”Jeg er Michael, konservativ politiker – og så er jeg i øvrigt også præst”

Det er kun syv måneder siden, at den 58-årige konservative politiker og sognepræst, foredragsholder, en af eksperterne i DR´s populære realityprogram ”Gift ved første blik”, og far til tre børn, Michael Brautsch, blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Falkoneren har været en tur forbi Frederiksberg Rådhus. Her møder vi Michael Brautsch til en 360-graders snak om kulturen på Frederiksberg. For som næstformand i kommunens Kultur- og Fritidsudvalg er præsten fra Fyn med til at præge retningen for byens kulturliv over de kommende år.

Michael Brautsch afslører også sine kulturvaner og deler ærligt ud af sine tanker om kirken som kulturinstitution. Og hvorfor han ikke vil være bange for at lukke nogle af dem.

Du er sognepræst ved Frederiksberg Kirke og Slotskirke og sidder også i Kultur- og fritidsudvalget på Frederiksberg. Hvordan balancerer du mellem de to roller?

”Jeg synes, at det er en fordel for kirkerne på Frederiksberg, at der nu sidder en præst - ikke kun i kommunalbestyrelsen, men også i Kultur- og fritidsudvalget. Og det er en fordel for kulturudvalget, at der er en repræsentant for den kulturelle organisation, der hedder Den danske folkekirke. Men jeg sidder der ikke primært som præst. Jeg er Michael og konservativ. Og så er jeg i øvrigt også præst.”

Hvordan vil du i kraft af dit politiske mandat forsøge at påvirke byens kulturliv, mens du sidder i Kultur- og fritidsudvalget?

”Jeg vil gerne fastholde de fantastiske ting, der er på Frederiksberg som vores museer og teatre. Tænk, at vi i 150 år har været Danmarks Broadway med et teatermekka. Jeg brænder meget for teatret, og jeg har et stort hjerte for Aveny-T og for den nu tidligere teaterdirektørs Jon Stephensens projekt om at ville skabe en nationalscene for ungdommen. De står et vildt vigtigt sted, hvor vi håber at få dem på finansloven. For Frederiksberg Kommune kan ikke løfte den økonomiske opgave alene, selvom vi bidrager med millioner til driften af teateret. 

”Jeg synes også, at det vil være dejligt og fantastisk, hvis vi fik genskabt revyen på Frederiksberg. Det er ærgerligt, at den er væk. Men det kræver, at der kommer en revydirektør, der tør satse nogle kroner. Der er jo flere gamle kræfter på Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken, der er stoppet. Måske skal vi udnytte det momentum til at sige, at god revy sagtens kan komme til at ligge på Frederiksberg. Men der skal være en villighed et sted fra.  For der kommer ingen penge fra kommunekassen til det.”

Borgmester Michael Vindfeldt sagde op til kommunalvalget , at der var penge under det konservative styre til at styrke kulturen, men at viljen manglede. Hvad tænker du om det?

”Det er politisk spind, at viljen ikke var der. Vindfeldt tilhørte oppositionen, og så er det sådan noget, man siger. Vi har et kulturbudget, men der er mange mange flere ønsker, end der er penge til. Lige nu har vi nogle tunge og dyre sager på kultur- og fritidsområdet, som koster os rigtig mange millioner kroner. Samtidig er Frederiksberg Kommune økonomisk udfordret og skal finde steder, hvor vi skal spare og skære i budgetterne. Som det ser ud nu, er der ikke udsigt til, at kulturen får tilført flere midler. Så lige nu handler det om at holde fast i den pose penge, vi har.”

Frederiksberg er den kommune i landet, der bruger færrest penge på kultur per borger. Hvad er din holdning til det?

”Jeg kan tale på udvalgets vegne og sige, at det vil vi meget gerne ændre på. Men flertallet i kommunalbestyrelsen har besluttet, at der måske skal spares 1,5 % på hele skoleområdet og socialområdet, så vi er nødsaget til at holde igen. Den er svær at sælge inde i salen, at vi gerne vil have flere millioner til kulturen, for så skal pengene tages fra for eksempel socialområdet. 

”Min side af salen mener dog, at vi eksempelvis kunne slanke administrationen. Vi har også borgere, der koster op mod fire millioner kroner om året, så det er vi ved at se på. Problemet er, at hvis vi hiver penge hjem fra de specialiserede områder, er der mange andre huller, der først skal dækkes. Jeg tror ikke, at folk vil kunne forstå, hvis vi for eksempel bruger en million kroner på en festival, når der skal spares andre steder. 

”Når det er sagt, vil vi arbejde på at øge kulturbudgettet. Der ligger en kæmpe formidlingsopgave i at forstå, at kultur ikke er en luksus. Kulturen er livsnødvendig. Den binder os sammen og er med til at afhjælpe sociale og psykiske problemer som ensomhed, angst og depressioner. Så jo flere kulturtilbud, vi har, jo flere penge kan vi spare på udgifter til behandlinger og lignende på det sociale område.”

Du er ansat i kirken, som er en af byens kulturinstitutioner. Hvordan bruger du byens øvrige kultur- og fritidstilbud?

”Der er fuld tryk på alle kedler i mit liv. Men jeg er så aktiv en kulturforbruger, som en travl hverdag og mit privatliv tillader det. Jeg var inde og se både C.V. Jørgensen Teaterkoncert og Riddersalens kabaret. Det var fantastisk. Især ideen om at lave kabareter. Jeg elsker også at gå på biblioteket og nyder vores nye flotte hovedbibliotek. Og så er jeg en kæmpe fan af Lydbrøndene. Det er genialt, at man på vej ind i Frederiksberg Centret pludselig står midt i en koncert. Det er et stort kulturelt smækkys.”

Hvilken rolle mener du, at kirken skal spille i forhold til at være et kulturelt samlingspunkt i samfundet? 

”I samfundet er kirkerne de store kulturbærer, og det har vi været i 1000 år. Kirkerne har store kulturelle armbevægelser på Frederiksberg og er her og i resten af landet en stor kulturel arbejdsplads og arbejdsgiver for tusindvis af musikere og sangere.

”I kirkerne møder vi mennesker fra vugge til krukke, som man siger. Både de udsatte, hjemløse og dem, der bor i villaer til 30-40 millioner kroner. Vi har en stærk og god kirke på Frederiksberg med dygtige etablerede og erfarne og unge og gamle præster, både mænd og kvinder, og dygtige menighedsråd. Vi er der, og vi har et bredt og varieret udbud af kulturtilbud med musik, foredrag og koncerter, og vi er dygtige til at være overalt. Og folk på Frederiksberg er gode til at bruge deres kirker og vores kulturtilbud.”

Nogle vil måske mene, at kirken kun skal forkynde det religiøse budskab og ikke lave gratis kulturtilbud. Går kirken ikke ind i en unfair konkurrence med andre private kulturaktører, der måske kæmper for deres daglige brød?

”Jeg har ikke hørt nogen brokke sig. Og jeg ved, at musikerne er lykkelige for, at vi hyrer dem ind og sørger for, at de kan betale deres husleje, fordi kirken er med til at lønne dem. Jeg er helt sikker på, at vi ikke er en konkurrent. Vi er en vigtig medspiller, der holder den kulturelle gryde i gang. Og kunstnerne, musikerne og sangerne er glade for det.

”De eneste, vi konkurrerer med, er bibliotekerne, Ældresagen og kirkerne imellem. Vi er hinandens værste fjende i kirkerne, når vi laver programmer og lægger arrangementerne oven i hinanden. Der skal vi være bedre til at bruge ressourcerne. Men det er menighedsrådene, der i sidste ende sidder og bestemmer, hvordan vi administrerer kirkens penge. Og det er ikke altid, at de er enige om, hvordan og hvem vi skal prioritere.”

Frederiksberg består af ni sogne og 10 kirker. Kan du forestille dig, at man i fremtiden nedlagde en eller flere kirker og åbnede dørene for nye ikke-religiøse kulturkræfter?

”Kirkerne på Frederiksberg stortrives, og vi har nok at se til. Men personligt ville jeg på ingen måde have et problem med, at en kirke blev lukket og brugt til musikhus, gymnastiksal eller andre spirituelle retninger. Det giver også en frihed at turde lukke en kirke i en kvarter, hvor der måske ikke længere bor så mange. Omvendt skal vi også kunne åbne kirker. Hospitalsgrunden skal jo omdannes til en ny bydel, og jeg synes, at man skal åbne en kirkesal til kvarterets nye beboere. For en bydel skal jo have sin egen kirke. Det er ikke kirken, der er hellig. Men det er det, der sker af hellige ting inden i den, der betyder noget.”

Nu vi taler om kirkerne på Frederiksberg. De bliver omtalt som en af vores store kulturinstitutioner. Er kirkerne på Frederiksberg efter din mening i takt med tiden?

”Præsterne på Frederiksberg er meget moderne, men det er ærgerligt, at vi sidder og hører salmer i kirkerne, der er 250 år gamle. Der er jo kommet nye samler til. Så et kærligt pip til vores organister på Frederiksberg er, at de gerne må være lidt mere funky”.

”Vi er også meget Grundtvianske på Frederiksberg og kører på den lyse midterbane.  Jeg kunne godt tænke mig, at vi ikke kun ramte den konservative Grundtvianske midte, hvor vi er mennesker først, og kristen siden, som Grundtvig siger. Jeg synes, at det ville afspejle de 105.000, der bor på Frederiksberg, hvis vi også ramte yderpunkterne helt ud til missionsfolk i den ene ende, og så de lidt mere Søren Krarup-agtige typer i den anden.

Du har siddet i Kultur- og fritidsudvalget i et halvt års tid. Hvad kan vi forvente af jer i de kommende år?
 
”Jeg kan godt følge kulturudvalgets formand Lotte Kofoed, når hun siger, at hun vil have kulturen ud til folket. Den må aldrig blive elitær. En god kultur er en varieret kultur med teater og musik. Og der skal også være underholdning og kulturtilbud til dem, der måske aldrig har åbnet en bog.

”Vi har ikke lagt en strategi endnu i udvalget. Men vi har aftalt at mødes meget snart under private former og tage en god og uformel snak om, hvad vi drømmer om, uden at vi skeler til partifarver. 

”Måske skal vi tænke i nye retninger. Måske er der en gruppe mennesker, vi har glemt. Der er mange spørgsmål, der dukker op. Skal vi have mere kulturliv i rådhusgården. Hvad kunne det være. Og hvad koster det. Som tingene ser ud nu, får vi ikke flere penge til kulturen på Frederiksberg. Og vi har nogle store udgifter blandt andet til Aveny-T og til kunststofbaner, som kommer til at koste mange millioner.

"Vi vil også gerne have bygget et par nye sportshaller. Men hvor skal de ligge. Og hvor kommer pengene fra. Så vi har en opgave foran os, hvor vi skal tage nogle beslutninger og trække nogle linjer. Det er jo sådan, det er med politik. Men vi har besluttet, at vi vil være det fedeste udvalg. Og det er jo en rigtig god begyndelse for arbejdet og visionerne om at styrke byens kultur- og fritidsliv”