Kvik-testercenter åbnet på Bülowsvej
Coronasmitten har været stigende på Frederiksberg i den seneste tid. Derfor åbnes nu et pop up kviktestcenter ved Copenhagen Plant Science Center på Bülowsvej 21A, oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.
Testcentret vil tilbyde kviktest – de såkaldte næsetest – hvor man hurtigt får svar på sin test.
Testcentret vil have åbent på hverdage fra klokken 8-20 og i weekenderne fra klokken 10-18. På første åbningsdag søndag den 31. oktober åbner testcentret dog først klokken 12. Testcentret vil foreløbig have åbent til og med søndag den 14. november.
Der er fortsat mulighed for at få foretaget en PCR-test på Region Hovedstadens faste teststeder, der fremgår på Region Hovedstadens hjemmeside.
Artiklen er baseret på en pressemeddelse fra Frederiksberg Kommune