Hva’ Helved’ skete der lige dér?

”Samlingen her på museet er helt enestående og internationalt meget anerkendt,” siger manden bag skranken ved indgangen til Musikmuseet. Han fortæller videre om de fornemme genstande, som også er håndplukket til museets brochure. Der er bl.a. citheren, der har tilhørt H.C. Lumbye og et hjerte fra Mozarts urkæde, som hans enke Constanze gav til en veninde i København, da hun slog rødder her i begyndelsen af 1800. Hver skridt i den store samling af udstillede sjældenheder, lige fra det klodsede hyrdehorn til den forfinede glasharmonika, er en dør ind til musikkens historie og nogle af de største talenter, der udspillede den. 

Musikmuseet på Rosenørns Allé er ikke et museum, hvor nysgerrige besøgende bare kan komme ind fra gaden og vandre op på 3. sal. Det har Nationalmuseet, som Musikmuseet hører under, ikke mandskab til. Men man kan sagtens booke tid til både rundvisninger, fødselsdage, skattejagt, instrumentleg og andre aktiviteter, hvis man tager kreditkortet til nutidsoplevelser frem.

De første montre ved indgangen tager museets besøgende flere tusinde år tilbage i historien. Her krummer nogle bronzelurer fra cirka 900 f.Kr. sig sammen. Bronzelurerne er et særligt nordisk instrument, der går mere end 3.000 år tilbage og instrumentet repræsenterer en højt udviklet kultur, der mestrede en særlig støbeteknik. Men glem alle billeder af vikinger truttede i de gyldne lurer i stævnen på et vikingeskib. Det er rendyrket historieforfalskning, kan man læse. Det er langt mere sandsynligt, at vikingerne har spillet på fløjte eller rasle, som man også ser bag glasset.

Med denne oldnordiske intro i museets indgang, er man allerede historisk i stødet til aftenens arrangement på museet. Falkoneren kigger forbi på åbningsdagen for festivalen Hva Helved – Metal på Musikmuseet, der over tre dage sætter fokus på heavy metal som musikgenre og på kulturen omkring den. Det er tredje gang, at museet arrangerer festivalen, og det tilfører uden tvivl både viden og originalitet, at festivalprogrammet hvert år er kurateret i samarbejde med passionerede heavy metal fans. Derfor var aftenens medvirkende til festivalens første talk selvskrevne for kendere af den mørke musik.

På scenen sidder de tre medlemmer af Heilung sammen med Nationalmuseets direktør Rane Willerslev indhyllet i pink og violet projektørlys.  Med Musikmuseets inspektør Anders Haar som talkens dirigent skal de bl.a. tale om, hvad Heilung prøver at skabe med deres musik, som allerede har taget et stort publikum med på en sanserejse, der går flere tusinde år tilbage.

Bronzelurernes tidsalder med strøm til

Heilung er beskrevet som nordeuropæisk middelalderhistorie tilsat strøm. De tre medlemmer, Maria Franz, Christopher Juul og Kai Uwe Faust, har en passion for nordisk folkemusik og vikingemiljøet. De har siden dannelsen i 2015 skabt et tekstunivers, der er baseret på runeinskriptioner og amuletter fra bronze-, jernalder- og vikingetid. De har lavet musik til Game of Thrones, til spilleindustrien, til en Adidas-reklame og liveudgaven af nummeret Lita Krigsgaldr er afspillet over 30 millioner gange på YouTube. De har lavet to studiealbums og et tredje er på vej, som publikum med sikkerhed vil opleve på scenen under på dette års turne til USA og Europa.

Hvad er det I vil med jeres musik, lyder indgangsspørgsmålet til Heilung på scenen.

”Vi vil gerne bringe dig følelsesmæssigt tilbage til en tid som er fra før nu. Det er som at tage en historiebog og proppe den ind i en forstærker, og så er det op til dig selv, hvordan den fortæller dig historien. Det er ikke et forsøg på at lære dig noget om, hvordan det var, men om at få dig til at føle,” indleder Christopher Juul, der er Heilungs producer.

Han beskriver musikken som menneskets ældste sprog og fortæller, at Heilung ser sig selv om en slags shaman-hjælpere, der aktivt arbejder med at påvirke publikums bevidsthed og åbne døre for dem, der lytter med. Kai Owe, der skriver de fleste af teksterne, ser Heilung som ”den hule knogle mellem to verdener.”

Produceren forklarer. hvordan de arbejder med at bringe musikken ind i sjælen.

”Vi leger meget med frekvenser og tempo og prøver bevidst at ændre din bevidsthed. Vi laver nogle eksperimenter på publikum med de ting og kan se en direkte virkning i folks reaktioner. Hvis jeg skal beskrive det helt simpelt, så udsættes vi som mennesker for alle sekvenser samtidig i et ekko af universets begyndelse. Hvis du tager en hvilken som helt naturlyd, så kan du få nogle toner ud af det. Der er så bare nogle af de naturtoner, der resonerer nemmere med hinanden, og det er sjovt nok sådan, at alle instrumenter rundt omkring på jorden mere eller mindre er blevet udviklet. Om det er en lille benfløjte eller en rockguitar, så er det faktisk de samme frekvenser. Men det påvirker os som mennesker på en ens måde, og det kan vi bevise med den rejse Heilung har været på.”

Heilung har haft flere shamanistiske hjælpere med i studiet, og Christopher Juul fremhæver, hvordan en shaman-tromme ved at ændre tempo over lang tid kan ramme vores hjerterytme og vejtrækning. På den måde kan man bringe mennesket i en form for trance.   

”Men du kan finde eksempler overalt på jorden. Uanset hvor, så bliver det nogenlunde samme tempi, tonearter og ens mantraagtige musik - og det kommer fra noget, der er langt, langt før vores tid.”

Efter talken mødes jeg med de tre Heilung-medlemmer og vi sætter os i en rundkreds på gulvet mellem montrene. Jeg vil gerne høre mere om, hvordan de mener, at deres nordiskinspirerede urmusik kan virke forløsende på mennesker.

”Heilung betyder helbredelse på tysk, og det er i hvert falden kernen i det, jeg fra starten gerne har villet, da jeg begyndte at skrive digtene og sangene. Specielt i vores næste album vil man virkelig stærkt føle den intention, vi har. Jeg er bevidst om, at vi giver mennesker nogle veje til at komme ud af mørke tider og til at komme over nogle oplevelser. Jeg elsker at læse, når nogen f.eks. skriver ”Jeg har siddet alene i en lejlighed med depression, men mit ønske om at se jer var så stærkt, at jeg måtte rejse til en anden by, hvor jeg nu har mødt mennesker igen”. Det rækker hele vejen til, at mennesker siger, at deres tinnitus er blevet mindre forstyrrende eller at vores musik er det bedste at føde et barn til. Wow siger jeg, for det må vel være en af de største kriser, man kan gå igennem,” siger Kai Uwe Faust.

Hvem er jeres publikum?

Maria Franz begynder at grine:

”Det er så sjovt… for det er babyer, hunde, voksne, gamle og teenagere. Vi får mange videoer med hunde, der elsker vores musik og ”hyler” med. Når du kommer til en koncert, så ser du alt fra mænd og kvinder i jakkesæt til hipper med dreadlocks, folk i vikingkostumer, elverprinsesser og metalpublikummet i sort tøj. Det er virkelig mange forskellige mennesker,” siger kvinden med trioens klare vokal  

Det kunne også være dig? Chancen er der i hvert fald i Forum på modsatte side af Rosenørns Allé, hvor Heilung 26. oktober giver den eneste koncert i Danmark.