Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

I dag er det rådhusets fødselsdag

Gamle huse helt tilbage fra 1700-tallet måtte vige pladsen for byggeriet af det Frederiksberg Rådhus, vi kender i dag. Rådhuset fik en storslået indvielse 9. maj 1953 med deltagelse af kong Frederik 9. og dronning Ingrid.

I 1886 fik Frederiksberg sit første rådhus. Det lå på hjørnet af Falkoner Allé og Howitzvej, hvor nu Falkoner Centret holder til. I perioden fra 1890’erne og frem til 1. Verdenskrig gennemgik den kommunale administration imidlertid en hastig udvikling, og pladsen i rådhuset og de øvrige lokaler og kontorer spredt rundt omkring på Frederiksberg, hvor den stadig voksende administration holdt til, blev for trang.

 

Blot ti år efter indvielsen af rådhuset forelå derfor de første idéer til en ny og større afløser, men først omkring 1930 var tanken for alvor modnet i kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Endnu et årti skulle dog gå, inden den endelige beslutning om at opføre et nyt rådhus ved Allégadekrydset blev taget i 1941.

 

Det ældste Frederiksberg blev nedrevet 

Efter planen skulle det nye rådhus stå færdigt allerede i 1943, men sådan kom det ikke til at gå. I de første par år gik byggeriet dog nogenlunde efter planen. I efteråret 1941 tog håndværkerne fat på at rydde grunden til det nye rådhus. Det betød, at en lang række gamle huse helt tilbage fra 1700-tallet, beliggende i kvarteret omkring Smallegade, Allégade og Bredegade, blev revet ned. Med dem faldt også de sidste rester af det ældste Frederiksberg.

 

I løbet af sommeren 1942 tog arbejdet fart på byggepladsen. Håndværkerne støbte kældre og murede mure, men på grund af krigen blev manglen på materialer, især cement og jern, efterhånden et stort problem. I 1944 blev der dekreteret et landsdækkende byggestop for alt andet end boligbyggeri, og byggeriet af Frederiksberg Rådhus blev standset. På det tidspunkt var de to kælderetager gravet og støbt, og facademurene var ført op til stueetagen.

 

I maj 1945 blev Danmark befriet, og fire år senere i 1949 tog byggearbejderne fat på rådhusbyggeriet på ny. Og nu gik det stærkt. Kun halvandet år senere var murene rejst i fuld højde, og arbejdet med taget var i gang.

 

Storslået indvielse 9. maj

Den 9. maj 1953 blev rådhuset indviet. På rådhuspladsen blev kong Frederik 9. og dronning Ingrid modtaget af feststemte børn og voksne, og på trappen til hovedindgangen ventede bl.a. borgmester Arne Stæhr Johansen, der efterfølgende var vært for et arrangement for 1.300 indbudte gæster i rådhushallen. Samme aften blev der holdt gallafest i rådhushallen og festsalen, og den store dag afsluttedes med et stort festfyrværkeri på rådhuspladsen. Byens nye rådhus havde således fået en storslået og værdig indvielse.

 

Artiklen er skrevet af vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen fra Frederiksberg Stadsarkiv.

 

 

 

Kongen og dronningen modtages til indvielsen af det nye rådhus 9. maj 1953. Rådmand Knud Nielsen hilser på Dronning Ingrid, mens borgborgmester A. Stæhr Johansen tager imod Kong Frederik 9.
Foto: Nordisk Pressefoto (Frederiksberg Stadsarkiv).
Det gamle rådhus på Howitzvej under nedrivning 1954.
Det gamle rådhus på Howitzvej under nedrivning 1954.
Foto: Poul Ellegaard Frederiksen (Frederiksberg Stadsarkiv).
Frederiksberg Rådhus med det næsten færdige rådhustårn, 1952. Det gamle haveanlæg med Oehlenschläger-statuen eksisterer stadig, men forsvandt senere samme år. Statuen af Oehlenschläger kan nu ses i Søndermarken.
Frederiksberg Rådhus med det næsten færdige rådhustårn, 1952. Det gamle haveanlæg med Oehlenschläger-statuen eksisterer stadig, men forsvandt senere samme år. Statuen af Oehlenschläger kan nu ses i Søndermarken.
Foto: Jonals Co. (Frederiksberg Stadsarkiv)