Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Klumme: Syng julen ind med klimaenglene - ho, ho, ho!

Selvfølgelig er julemandsfirmaet miljøbevidst, og det vil også forklare, at julemanden måske i virkeligheden er en kvinde, skriver Morten Buschmann i decembers første klumme.

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så véd jeg, affald kommer. Affald - ekstreme mængder affald lander omkring den store fest  24. december. Affaldet varer lige til påske. Måske ikke helt, men få nu sorteret jeres affald. Kommunen har opstillet containere til det overalt.

 

Alligevel kan jeg flere steder se, at borgerne ikke kan ramme de rigtige containere. Plast ryger i pap, papir i restaffald, farligt affald i metalcontainerne. Heller ikke i glascontainerne kan man ramme de store huller - det er der måske en bagstiv grund til, men kønt er det ikke. Glascontainerne står ofte som små lossepladser overdynget med blandet møg.

 

Regneark beviser, at skraldemænd og kvinder kommer på overarbejde i december. Ligesom julemanden. Tænk på ham og hans nissers knoklen med gavepapir, pap, gavebånd og til- og-fra- kort. Men på julemandens værksted både affaldssorterer og kreerer de genbrugsgaver til hele verdens børn. Det er der ikke mange, der ved. Men hvordan skulle julemanden ellers få råd til alle de milliarder af gaver? Der er jo ingen, der aflønner julemanden. I så fald går bagmændene m/k meget stille med dørene. Det ville ellers være flot og politisk korrekt reklame for sponsorerne: "Proud sponsor of Santa Claus and red-nosed Rudolph".

 

Måske er julemanden reelt en kvinde? Det ville forklare forklædningen, det store fuldskæg og slæden med rensdyrene, der ikke flyver på fossile brændstoffer.

 

Jule-m/k - diskussion til side. Selvfølgelig er julemandsfirmaet miljøbevidst. Hvordan skulle han ellers få tilladelse til at flyve kloden rundt og kaste gaver ud fra stor højde?

 

Nej, nej, nej, julemanden kravler ikke ned gennem skorstene. I så fald ville kun få rige børn, hvis forældre har pejs, modtage julepresenter.

 

Tilbage på jorden. Det er en super god idé at sortere ens affald. Det er med til at løse klimakrisen. Enhver forandring begynder i det små. Det er også en god idé til at samle og forsegle julemadsaffald i de grønne poser. Gør man ikke det, får rotterne ekstra sul, men de skal ikke vide, det er jul. Vi her på Frederiksberg skal bare vide, at affaldssorteringen fungerer herude. Julemanden kan se det, når han - nej, hun! - flyver over kommunen. 

 

Stadig ikke overbevist? Frederiksbergborgere kan, ifølge Frederiksberg Kommune, blive straffet med et gebyr på 500 kroner, hvis der efter varslinger fortsat sker fejl i affaldssorteringen. Gentager det sig indenfor tre måneder stiger gebyret til 2.000 kr., og for hver gang den pågældende type affald fejlsorteres igen - indenfor tre måneder - er gebyret 2.000 kroner. Julen varer længe, koster mange penge. Eller: Min far hver dag i containerne går, og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer.

 

Morten Buschmann er forfatter, journalist og foredragsholder. Har arbejdet for bl.a. DR, TV2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet. 

Har skrevet romanerne "Indhenter", "Medløber", "Udstikker", "Skygger", "De Uskyldige" og "Sandheden er ikke for os". Alle thrillere er baseret på nutidige, virkelige hændelser.

Den næste "Vi er virkeligheden" udkommer i februar.

www.mortenbuschmann.dk