Nu skal brikkerne samles for Riises Landsted i Allégade

I slutningen af november flytter skolehaveforeningen Haver til Maver sit sekretariat ind på førstesalen af Riises Landsted i Allégade 5, og her skal det dele kvadratmeterne med Frederiksbergfonden. Førstesals-lejerne er begge involveret i ombygningen af den bagvedliggende ejendom, Det Økologiske Inspirationshus, hvor fonden som bygherre ombygger huset til et nationalt formidlingscenter for Haver til Maver. Når der snart tændes for varmen igen, skyldes det Haver til Mavers ønske at være tæt på sine skolehaver i Frederiksberg Have, og fonden har brug for et projektkontor i byggeperioden.

Det giver et huslejetilskud til den lejeaftale som Frederiksberg Kommune 1. oktober indgik med ejendommens ejer, Realdania. Det blev muligt at lave en lejeaftale, da flertallet i kommunalbestyrelsen i september afsatte penge i kommunens budget til at udvikle huset til kulturelle formål. Kulturforvaltningen er nu gået i tænkeboks om ejendommens fremtidige anvendelse, og idéudviklingen lever i høj grad også blandt de politikere, der i flere år har haft et godt øje til huset i hjertet af det ældste Frederiksberg.

Den gamle ejendom er dog knap så meget et hjertebarn for formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Lotte Kofoed (SF), når hun bliver spurgt om anvendelsen af huset.

”Som udvalgsformand er jeg mest optaget af, at huset på en eller anden måde åbner sig ud mod fællesskabet i byen, og at det ikke bliver ”en nicheting”, men et sted hvor folk virkelig har lyst til at komme. Det er det, jeg ville ønske som kulturudvalgsformand, som også lige har været igennem et megapresset budget, så jeg synes ikke, at vi har ikke brug for et nyt teater eller nye udgifter og ting, der skal passes på. Der var en grund til at huset blev solgt – nemlig at man ikke havde lyst til at stå for driften af bygningen. Hvis du spørger mig som SF’er, så håber jeg mere på et kulturelt udviklingshus for byens nye og eksisterende kulturaktører, der bidrager til det kulturelle fællesskab, så de kan bruge hinanden på en eller anden måde.”

Men det er ikke særlig udadvendt i forhold til borgerne?

”Nej - og det er mit problem, og jeg håber, at der sidder nogen på forvaltningen, der har en meget, meget bedre ide end jeg har. Vi har fundet penge i budgettet til at køre det i nogle år, men det kunne være fedt, hvis vi fandt noget, der kunne være bæredygtigt på lang sigt. Og jo, jeg kunne måske godt være enig i, at der skal være noget om Frederiksberg som by, men ærlig talt – hvem gider komme der? Har vi ikke mere brug for at udvikle den kultur, vi allerede har til at blive endnu bedre og give kulturlivet nogle bedre vilkår for det,” mener Lotte Kofoed.

Radikale og Konservative i samme båd

Selvom Radikale Venstre og de konservative ikke har lavet budgetaftaler sammen i de seneste fire år, så er der til gengæld bred enighed om fremtidsønskerne for huset.

Nikolaj Bøgh, politisk ordfører for konservative og tidligere formand for Kultur- og fritidsudvalget siger:

”Jeg synes stadig, at det ville være en rigtig god ide, hvis vi kunne få et hus, der var en slags formidlingscenter omkring Frederiksbergs historie og slotshavens historie. Måske ikke et egentligt bymuseum, men noget der formidlede områdets og Frederiksbergs historie og som også rummede forskellige muligheder for at deltage i aktiviteter, foredrag og fællesspisning med mere, som på en eller anden måde relaterer sig til området. Det synes jeg stadig er helt oplagt. Det er jo også en bygning, der er udlagt til kulturelle formål i lokalplanen, og i øvrigt en usædvanlig fin bygning lige midt i Frederiksberg historiske hjerte, som fortjener at der kan være en eller anden form for offentlige formål, hvor folk kan komme ind og opleve noget.”

Radikale Venstres Lone Loklindt og 1. viceborgmester har været dybt nede i tænketanken, for partiet stod i maj 2021 bag et konkret forslag om bl.a. at flytte stadsarkivets publikum rettede formidling af lokalhistorien ind i Riises Landsted.

”Jeg ved slet ikke, om Kultur- og fritidsudvalget og forvaltningen køber ind på min ide om at stadsarkivets formidling skal have en plads derhenne. Jeg aner ikke, om de synes, at det er en god ide,” erkender hun. Men hun vil alligevel gerne tale om hendes egne tanker for huset.

”Ideelt set skulle det sted hedde ”fortid, nutid, fremtid” ved at tage inspiration fra noget af det, der er foregået i området og i Riises Landsted. Det handler bl.a. om, at det var et sted hvor der blev dyrket i haverne og der var masser af kultur i Allégade som forlystelsesområde. Det ville være fint, hvis vi kunne bruge historien til at forstå vores samtid og fortid og på den måde også være med til at forme byen til fremtiden. I den sammenhæng synes jeg meget fint, at stadsarkivet kunne være en del af det, der omhandler den digitale formidling ved at stille nogle af de ting, som allerede er skabt frem i øjenhøjde, som kommunens egen aktivitet i huset,” forklarer hun.

Lone Loklindt ser i bred forstand ejendommen som et inspirations-, udstillings- og mødested, hvor kultur og byudvikling er i centrum.

”Vi har løbende debatter om, hvad der skal ske med f.eks. hospitalsgrunden og andre områder, der skal have et løft, og det er jo sådan nogle debatter, der både kan være ret så fysiske med arkitekters tegninger og planer for det, men det kan sådan set også være lidt mere filosofisk eller litterært om bæredygtige livsstil. Hele den debat om vores kultur, vores liv og vores fremtid, synes jeg kunne være fantastisk at have en ramme for i det hus.”

Hun foreslår også, at huset anvendes til en mere bred kulturformidling som et sted med en kulturkalender, hvor både borgere og byens gæster kan se tilbuddene. Og når vi som i år markerer 300 året for dansk teater eller når Frederiksberg er mere eller mindre med i f.eks. programmet for Golden Days eller Københavns Arkitekturhovedstad i 2023, så kunne huset også bruges som mødested for emner med relevans for Frederiksberg.

Selvom hun mener huset skal være interessant for en bred brugergruppe, så er hun tilhænger af, at huset får en særlig profil

”Der må gerne være lidt åndeligt føde i det, så kulturen bliver det visionære, det filosofiske, det litterære og det musikalske i forhold til den tid vi lever i og her serveret med lidt mere direkte adgang fra gaden.”