Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Handicaprådet deler viden om de særlige behov

Det er rådet, der klæder politikere og kommune på til at tage hensyn til særlige behov blandt handicappede. På borgermødet 9. februar vil Handicaprådet særligt give motionsfællesskaber et puf i en sundere retning.

Det er med handicapområdet som så meget andet. Du giver det sikkert ikke meget opmærksomhed, hvis ikke du selv eller nogen i omgangskredsen har nogle særlige livsvilkår at bokse med. Handicaprådet er derfor også skabt som høringspligtig og rådgivende støtte overfor politikere og kommunalt ansatte, for at sikre at handicappedes særlige behov vejes med i de kommunale beslutninger.

Det sørger rådets seks lokale brugerrepræsentanter fra handicaporganisationerne og Parasport Frederiksberg for at levere til rådets seks øvrige medlemmer, der er politikere og forvaltningschefer. Som følge af en ny valgperiode skal Handicaprådet nu klæde tre andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, Mette Bang Larsen (EL), Merete Winther

Hildebrandt (K) og Gunvor Wibro (S), på til at se Frederiksberg med handicappede briller. 

 

Også i 2021 har rådet haft nok at tage fat på, men den største opgave har som altid været af pædagogisk karakter, siger Handicaprådets formand, Susanne Tarp.

 

”Udfordringen er altid, at der ikke er nogen, der ved noget om handicap, før de ligesom mærker det på egen krop enten ved at blive forældre til et barn med autisme eller som voksen at få en forælder med hørenedsættelse eller hvis man kommer ud for en trafikulykke og bliver kørestolsbruger. Det er en verden, hvor man går fra nul viden til at man skal lære alt om, hvad der er af tilbud i forskellige handicaporganisationer for ens blinde mor,” siger Susanne Tarp.

 

Formanden er selv synshandicappet og sammen med de øvrige handicaprepræsentanter kan hun bistå kommunen med at træffe de rigtige beslutninger – ikke mindst i forhold til, hvad kommunen skal overholde af lovgivning for at sikre, at Frederiksberg som kommune giver handicappede de samme muligheder som ikke-handicappede borgere. Men det er i sidste ende også et spørgsmål om, hvor meget ”lighed”, der er plads til i budgettet.

 

Handicaprådets ønske om at få etableret rampen foran hovedindgangen til rådhuset tog længere tid end forventet.

”Rampen skulle også være pæn og passe til trappen - og du skulle jo også kunne komme videre og ”forbi” de næste trin indenfor. Så det endte med at blive en lift i gulvet og en elevator til 6,5 mio. kroner. Derfor tog det længere tid. Nogle af de ting vi beder om, er afhængige af hvor meget det koster.”

 

Så har der heldigvis også været mindre kostbare beslutninger, som alligevel har stor værdi. F.eks. bænken udenfor rådhusindgangen i Bredegade, nævner hun som noget af det, der har vakt stor glæde i 2021.

 

Generelt synes Susanne Tarp, at det går godt med kommunens arbejde for handicappede.

”Forvaltningen er efterhånden blevet rigtig god til hjælpemidler og til at huske at alt skal rundt omkring os til høring. Men selvfølgelig er der smuttere og steder, hvor det ikke fungerer.”

 

Her fremhæver hun bl.a. motionsområdet ved Domus Vista, hvor der netop bor mange fysisk og psykisk handicappede borgere.

”Det er ikke særligt indrettet til brugerne. Her kunne man godt have inddraget brugerne og have taget Parasport Frederiksberg med på råd til at udvikle de udendørs motionstilbud. Formanden bor endda i en af boligerne. Det er altså for dårligt, at man ikke tager hensyn, når man netop har en gruppe borgere med særlige behov,” siger hun og fortsætter:

”Mange borgere vil gerne være sunde og dyrke motion og det vil borgere med handicap også. Og det kan sagtens lade sig gøre i fællesskab, hvis man bare tager en lille smule hensyn,” slutter Susanne Tarp.

 

Hvilken betydning motion og fælleskaber også har for handicappede, er alle velkomne til at komme og blive klogere på inden længe.

 

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaaard, redaktør. 

Borgmøde om motion og bevægelse
Onsdag 9. februar kl. 16-18


Alle er velkomne
På mødet vil være oplæg fra Parasport Frederiksberg om deres aktiviteter og samarbejder samt oplæg fra Videnscenter om handicap om: Effekten af fysisk aktivitet på fysisk og psykisk velbefindende, idrætsfællesskab og de sundhedsøkonomiske fordele. Der vil desuden være indlæg af Frederiksberg Sundhedscenter og debat.

Parasport Frederiksberg
Parasport Frederiksberg
Preessefoto
Forvaltningen er efterhånden blevet rigtig god til hjælpemidler og til at huske at alt skal rundt omkring os til høring. Men selvfølgelig er der smuttere og steder, hvor det ikke fungerer.
Susanne Tarp
Formand, Handicaprådet
Frederiksberg rådhus rampe til personer med handicap
Rampen ved Frederiksberg rådhus til personer med handicap
Foto: Adam Hey
Parasport Frederiksberg
Parasport Frederiksberg
Pressefoto
Parasport Frederiksberg
Parasport Frederiksberg
Pressefoto