Lys i mørket: Byens juletræ tændes på Rådhuspladsen lørdag
Julen står for døren. Selvom energikrisen tvinger mange mennesker til at spare på el og varme, bliver juletræet på Frederiksberg Rådhusplads traditionen tro tændt.
Juletræstændingen finder sted nu på lørdag den 26. november fra kl. ca. 16.30 til 17.15.
Borgmester Michael Vindfeldt inviterer byens børn til at hjælpe ham med at tænde træet.
Børnene kan allerede fra kl. 15 møde op og få varm kakao og høre klokkespillet spille og gå på opdagelse i de forskellige aktiviteter på scenen og på pladsen.
Kommunen oplyser, at årets træ er en økologisk Nordmannsgran ca. 20 meter, som er fundet i skoven ved Gribskov og pyntet med LED-lyskæder og stjerne.
Borgmester Michael Vindfeldt ser i en pressemeddelelse, at han glæder sig til at se alle byens børn og deres voksne til arrangementet:
”Traditionen tro tænder vi juletræet på Rådhuspladsen sammen med byens børn. Det betyder meget for mig, at vi igen i år kan tænde juletræet trods energikrisen, og at juletræet på Rådhuspladsen vil lyse op i mørket på Frederiksberg i et begrænset omfang mellem kl. 15 – 21,” siger han.
Juletræet vil være tændt i tidsrummet den 26. november 2022 til efter Helligtrekonger i januar 2023.
Se det fulde program for arrangementet her
Artiklen baserer sig på en pressemeddelelse fra Frederiksberg Kommune
Program i tidsrummet kl. 15.00 - 17.15
- 15.00 - 15.25 Julekoncert på klokkespillet
- 15.30 - 15.55 Jul med bugtaleren Sine, Frække Rikke og Gilbert
- 16.00 - 16.25 CBS Choir
- 16.30 - 16.40 Borgmester Michael Vindfeldt tænder juletræet
- 16.45 - 17.15 Frederiksberg Brass Band spiller
Aktiviteter på pladsen slutter kl. 17.15
- Fremvisning af brandbil og uddeling af kakao, Hovedstadens Beredskab
- Stafetter og leg med Genbrugsguiderne
- Lån julebog-pakker hos Frederiksberg Bibliotek
- Lav vintermad til fuglene med Naturvejlederne
- Nissefamilien uddeler lidt julegodter - Frederiksberg Teater
- Salg af brændte mandler
- Salg af glögg hos Rådhuskælderen
- Salg af juletræer