Handicaprådet deler viden om de særlige behov

Det er med handicapområdet som så meget andet. Du giver det sikkert ikke meget opmærksomhed, hvis ikke du selv eller nogen i omgangskredsen har nogle særlige livsvilkår at bokse med. Handicaprådet er derfor også skabt som høringspligtig og rådgivende støtte overfor politikere og kommunalt ansatte, for at sikre at handicappedes særlige behov vejes med i de kommunale beslutninger.

Det sørger rådets seks lokale brugerrepræsentanter fra handicaporganisationerne og Parasport Frederiksberg for at levere til rådets seks øvrige medlemmer, der er politikere og forvaltningschefer. Som følge af en ny valgperiode skal Handicaprådet nu klæde tre andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, Mette Bang Larsen (EL), Merete Winther

Hildebrandt (K) og Gunvor Wibro (S), på til at se Frederiksberg med handicappede briller. 

Også i 2021 har rådet haft nok at tage fat på, men den største opgave har som altid været af pædagogisk karakter, siger Handicaprådets formand, Susanne Tarp.

”Udfordringen er altid, at der ikke er nogen, der ved noget om handicap, før de ligesom mærker det på egen krop enten ved at blive forældre til et barn med autisme eller som voksen at få en forælder med hørenedsættelse eller hvis man kommer ud for en trafikulykke og bliver kørestolsbruger. Det er en verden, hvor man går fra nul viden til at man skal lære alt om, hvad der er af tilbud i forskellige handicaporganisationer for ens blinde mor,” siger Susanne Tarp.

Formanden er selv synshandicappet og sammen med de øvrige handicaprepræsentanter kan hun bistå kommunen med at træffe de rigtige beslutninger – ikke mindst i forhold til, hvad kommunen skal overholde af lovgivning for at sikre, at Frederiksberg som kommune giver handicappede de samme muligheder som ikke-handicappede borgere. Men det er i sidste ende også et spørgsmål om, hvor meget ”lighed”, der er plads til i budgettet.

Handicaprådets ønske om at få etableret rampen foran hovedindgangen til rådhuset tog længere tid end forventet.

”Rampen skulle også være pæn og passe til trappen - og du skulle jo også kunne komme videre og ”forbi” de næste trin indenfor. Så det endte med at blive en lift i gulvet og en elevator til 6,5 mio. kroner. Derfor tog det længere tid. Nogle af de ting vi beder om, er afhængige af hvor meget det koster.”

Så har der heldigvis også været mindre kostbare beslutninger, som alligevel har stor værdi. F.eks. bænken udenfor rådhusindgangen i Bredegade, nævner hun som noget af det, der har vakt stor glæde i 2021.

Generelt synes Susanne Tarp, at det går godt med kommunens arbejde for handicappede.

”Forvaltningen er efterhånden blevet rigtig god til hjælpemidler og til at huske at alt skal rundt omkring os til høring. Men selvfølgelig er der smuttere og steder, hvor det ikke fungerer.”

Her fremhæver hun bl.a. motionsområdet ved Domus Vista, hvor der netop bor mange fysisk og psykisk handicappede borgere.

”Det er ikke særligt indrettet til brugerne. Her kunne man godt have inddraget brugerne og have taget Parasport Frederiksberg med på råd til at udvikle de udendørs motionstilbud. Formanden bor endda i en af boligerne. Det er altså for dårligt, at man ikke tager hensyn, når man netop har en gruppe borgere med særlige behov,” siger hun og fortsætter:

”Mange borgere vil gerne være sunde og dyrke motion og det vil borgere med handicap også. Og det kan sagtens lade sig gøre i fællesskab, hvis man bare tager en lille smule hensyn,” slutter Susanne Tarp.

Hvilken betydning motion og fælleskaber også har for handicappede, er alle velkomne til at komme og blive klogere på inden længe.

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaaard, redaktør.