I dag er det rådhusets fødselsdag
I 1886 fik Frederiksberg sit første rådhus. Det lå på hjørnet af Falkoner Allé og Howitzvej, hvor nu Falkoner Centret holder til. I perioden fra 1890’erne og frem til 1. Verdenskrig gennemgik den kommunale administration imidlertid en hastig udvikling, og pladsen i rådhuset og de øvrige lokaler og kontorer spredt rundt omkring på Frederiksberg, hvor den stadig voksende administration holdt til, blev for trang.
Blot ti år efter indvielsen af rådhuset forelå derfor de første idéer til en ny og større afløser, men først omkring 1930 var tanken for alvor modnet i kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Endnu et årti skulle dog gå, inden den endelige beslutning om at opføre et nyt rådhus ved Allégadekrydset blev taget i 1941.
Det ældste Frederiksberg blev nedrevet
Efter planen skulle det nye rådhus stå færdigt allerede i 1943, men sådan kom det ikke til at gå. I de første par år gik byggeriet dog nogenlunde efter planen. I efteråret 1941 tog håndværkerne fat på at rydde grunden til det nye rådhus. Det betød, at en lang række gamle huse helt tilbage fra 1700-tallet, beliggende i kvarteret omkring Smallegade, Allégade og Bredegade, blev revet ned. Med dem faldt også de sidste rester af det ældste Frederiksberg.
I løbet af sommeren 1942 tog arbejdet fart på byggepladsen. Håndværkerne støbte kældre og murede mure, men på grund af krigen blev manglen på materialer, især cement og jern, efterhånden et stort problem. I 1944 blev der dekreteret et landsdækkende byggestop for alt andet end boligbyggeri, og byggeriet af Frederiksberg Rådhus blev standset. På det tidspunkt var de to kælderetager gravet og støbt, og facademurene var ført op til stueetagen.
I maj 1945 blev Danmark befriet, og fire år senere i 1949 tog byggearbejderne fat på rådhusbyggeriet på ny. Og nu gik det stærkt. Kun halvandet år senere var murene rejst i fuld højde, og arbejdet med taget var i gang.
Storslået indvielse 9. maj
Den 9. maj 1953 blev rådhuset indviet. På rådhuspladsen blev kong Frederik 9. og dronning Ingrid modtaget af feststemte børn og voksne, og på trappen til hovedindgangen ventede bl.a. borgmester Arne Stæhr Johansen, der efterfølgende var vært for et arrangement for 1.300 indbudte gæster i rådhushallen. Samme aften blev der holdt gallafest i rådhushallen og festsalen, og den store dag afsluttedes med et stort festfyrværkeri på rådhuspladsen. Byens nye rådhus havde således fået en storslået og værdig indvielse.
Artiklen er skrevet af vicestadsarkivar Lars Schreiber Pedersen fra Frederiksberg Stadsarkiv.
