncept STORMY.
En snes voksne mennesker havde købt billetter til aftenens talkshow ”Frisind som komedie”, hvor den kendte professor i almen sexologi, Christian Graugaard, og filmanmelder og forfatter til bogen ”Danmark på sengekanten”, Brian Iskov, kom for at gøre publikum klogere på, hvorfor kombinationen af sex og folkekomedie i 1970’erne blev en kæmpesucces hos hr. og fru Danmark. Og hvordan danskernes forhold i dag er til frisind, sex og humor.
Siddende i et hjørne på en stol side om side med Christian Graugaard og Brian Iskov i det lille intime lokale oppe på museets 1. sal og med ansigterne vendt ud mod publikum, bød museumsdirektør på STORM, Rikke Rottensten, velkommen men den lovlydige sætning: ”Er I alle over 15 år?”
Den seksuelle frigørelse kom ikke dumpende ned fra himlen
Efter et par lattermilde og forløsende grin og et nip af hvidvinen, gik Rikke Rottensten direkte til sagen. ”Er vi frisindede”, spurgte hun læge og professor i almen sexologi Christian Graugaard, som er en af initiativtagerne bag den storstilede befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS, der blev offentliggjort i 2019. SEXUS-undersøgelsen har klarlagt danskernes seksuelle viden, lyster og adfærd og samspillet mellem vores livsstil, trivsel, helbredsforhold og seksualitet.
”Om vi er frisindede. Ja, og nej. Vi vil altid være produkter af tiden og den historiske, økonomiske og sociale kontekst, vi indgår i. Og det er en myte at tro, at den seksuelle revolution kom dumpende ned fra himlen i 1968 med pornografiens frigivelse. Den var resultatet af en masse strømninger og omstændigheder, der havde gået forud som for eksempel frigivelsen af p-pillen, højkonjunkturer, overskud og kvinderne, der kom ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling”.
Christian Graulund fortalte, at den seksuelle frigørelse allerede begyndte i 1980’erne som en debat mellem forfattere, kvindesagsforkæmpere og intellektuelle. Og at den kulturradikale arkitekt, skribent og kulturkritiker Poul Henningsen, bedre kendt som PH, allerede i 1930’erne angreb den seksuelle fortielse, vanetænkningen og den victorianske kønsmoral og satte sig som en af datidens bannerførere for den seksuelle frigørelse.
Overraskede med frække scener på det hvide lærred
Nu var det forfatter Brian Iskovs tur til at sætte sig frem i stolen og fortælle om sin nye bog ”Danmark på sengekanten”, der udkom i november 2021. Bogen dykker ned i de sengekants- og stjernetegnsfilm, der i perioden fra 1970 til 1978 trak fulde huse i de danske biografer. Filmene blandede de ellers uskyldige romantiske folkekomedier og sex på en måde, som aldrig er set hverken før eller siden.
Folkekære skuespillere som Karl Stegger, Sigrid Horne-Rasmussen, Axel Strøby og Poul Bundgaard medvirkede i filmene. Dog uden at være aktive i sexscenerne. Den første film i serien af i alt otte sengekantsfilm, ”Mazurka på sengekanten”, udkom i 1970.
”Skal vi ikke se et filmklip fra Mazurka”, smilede Brian Iskov. Og så skete der noget på STORM. Skuespilleren Ole Sølvtoft, som havde hovedrollen i alle sengekantsfilmene på nær én enkelt, tonede frem på det store lærred i det lille lokale med et smøget grin og sine kridhvide tænder i lystigt selskab med letpåklædte fnisende, unge kvinder.
”Den første sengekantsfilm var meget uskyldig. Ved at have folkekære skuespillere på rollelisten blev ”Mazurka på Sengekanten” et alibi for at gå ind og se de pornografiske folkekomedier, der holdt dansk film kørende op gennem 1970’erne. Halvdelen af bornholmerne så den første. Og i Norge solgte den mere end ”Sound of Music”, forklarede Brian Iskov og kom med en servicemeddelelse til publikum.
”De første sengekantsfilm hørte til i den bløde genre, også kaldet soft core. Men de sidste gik hele vejen med hardcore sexscener og rendyrket porno.
Karl Stegger insisterede på at være med
Ole Sølvtoft fik kun lov til at optræde med sit lumre smil i fem minutter på det store lærred, inden Rikke Rottensten annoncerede næste spørgsmål. Hun ville gerne vide, hvorfor skuespillere som Karl Stegger medvirkede i de lystige film, som blandt andet havde Kirsten Walter, Suzanne Bjerrehus og Kirsten Norholdt på rollelisten.
”Penge og angsten for at forsvinde fra lærredet og ikke at have noget at lave. Faktisk insisterede Karl Stegger på at være med i filmene. Mange af de gamle mandlige skuespillere blomstrede op, når de kom til optagelserne med de unge, kåde, frække og letlevende piger”, fortalte Brian Iskov og sammenlignede 1970’ernes erotiske folkekomedier med Badehotellet på TV2, dog uden sexscenerne.
Fik negative konsekvenser for sengekants-skuespillerne
Museumsdirektør Rikke Rottensten, som aftenen igennem styrede dirigentstokken med fast hånd og stillede spørgsmål til Christian Graugaard og Brian Iskov, var nu nysgerrig efter at vide, hvordan det sidenhen gik med Ole Sølvtoft og andre af de medvirkende kvindelige skuespillere.
”Inden Ole Sølvtoft fik hovedrollen i sengekantsfilmene, var han faktisk en dygtig revyskuespiller. Men efter filmenes storhedstid, der sluttede i 1978, fik han ikke rigtig nogen roller og gik til grunde og dødede som 58-årig i 1999.
”Det gav også bagslag for mange af de kvindelige skuespillerinder, der medvirkede. Det har klæbet til dem lige siden, og det var stort set umuligt at få nogen af dem til at medvirke i min bog”, fortalte Brian Iskov, som satte spørgsmålstegn ved, om den seksuelle revolution medførte et større seksuelt frisind.
”Danskerne er ikke så frisindede, som vi tror. Der blev set ned på dem, der medvirkede. Og det gør man stadig i dag. Men kultur og kunst er en prisme for den tid, vi er en del af. Og det er trist og ahistorisk at pege fingre af de medvirkende. For i 1970’erne var de progressive. Filmene gik non-stop i alle biografer og var med til at sætte gang i dynerne hos hr. og fru Danmark. De er i dag et superportræt af 1970’erne og et uvurderligt kildemateriale til at forstå den epoke”, fortalte Brian Iskov.
Imellem guldkornene fra de to siddende talkshow-værter blev publikum aftenen igennem forkælet med korte udvalgte småklip fra sengekantfilmene. Christian Graugaard havde desuden medbragt en række sjove historiske illustrationer og satiriske billeder af danskernes syn på moral og sex, som flittigt gik på rundtur mellem stolerækkerne.
Folk blev trætte af lystige pornofilm
Inden talkshowet gik ind i sin sidste fase, kunne publikum stille spørgsmål til sexologen og forfatteren. ”Hvorfor forsvandt sengekantsfilmene pludselig fra biograflærredet i 1978”, ville en kvinde gerne vide.
”Folk fik nok. Pludselig var der porno overalt. Så det var en naturlig modreaktion. Andre lande begyndte også at producere dem, og eksportmarkedet forsvandt. I slutningen af 1970’erne begyndte der også en ny ære med disko’en, og ”det kunstige”, som blev en ny trend”, forklarede Brian Iskov.
Poul Henningsen ligger og griner i sin grav
Inden museets medarbejder slukkede lys og rullede lærredet op, fik Christian Graugaard lov til at svare på, hvorvidt vi har lært noget af den seksuelle revolution og synet på humor og sex.
”Næh, mennesker vil altid være på en kulturrejse, når det handler om sex. Tiderne og moralen skifter. Og vores børn vil sikkert mene, at de allerede er langt længere fremme, end vi er i dag. Hvorvidt de unge har det nemmere i dag med sex, så tror jeg faktisk, at de har det sværere end i 1970’erne. Sexlivet er langt mere iscenesat, og de er underlagt tidens krav om perfektionisme, også når vi taler sex”.
”Men retroperspektivt kan vi kigge tilbage på 1970’erne og åbne vinduet ind til en svunden tid, hvor vi fik brudt med det seksuelle tabu ved hjælp af humoren. Selvom man kan diskutere kvindesynet i sengekantsfilmene, så tror jeg, at Poul Henningsen ligger og fryder sig i sin grav over, at det trods alt lykkedes at bryde det seksuelle tabu med humoren som alibi”, lød det blandt andet fra Christian Graugaard.
Var overrasket over 1970’ernes kvindesyn
Aftenens talkshow på STORM var forbi. Alle klappede og samtalerne fortsatte lystigt på vej ned ad trappen. Vi nåede lige at fange parret Kasper og Henriette, der med overtøjet på og på vej ud i en kold og våd februar aften, kunne fortælle, at de efter aftenens talkshow var blevet en del klogere på sengekantsfilm, frisind og seksualitet.
”Jeg har ikke selv filmene, men jeg var overrasket over det kvindesyn, der var dengang. Jeg troede, at der var mere frisind i 1960’erne og 1970’erne, men jeg opdagede her til aften, at kvindesynet i sengekantsfilmene var langt mere gammeldags og mandsdomineret og slet ikke så pænt, som jeg har gået og bildt mig ind”, fortalte Henriette. Hun kvitterede med et par rosende ord til arrangementet på STORM.
”Men ellers var det et spændende og lærerigt arrangement. Oplæggende fra Christian og Brian var rigtig spændende. Jeg kunne specielt godt lide debatterne om sex og seksualitet set i et nutidigt perspektiv. Det er en super idé at lave arrangementer med eksperter, der ved, hvad de snakker om, og hvor vi som publikum kan blive klogere og få lov til at stille spørgsmål”, fortalte Henriette, som herefter forsvandt ud i regnen med Kasper under armen.
Museet Storm er i øjeblikket aktuel med udstillingen ”Blot til Lyst”, der kaster et humoristisk og satirisk blik på sex gennem de sidste 150 år. Fra de intime øjeblikke i soveværelset til chauvinistiske arketyper i storrumskontorerne.