Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Jungle i Søndermarken

Er du klar til at feste og afslutte en tredages festival med soul, folk, chill og dans?
Jungle (UK)
Jungle (UK)
Pressefoto.

Programmet for tredjedagen i SYD FOR SOLEN-festivalen er netop offentliggjort.

Du kan glæde dig til Jungle (UK), Erika de Casier (DK), First Aid Kit (SE) og Leon Bridges (US), som alle går på scenen søndag den 12. juni 2022.

 

“Søndagen på SYD FOR SOLEN bliver fyldt med navne, der måske er forskellige i stil, men som har varme og sjæl til fælles. Leon Bridges og Erika de Casier byder på masser af tyngde og intimitet inden for moderne soul og R&B, First Aid Kits harmonier er som skabt til rammerne i Søndermarken og Jungle slutter det hele af med den perfekte søndagsfest,” fortæller Xenia Grigat, som er festivalens programlægger.

 

Hotte navne på plakaten

Når den populære producer-duo Jungle indtager SYD FOR SOLEN som søndagens hovednavn, er det med en mission om at starte en fest. Deres musik er blevet kaldt både funk-pop, neo-soul og nu-disco, og når du og det øvrige publikum først hører hits som ”Platoon”, ”Time”, ”Busy Earnin” og ”Keep Moving” fra scenen, bliver Søndermarken uden tvivl forvandlet til et kæmpe dansegulv under stjernehimmel og trækroner.

Lige så smooth – og lige så velbevandret i musikhistorien – er den amerikanske soul-stjerne Leon Bridges, der er blevet sammenlignet med både Sam Cooke og Otis Redding.

Den danske R&B-himmel bliver i disse år lyst op af Erika de Casier, som med sin fløjlsbløde stemme og selvsikre tekster er blevet ét af de mest roste danske navne i udlandet de seneste år.

Fra den anden side af sundet er det to søstre i First Aid Kit, der er garanter for himmelske harmonier og sange, der varmer din sjæl.

 

Hver dag sit særpræg

Fredag fokuserer på rocken, lørdag er et sandt indie-mekka og søndag står for soul, folk, chill og dans.

 

Det foreløbige festivalprogram ser sådan ud:

FREDAG 10.06.2022 - Liam Gallagher (UK)

Black Honey (UK)

Goat Girl (UK)

PRISMA (DK)

 

LØRDAG 11.06.2022 - The National (US)

Anna Calvi (UK)

Sharon Van Etten (US)

eee gee (DK)

 

SØNDAG 12.06.2022 - Jungle (UK)

Erika de Casier (DK)

First Aid Kit (SE)

Leon Bridges (US)

 

Der kommer mere, for hver dags internationale hovednavn bakkes op af et spændende line-up af mellemstore og up-coming artister – og sidstnævnte vil der blive offentliggjort flere af i den kommende tid.

 

Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse, redaktionen på Falkoneren har modtaget.

Erika de Casier (DK)
Erika de Casier (DK)
Foto: Dennis Morton
First Aid Kit (SE)
First Aid Kit (SE)
Presssefoto.
Leon Bridges (US)
Leon Bridges (US)
Pressefoto.

FAKTA:

Billetterne til fredag og lørdag er allerede sat til salg, og torsdag 2. december 2021 sættes billetterne til søndag til salg på Billetlugen.