Kunst og events i Brøndsalen ved Frederiksberg Have
For femte gang afholdes udstillingen Mens vi venter på Noa med 16 professionelle kunstnere: Rikke Line Andreasen, Lene Bach-Lauritsen, Jeff Ibbo, Michael Grønlund, Søren Heidemann, Trine Jakobsen, Mogens Kischi, Rithva Landler, Hjørdis Lorenzen, Kamilla Runge Reinholdt, Klaus Petersen, Klaus Seyffart, Rikke Stiig, Louise Thomine, Grethe Ketty Tranberg og Djana Vallespir. Alle er velkomne til fernisering 11. april kl. 15-18.
Ud over de mange kunstværker skabt af de 16 deltagende kunstnere er der en række events i påskedagene:
Mysterier-poesi og musik (14.april kl. 14):
Poesioplæsning til musikakkompagnement med digteren René Sandberg omfavnet af de 16 kunstneres værker.
Simon Spang-Hansens Trio (15.april kl. 15):
Nutidig jazz med forgreninger til Rollins, Coltrane, Monk, Afrika, Latin-Amerika.
Croquis (16. april kl.14):
Øvede såvel som begyndere er velkomne til at komme og tegne croquis under kyndig vejledning. Arrangøren har materialer.
MSJ jazz (17. april kl. 15) :
Koncert med Mette Speich Jazz, som spiller swing, bossa og intense ballader.
Artiklen er baseret på en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget.
Hvis du vil være med til at sikre, at Frederiksberg har et lokalt, uafhængigt medie uden annoncer, så bliv medlem af foreningen, der driver Falkoneren.
Der er gratis entre til udstilling og alle events.
Udstilling og koncerter er støttet af Frederiksberg Kommunes Musikudvalg.
Udstillingen varer til 21. april.
Åbent alle dage kl. 11-17 (Fri entré), Onsdage aftenåbent til klokken 20
Brøndsalen, Frederiksberg Runddel 1, Frederiksberg