Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Kommunen byder velkommen til nye borgere

Bedsteforældre flytter tættere på børnebørnene, og de unge bliver i kommunen.

Frederiksberg er en by i byen, der er svær at flytte fra, når man først bor her. Men det er vist ikke nogen hemmelighed, at Frederiksberg er ét af de dyreste steder i hele landet at købe fast ejendom. Alligevel er der gang i handlerne.

De unge bliver i kommunen

”For 10-15 år siden flyttede unge familier ud af kommunen, når de fik børn. I dag bliver de boende,” fortæller Gitte Grønlund, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet DIT & MIT FREDERIKSBERG.

Gitte Grønlund oplever, at der er sket et generationsskifte i villakvartererne i kommunen, hvor det nu er de unge familier, der flytter ind.

Hun oplever også, at den største boligrokade i kommunen er intern. Det vil sige, at folk, der allerede bor i kommunen, bliver her – blot i nye boliger. Gitte Grønlund vurderer, at ca. 60% af bolighandlerne handler om flytning internt i kommunen.

Flyt til nyt i kommunen

Frederiksberg og Østerbro ligner til en vis grad hinanden, og der kommer flere tilflyttere fra netop Østerbro.

”Det er faktisk mest 60+’erne, der vælger at flytte til Frederiksberg, når deres børn selv får børn. De vil gerne være i nærheden af deres børnebørn.

Jeg har også oplevet flere unge, som er flyttet ud, og som efter to-tre år vender tilbage og siger, at jeg jo havde ret, når jeg sagde, at de ville fortryde, ” siger Gitte Grønlund.

Helt så tydeligt er det ikke hos kommunen.

”Det er meget blandet, hvem der flytter til kommunen. Vi ved, at der flytter flere til kommunen om efteråret end om foråret. Og vi har en del studerende, der flytter hertil,” siger Lene Nørgaard fra Kultur- og Fritidsafdelingen.

Kommunen har de senere år haft fokus på at skaffe lejeboliger, der er til at betale, til de unge. Og dem er der også kommet flere af og dermed er flere unge flyttet til Frederiksberg for at være i nærheden af deres studiesteder.

Velkommen til Frederiksberg

Når der er flyttet 6.-7.000 nye borgere til Frederiksberg, arrangerer kommunen en velkomstdag for de nytilflyttede.

I Kultur- og Fritidsafdelingen oplever man, at der har været færre tilflyttere under corona-tiden, og arrangementet er blevet udskudt hele tre gange. Derfor har ca. 19.000 borgere fået invitation til velkomstarrangementet i morgen – den 27. oktober.

Arrangementet afholdes på rådhuset i to omgange:

Kl. 17:00-18:30 og kl. 19:00-20:30.

Borgmester Simon Aggesen (C) byder velkommen og introducerer byen til de nye borgere.

Der vil også væres stande, hvor man kan få mere at vide om byen. Mød blandt andre repræsentanter fra Frederiksberg Forsyning, Riddersalen, Betty Nansen Teatret, provstiet, Hovedstadens Beredskab, politiet, Frederiksberg Museerne og kommunalbestyrelsen.

 

Artiklen er dels skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, redaktionen har modtaget og dels efter interview.

 

Velkomstdag på rådhuset
Kommunen byder velkommen til nye borgere
Foto: Frederiksberg Kommune
Velkomstdag på rådhuset for nye borgere
Borgerne kan møde mange forskellige instanser
Foto: Frederiksberg Kommune
Jeg har også oplevet flere unge, som er flyttet ud, og som efter to-tre år vender tilbage og siger, at jeg jo havde ret, når jeg sagde, at de ville fortryde.
Gitte Grønlund
Ejendomsmægler, DIT OG MIT FREDERIKSBERG