Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Kulturnatten byder på magi, musik, ildshow og mange andre kulturoplevelser

Det bobler af arrangementer over hele Frederiksberg på Kulturnatten 14. oktober. Falkoneren dykker ned i det tætpakkede program, der byder på sjove og hyggelige kulturoplevelser for både børn, unge og voksne.

Når skolerne går på efterårsferie har det i over 28 år været en tradition at skabe en festlig aften, hvor byens kulturliv smelter sammen og åbner sig til glæde og inspiration for byens borgere.

På Frederiksberg vil der igen i år være masser af muligheder for at gå på opdagelse i byens mangfoldige kulturtilbud på Kulturnatten, der finder sted fredag 14. oktober.


Falkoneren bringer her et udpluk over Kulturnattens tilbud på Frederiksberg, som børn, unge og voksne kan lade sig inspirere af:


Frederiksbergmuseerne undersøger nattens magi på Bakkehuset og inviterer alle til at være medskabere af en gigantisk garninstallation ved Cisternerne. På Møstings kan besøgende opleve en musisk og poetisk fortolkning af den aktuelle udstilling Nature. På Storm kan hele familien designe sjove og kreative souvenirs.

Frederiksberg Rådhus inviterer til et ildshow på rådhuspladsen. Indenfor på rådhuset opfører Copenhagen Phil mesterværker af blandt andet Mozart og Beethoven. Under rådhuset vil der være rundvisning i Kommandocentralen. Hvis man ikke lider af højdeskræk, kan man komme en tur op i Rådhustårnet.


Frederiksberg Stadsarkiv viser nostalgiske Frederiksberg-film, og der åbnes op for Kold Krigs-relikviet Kommandocentralen. I bunkeren på Madvigs Allé kan man lytte og se en udstilling udviklet af Third Ear.

Frederiksberg Hovedbibliotek lader lyrikken krydse klinger med musikken i det fælles fortælleunivers. Anne Linnet og Knud Romer fortæller, hvordan musik og litteratur inspirerer dem i deres kreative processer. Asger Schnack skruer op for pladespilleren og finder lydspor fra Bowie, Strunge og Høeck.


Frederiksberg Musik og Kulturskole skruer op for musikken med en Stevie Wonder koncert. Underholdningsorkestret Bersærk og sangeren Henrik Thiemer spiller og synger nogle af de mest kendte numre fra Stevie Wonders plade fra 1976 ”In The Key of Life”.

Københavns Frikirke på Filippavej på Frederiksberg inviterer til stemningsfuld og swingende gospel i stearinlysenes skær. Kirken danner rammen om en kæmpe gospelfest med hele tre gospelkor, der slutter aftenen af med en ”Gospel-eksplosion”.


Veterinærskolen inviterer til foredrag, dissektion og rundvisning. Besøgende kan blandt andet opleve den anatomiske, zoologiske- og patologiske samling og være med, når dyrlægerne dissekerer dyr. Det er også mulighed at blive klogere på dyrenes sundhed, sygdomme og behandling, ligesom man kan tale med dyrlægestuderende og lære mere om skolens forskning og historie.

Folkekirken på Frederiksberg og Hærens Officersskole zoomer ind på de dystre sider af Tolkiens univers. I slotsgården kan man møde udklædte skuespillere fra Rollespilsakademiet, og børnene kan udfordre en ork i kamparenaen. I Riddersalen vil der være performanceoplevelser. Med udgangspunkt i Tolkiens univers vil der være en kort andagt i Slotskirken. Det ellers lukkede slot åbner også for rundvisning og besøg i kadetbaren.

KU.BE Frederiksberg har aftenen igennem masser af oplevelser til børn og unge. Man kan gå fra oplevelse til oplevelse med et par silent-høretelefoner på, brænde krudt af på kæphestebanen, spille bold med et beat ved klatrebakken eller gå på sanselige lydoplevelser.


Det fulde program for Kulturnatten på Frederiksberg findes her

Rådhuspladsen på Frederiksberg byder 14. oktober på ildshow om aftenen som led i Kulturnatten
Frederiksberg byder 14. oktober på ildshow om aftenen som led i Kulturnatten
Foto: Julie Murphey
Publikum kan opleve Cisternernes udstilling og være med til at skabe en gigantisk garninstallation i Søndermarkens oktober-mørke under jorden.
Publikum kan opleve Cisternernes udstilling og være med til at skabe en gigantisk garninstallation i Søndermarkens oktober-mørke under jorden.
Foto: Eva Tangø-Brandt
Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus åbner for publikum på Kulturnatten
Kommandocentralen under Frederiksberg Rådhus åbner for publikum på Kulturnatten
Foto: Julie Murphey

Praktiske oplysninger
 

  • For at deltage i Kulturnattens arrangementer kræver det køb af et Kulturpas, som man kan købe i 7-Eleven.
     
  • Du kan også købe et digital Kulturpas via dette link
     
  • Kulturpas giver fri adgang til over 200 kulturarrangementer og fri transport med bus, tog og Metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 fra kl. 16.00 til kl. 04.00.
     
  • Børn under 12 år kan komme gratis med, hvis de har et børnekulturpas.