Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Magisk aften med ballet og opera i rådhusets grønne gård

Der var stående bifald og klapsalver, da Verdensballettens berømte artister 5. august gæstede Frederiksberg Rådhus med ballet, opera og klassisk musik.

Grønnegården på Frederiksberg Rådhus fik 5. august fornemt besøg. Det skete, da Verdensballetten for lagde vejen forbi Frederiksberg for at præsentere publikum for en perlerække af nogle af verdens mest efterspurgte balletdansere.

Det blev en smuk og uforglemmelig aften i den næsten tætpakkede rådhusgård, hvor folk kunne læne sig tilbage og nyde klassisk og moderne ballet, klassisk musik for celler og klaver samt arier og scener fra operaens verden.

Det er 14 år siden, at Verdensballetten blev lanceret. I dag turnerer de populære forestillinger rundt hver sommer i det danske sommerland med nogle af verdens bedste kompagnier, der normalt kun kan opleves på de helt store scener.

Det er andet år i træk, at Verdensballetten kommer til Frederiksberg. Ægteparret Poul og Merete Anker var nogle af dem, der havde købt billetter og fundet en siddeplads på en af gårdens hvide plastikstole, hvor der de næste par timer ventede dem en fortryllende og magisk oplevelse. Begge var efterfølgende meget begejstrede for arrangementet, der fandt sted under en blå himmel på en lun sommeraften.

”Det var fuldstændig fantastisk og vidunderligt og en meget smuk oplevelse. Rådhusets grønne gård er en flot kulisse, og der er en god akustik. Så vi kan sagtens finde på at komme igen næste år, hvis Verdensballetten vælger at komme forbi Frederiksberg igen,” lød det samstemmende fra Poul og Merete.

Det lykkedes Falkoneren at fange stifteren og arrangøren af Verdensballetten, operasanger Jens-Christian Wandt, i dagene efter forestillingen. Jens-Christian fortæller, at han var meget begejstret for at få lov til at præsentere Verdensballetten på rådhuset, som var det sidste stop på sommerens turneringsrække.

”Det var utrolig dejligt at slutte sommerens turné på Frederiksberg og i de her smukke rammer med et så engageret publikum. Vi fornemmede, at alle havde en skøn aften. Reaktionerne har i hvert fald været meget positive. Og for artisterne er det fantastisk at optræde inde i Grønnegården, som skaber en meget intim oplevelse for publikum og de optrædende.”

Jens-Christian Wandt glæder sig til at kunne få lov til at gæste Frederiksberg igen næste år med Verdensballetten. Og han håber, at det bliver en tradition fremover.

”Borgmesteren og kommunens kultur- og fritidsborgmester var begge tilstede her i aften, og min oplevelse er, de begge er meget glade for vores besøg. Vi har en aftale med dem om, at vi kommer igen næste år. Og vi håber, at vi har skabt en tradition for, at Verdensballetten kommer til Frederiksberg hver sommer. Det ville være fantastisk.”



 

Rådhusets grønne gård skabte en flot kulissen, da Verdensballetten kom forbi 5. august. Her er det borgmester Michael Vindfeldt, der står på scenen og byder velkommen.
Rådhusets grønne gård skabte en flot kulissen, da Verdensballetten kom forbi 5. august. Her er det borgmester Michael Vindfeldt, der står på scenen og byder velkommen
Foto: Eva Tangø-Brandt
Det var utrolig dejligt at slutte sommerens turné på Frederiksberg og i de her smukke rammer med et så engageret publikum. Vi fornemmede, at alle havde en skøn aften. Reaktionerne har i hvert fald været meget positive
Jens-Christian Wandt
Operasanger og stifter af Verdensballetten
Aftenen sluttede med stående bifald, da Verdensballettens kunstner alle kom på scenen og blev hyldet
Aftenen sluttede med stående bifald, da Verdensballettens kunstner alle kom på scenen og blev hyldet
Foto: Eva Tangø-Brandt