Hamam namnam skal få flere børn i bad efter idræt

Hvis man er 14 år og kun ser afklædte, photoshoppede kroppe på Instagram, så kan det at tage tøjet af foran klassekammeraterne og gå i fællesbad, nemt opleves som en grænseoverskridende dukkert efter idrætstimen. Og jo ældre eleverne bliver, jo sværere er det generelt for landets idrætslærere at få eleverne i bad, viser den seneste undersøgelse fra 2019.

Den tendens bekræfter Lars Westh, der er skoleleder på Skolen ved Bülowsvej.

”Vi oplever i stigende grad, at børnene ikke bader og vi tager selvfølgelig diskussionen med dem om det, men vi har også sværere ved at opretholde en kultur om det at bade, når forholdene omkring det er for dårlige. Tingene her var blevet så nedslidte og stod så skidt til, at vi ikke kunne legitimere at tage den diskussion med børn og forældre. Halvdelen af bruserne virkede ikke, der var koldt vand og det hele var tilkalket og lugtede,” forklarer Lars Westh.

Med en bevilling på 3,7 mio. kroner fra Frederiksberg Kommune gik skolen i gang med en renovering af skolens omklædnings- og baderum og efter sommerferien kunne skolen endelig tage dem i brug. Men i stedet for et typisk ”kommunalt” baderum med hvide fliser, ventede der eleverne noget helt andet farverigt og moderne, som samtidig skulle motivere eleverne til at gå i bad.

Det skal være rart at gå i bad

De nye faciliteter er inspireret af hamam-bademiljøet, der stammer fra oldtidens Grækenland og Tyrkiet og som vi også i dag forbinder med velvære, spa og luksus for krop og sjæl.

Målsætningen har fra første dag været at få flere elever til at bade, forklarer Francesca Schimko, der har været skolens ”chefdesigner” på baderummene.

”Vi ville gerne tænke lidt ud af boksen. I stedet for den kliniske, kommunale løsning med hvide fliser som man har mange andre steder, har vi kigget ud i verden og tænkt; hvor har man badekultur og hvordan kan vi lade os inspirere af det? Så faldt blikket på hamam, som også æstetisk, kunne være fordrende og stimulerende for børnenes lyst til at klæde om og bade,” siger hun.

Tilbagemeldingerne fra eleverne og deres oplevelse af rummene med enten røde eller mørkeblå fliser og mønstrede klinkefriser fra gulv til loft har været positive, fortæller de to hovedpersoner fra skolens kontor. Men den

kønspolitiske generation på Bülowsvej har alligevel gjort en anmærkning.

”Det eneste som de kerer sig lidt om er valget af rød og blå. Det synes de er lidt for kønsdefinerende og en traditionel måde at se det på - med rød til piger og blå til drenge. Men så har vi tænkt, at vi hvert år bytter rundt på farverne, så næste år får pigerne det blå,” siger Lars Westh.