”Jeg vil åbne Riddersalen mere op og skærpe den kunstneriske profil”

Det kom som en stor overraskelse for alle, da Riddersalens chef,  Piet Bertelsen, i april måned meddelte, at han forlader teateret for at kaste sig ud i nye udfordringer.

Når Piet Bertelsen går ud af døren for sidste gang 31. august efter næsten 20 år på Riddersalen, står en ny mand klar i kulissen til at overtage rollen som øverste leder af byens farverige teater.

Teaterets bestyrelse har for nylig besluttet, at det skal være 61-årige Henrik Køhler, der kommer fra en stilling som direktør for Teatercentrum, som får opgaven med at realisere teaterets visioner og strategier for perioden 2020-24. 

Henrik Køhler er faktisk ikke et ukendt blad på Riddersalen. I årene 2000-2007 var han en fast del teateret. Først som skuespiller og fra 2003 som administrativ leder, hvor han var med til at stå i spidsen for en omlægning af det lille historiske storbyteater.

Når Henrik Køhler om kort tid vender tilbage – eller hjem - til Riddersalen, er det med en kuffert fuld af mange års viden om, hvordan man formidler scenekunst til børn og unge og leder kulturelle institutioner.

Hvordan Henrik Køhler kommer til at præge Riddersalen, der blev grundlagt i 1896 som en del af forlystelsesetablissementet Lorry på Allégade, må tiden vise. Men den kommende teaterchef deler gerne ud af sine drømme og ambitioner for det teater, der om kort tid bliver hans nye arbejdsplads.

Hvordan reagerede du på nyheden om, at du fik stillingen som ny teaterdirektør på Riddersalen?

”Jeg blev super glad. Riddersalen er efter min mening en af landets bedste teaterscener, og jeg har en stor kærlighed til stedet. Derfor er det er et stort privilegium at få lov til at komme tilbage og være med til at lede og sætte retningen for Riddersalen. Og jeg glæder mig rigtig meget til den opgave.”

Hvorfor forlod du i første omgang  Riddersalen for så siden at søge tilbage igen?

”Jeg blev i sin tid headhuntet til stillingen som leder af Teatercentrum. Her har jeg gennem de sidste 15 år haft fornøjelsen af at være med til at udbrede og formidle scenekunst for børn og unge. Som direktør for Teaterforum har jeg arbejdet politisk og ageret i rollen som lobbyist for at sikre bedre vilkår for børne- og ungdomsteateret i Danmark. Jeg er oprindelig uddannet skuespiller, og med tiden er jeg begyndt at savne at få fingrene ned i den kunstneriske materie og igen blive en aktiv del af den kunstneriske proces.”

Hvilken profil får Riddersalen med dig som teaterchef?

”Jeg drømmer om at gøre Riddersalen til Frederiksbergborgerens teater. For det har det potentialet til. Riddersalen er og har altid været byens lokale teater. Så vi skal finde ind til den kerne, der handler om, at når man bor på Frederiksberg, så har vi noget, man kalder for ”mit teater”.

Riddersalen har allerede en klar vision og strategi for perioden 2020-2024. Hvor frie hænder får du til at komme med nye ideer?

”Jeg er naturligvis bundet af de overordnede strategier, der er på teateret frem til 2024. Det ligger i min kontrakt. Den næste sæson frem til juni 2023 er allerede tilrettelagt. Så min opgave bliver i første omgang at konsolidere det, der allerede er besluttet. Og så skal jeg sikre, at det, vi gør, på den korte og lange bane er det rigtige."  

Hvad er det første, du kaster dig over, når du 1. september går ind ad døren til Riddersalen?

”At stikke fingeren i jorden og forsøge at sætte mig ind i, hvad det er for et sted, jeg er kommet til. Selvom jeg kender Riddersalen og har arbejdet her, skal jeg ikke bilde mig i, at jeg ved, hvad der sker på teatret nu. Jeg skal også forstå det personale, der er her og finde ud af hvilke processer og hvilken retning, man har gang i. For i sidste ender handler teateret om fælles processer og om relationer og møder mellem mennesker. Også når du får rollen som teaterchef."

”En anden ting, som også bliver noget af det, jeg kaster mig over, er at sikre mig et dramaturgiat, altså et hold af rådgivere, der skal hjælpe mig med at sætte retningen for den kunstneriske linje, der fremover skal være på teatret.”

”En anden større opgave, som jeg hurtigt går i gang med, er arbejdet med at skærpe Riddersalens kunstneriske profil og få skabt en bedre sammenhæng i det, som teateret laver. Kunstnerkabareten er fantastisk. Og det børne- og ungdomsteater, vi laver, er også fantastisk. Men der skal være en bedre sammenhæng mellem de to størrelser.”

Mener du, at teatrets nuværende profil ikke er skarp nok?

”Set udefra synes jeg, at børneteateret og voksenkabareten henvender sig til to forskellige publikumsgrupper. Jeg vil gerne have en mere samlet publikumsgruppe. En, der ikke er så opdelt, som den er i dag. Profilen skal være med skarp og tydelig. Riddersalen har en stærk historie, som jeg også vil gøre mere tydelig i den profil, som teateret i fremtiden skal have.”

Frederiksberg Kommune er økonomisk rigtig hårdt presset. Kulturen er ofte en af de områder, der falder for sparekniven. Hvad tænker du, at konsekvenserne af den økonomiske situation på sigt kan gå hen og blive for Riddersalens drift og virke?

”Der er altid økonomiske udfordringer for et teater. Sådan har det altid været. Så jeg får ikke ondt i maven ved tanken om den økonomiske udfordring, som Frederiksberg Kommune står overfor. Men jeg er naturligvis meget opmærksom på, at vi som kulturinstitution er nødsaget til at levere varen. Og det skal være en vare, der er relevant. Ellers er vi nogle af de første, der bliver strøget fra kommunens kulturbudget.”

”Når det er sagt, så mener jeg, at man skal kunne argumentere for, at det, man laver på et teater, har en stor betydning for en kommunes identitet og for det, du giver og tilbyder borgerne. Og det tror jeg, at der er stor politisk forståelse for på Frederiksberg. Og jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke gerne vil teateret her i kommunen.”

Hvad er det så for en opgave, I skal løfte som teater?

”Vi vil gerne være med til at sikre, at børn møder teateret fra de er små. For det er i barndommen, at vi skal gøre dem til "klubmedlemmer", så de lærer at kende teaterets "spilleregler". Det skal blandt andet ske gennem deres institutioner. Faktisk har jeg i mange år arbejdet for, at børn og unges møde med teateret bliver løftet til at være en national strategi. Alle ved, at det er godt for børn at dyrke sport og idræt. Men inden for vores kunstart er udfordringen, at teateret bliver betragtet som finkultur. Vi skal derfor arbejde med at synliggøre, hvad kunsten og teatret kan for det enkelte individ og for samfundet som helhed”.

Hvad er det, du mener, at teateret kan gøre for os som mennesker?

”Det er et refleksions- og dannelsesrum, hvor vi spejler os i os selv og i samfundet og i andre mennesker. Vi møder utrolig megen didaktisk læring i skolerne og i uddannelserne, men i kunsten kan du få en æstetisk oplevelse, der åbner for dine egne refleksioner. Så vi har brug for teateret. Det kan også ske gennem litteraturen og billedkunsten, men teateret er et levende møde mellem mennesker. Det er grunden til, at den har sin berettigelse i samfundet, men vi skal kæmpe for at tydeliggøre det.”

”I dag er der så mange tilbud, der appellerer til børn. Og til voksne. Men teateret kommer med mere og andet end kun underholdning. Vi kommer også med dannelse og refleksion. Og det er det, vi skal fremhæve. Vi skal være med til at bryde tabuer. I dag sidder flere og flere for sig selv bag skærmen. Vi bliver mere og mere fremmede overfor hinanden. Og det er her, at teateret har en kæmpe værdi i samfundet, fordi vi bidrager med at skabe fællesskaber og en social sammenhæng.”
 
Hvad er Riddersalen for et sted om fem år, hvis du frit kan vælge fra alle hylder?

”Så er det et teater, hvor du føler og oplever, at du som frederiksbergborger kan sige, at "det her er mit lokale teater". Riddersalen skal være et sted, hvor du synes, at det er sjovt bare at komme forbi og stikke næsen indenfor for at se, hvad der sker.”
 
”Min drøm er også, at døren skal stå mere åben, og at vi puster mere liv i huset. Også udenfor de klassiske sæsoner. Jeg har for eksempel en intention om at arbejde på, at der også kommer gæstespil og mange flere aktiviteter og forestillinger på Riddersalen. Jeg har jo et stort internationalt netværk fra min tid i Teatercentrum, som jeg blandt andet kan trække på. Det er også min ambition, at man på Riddersalen får en snert af, hvad der sker ude omkring i den store verden. For der er masser af skøn teater uden for landets grænser, som vil klæde Riddersalen”.

”Jeg har også en forhåbning om, at teateret i fremtiden har et tvist og ikke er bleg for at have holdninger til samfundet. Man må godt give folk et lille spark i røven. Som teater har vi et ansvar for, hvor verden går hen. Derfor skal vi også kunne tage farlige og kontroversielle emner op på scenen, der skaber debat. Dét kan teateret, og det er efter min mening vores opgave at turde være politiske og skabe samtale og dialog mellem mennesker. Det må gerne være med humor. Og publikum må gerne gå herfra med en oplevelse af, at det nytter noget at forholde sig til det samfund og den verden, vi alle er en del af."

Du siger, at du savner skuespillet og at være en del af den kunstneriske proces. Kommer vi i fremtiden til at se dig på Riddersalens skrå brædder som skuespiller?

”Det er ikke utænkeligt. Så svaret er, at det vil jeg ikke afvise. Jeg har lyst til at være en del af den kunstneriske proces. Det er derfor, at jeg søgte tilbage til Riddersalen. For et er være leder og styre rundt med tingene og tage beslutninger om hvilke forestillinger, vi skal opsætte.  Noget andet er selve processen, som jeg synes er super spændende. Og som jeg nu får muligheden for at blive en central del af”.

"Men fra 1. september handler det først og fremmest om at få Riddersalen ind under huden, så vi sammen kan udvikle teatret til at blive den succes, som stedet fortjener."