Lone Loklindt om fremtidige projekter: ”Jeg vil være meget, meget kritisk”

Allerede i næste uge kan interesserede borgere tage til borgermøde om udviklingen af hospitalsgrunden og her kan de tidligt i processen komme i dialog med politikere og rådgiverteams om tanker og skitser for fremtiden. Men for nogle, ikke mindst 1. viceborgmester Lone Loklindt,  bliver der også kigget ud af bagruden, når den nye bydel skal udvikles.

Falkoneren har i flere artikler beskrevet baggrunden og situationen i Frederiksberg Mad- og Kulturhus på Frederiksberg Alle 41. Det oprindelige mad- og kulturhuskoncept, som projektudvikleren vandt udbuddet og byggeretten på, er kollapset. Ejeren søger nu om dispensation til at lade 7-Eleven flytte ind i halvdelen af stueetagen, der oprindeligt var udpeget til at huse små madboder.

Lone Loklindt (R) er foruden viceborgmester også formand for By – og erhvervsstrategisk udvalg med ansvar for udviklingen af bl.a. hospitalsgrunden og medlem af Klima-, plan og boligudvalget, der har mad- og kulturhusets dispensationsansøgning liggende på bordet.

Giver situationen i Frederiksberg Mad- og Kulturhus dig anledning til tanker om, hvordan kommunen fremover skal tilgå samarbejder med projektudviklere bl.a. på hospitalsgrunden?

”Ja, det gør det i høj grad. Jeg mener virkelig, at vi skal være meget opmærksomme på, at de mennesker, vi skal involvere i de ting, skal have en eller anden tæt form for opfølgning. Er der et bæredygtigt udgangspunkt? Er det nogen, der ved, hvad det vil sige at drive kulturaktiviteter på Frederiksberg? Er der en forening, medlemmer eller frivillige bag? For det er jo utroligt vigtigt, hvis man skal løbe noget i gang. Og det synes jeg, det her (Frederiksberg Mad- og Kulturhus, red.) vidner om, at der slet ikke har været fokuseret på.”

Forening kuldsejlede hurtigt

Der har dog været forsøg på at etablere en almennyttig forening, der havde til formål at drive Frederiksberg Mad- og Kulturhus, men ifølge flere kilder blev foreningen nedlagt i løbet af et par måneder. Et af de daværende bestyrelsesmedlemmerne var Alexandra  Dessoy (C), nuværende 2. viceborgmester.

”Vi nåede at konstituere os og fik ansat en daglig leder, men vi valgte at nedlægge os selv ret hurtigt på grund af det ”samarbejde” der var med bygherre. Det var nogle urimelige betingelser, vi havde at arbejde ud fra. Vi havde et budget til driften på 1. sal og hvad det skulle koste for foreningen at leje sig ind.  Huslejen var låst det første år, men herefter var der ikke noget loft for, hvor meget det skulle koste os. Vi kunne ikke se, hvordan vi som forening kunne få det til at løbe rundt. Vi prøvede at gå i dialog med dem, men det lykkedes ikke,” fortæller Alexandra Dessoy.

Falkoneren ville gerne høre medejer Klaus Kastbjergs forklaring på foreningens nedlæggelse, men han er ikke vendt tilbage.

Konstruktionen vil ikke gentage sig

På hospitalsgrunden kommer det næppe til at gentage sig, at en bygherre også skal stå for driften af et projekt som det har været tilfældet med Frederiksberg Mad- og Kulturhus.

”Det vil være de færrest tilfælde, hvor det giver mening, tror jeg. Det vi skal på hospitalsgrunden er, at vi forhåbentlig inden længe kan komme i gang med nogle midlertidige aktiviteter for at lære stedet at kende, prøve nogle ting af, få nogle mennesker involveret og teste, hvad der virker og ikke virker,” siger Lone Loklindt.

Og i den sammenhæng bliver der fokus på at udvikle noget, der er holistisk værdifuldt for hele byen og som gerne har et bredere blik på, hvad der ikke findes i forvejen, siger hun.

Hvad vil du som udvalgsformand gøre for, at der på hospitalsgrunden ikke bliver endnu et projekt som Frederiksberg Mad- og Kulturhus, der kollapser?

”Jeg vil være meget, meget kritisk med, hvad man beder kommercielle, ikke stedkendte udviklere om og hvad man forestiller sig, at de kan løfte og hvordan vi som kommune kan håndhæve og hvad en plan B vil indeholde. Det synes jeg er min læring af det.

Det med at noget skal være lokalt forankret og har et solidt fundament af stærke, lokale mennesker bag sig, tror jeg er altafgørende. Det betyder ikke, at det ikke kan være nyt, det betyder bare, at man skal være meget opmærksom på, hvad man kan forvente. Og hvis en aftale har en økonomisk karakter, så skal man nok være ekstra varsom. F.eks når nogen som her (i forbindelse med mad- og kulturhuset, red.) har indgået en aftale som en del af en købskontrakt. Det har været de vilkår, man har accepteret den gang, men det fortæller mig bare, at der er virkelig stor forskel på, hvad for et udgangspunkt og setup man har."