Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Nyt initiativ til kulturhus på hospitalsgrunden

Laboratoriebygningen på Frederiksberg Hospital er oplagt som et forenings- og sundhedshus, mener en lille gruppe lokale arkitekter, der på eget initiativ har lavet en idéskitse. Den håber de også kan få opmærksomhed i den aktuelle udvikling af den nye bydel.

Da udviklingsplanen for hospitalsgrunden blev sendt i EU-udbud i august 2021, var det underforstået, at der skulle gode argumenter til for at bevare hospitalets laboratoriebygning (bygning 60). Bygningen var ikke blandt de bygninger, der blev anset for bevaringsværdige. Det er måske, fordi dens størrelse og beliggen­hed midt i området betragtes som en udfordring snarere end som en foræring. Den tager plads op for nybyggeri med boliger, men den kunne også nemt udvikles til et socialt og kulturelt samlingspunkt. Der er et stort potentiale for genbrug, og bygningen kunne være et vigtigt element i den udviklingsplan, som kommunens tre arkitektteams og et repræsentativt borgerpanel nu går i gang med at udarbejde.

 

Bygningen er konstrueret, så der er mulighed for en fleksibel indretning og varierede etageplaner. Der er bærende stålsøjler i facaden og langs to parallelle gange. Etagerne er opdelt med lette mobile indervægge, og så er gangmodulerne oven i købet forsynet med "indbyggede" skabe. Bygningen er i princippet indflyt­ningsklar. Offentlige og private funktioner kan ligge side om side. Man kan lige fra dag 1 få et godt grundlag for at realisere visionen om et blandet og livligt bykvarter. Det kan ske ved at invitere patientforeninger og folkeoplysende foreninger indenfor. Der kan også blive plads til private erhverv, og der kan samarbejdes på tværs. Måske bliver der endog plads til nogle af de tilbud, som ellers skulle klumpes sammen i et separat sundhedsstrøg. På sigt kan man, som skitsen viser, åbne bygningen i stueetagen og anlægge grønne friarealer.

 

Spørgsmålet om nedrivning eller bevaring af bygning 60 er temmelig afgørende for, hvordan hospitalsgrun­den i øvrigt kan blive bebygget og friarealerne anlagt. De tre udvalgte teams skal allerede til maj aflevere deres bud på områdets fremtidige anvendelse til boliger, erhverv, institutioner og kulturelle formål. Der skal inden da træffes nogle valg. Der er i den forbindelse efter forslagsstillernes mening ingen tvivl om, at et genbrug af bygning 60 vil være en økonomisk bæredygtig løsning, og at en anvendelse som et multifunk­tionelt forenings- og sundhedshus kunne være et positivt bidrag til områdets fremtidige identitet.

 

Redaktionen har modtaget dette indlæg af Uffe B. Schultz på vegne af hele initiativgruppen, som også omfatter Lisbet Snoager Sloth, Søren Heinz, Benedicte Weber, Majbritt Søballe og Jan Christiansen.

 

Uffe B. Schultz er medforfatter til bogen "Frederiksberg Hospital - fra fattigstuer til regionshospital" udgivet af Frederiksberg Stadsarkiv i 2019. Han vil fremover bidrage redaktionelt til dækningen af udviklingen af hospitalsgrunden.

 

 

 

 

Bygningen et af de bærende elementer i fortællingen om områdets bebyggelsesmæssige udvikling gennem mere end 100 år, fremhæver initiativgruppen.
Foto: Jeanette Hougaard
Ideskitsen til anvendelsen af bygningen.
Uffe Schultz viser rundt på hospitalgrunden som han har et meget omfattende kendskab til.
Foto: Jeanette Hougaard
Arkitekterne Kay Boeck-Hansens og Jørgen Stærmoses bygning med den store bygnings- bredde blev tegnet efter dobbeltkorridorprincip- pet.
Jeanette Hougaard
Initiativgruppen ser et stort behov for lokaler af forskellig størrelse til møder og aktiviteter samt for lokaler, der på delebasis kan tjene som fast tilholdssted for folkeoplysende foreninger. Det rummer bygningen gode muligheder for.
Jeanette Hougaard
Ideskitsen giver også et bud på, hvordan bygningen kan få et grønnere udtryk.
Ideskitsens beskriver tankerne for et bæredygtigt multihus.