Genåbner: Så flot og anderledes bliver det nye hovedbibliotek

”Jeg er så spændt på at se, hvordan biblioteksbrugerne tager imod det nye hovedbibliotek. Det er i mine øjne blevet meget, meget smukt og jeg håber, at det fremover bliver et sted, hvor folk har lyst til opholde sig og få ro i hovedet til at reflektere og gå i dialog med tanken, ideerne og fantasien,” siger bibliotekschef Tina Pihl fra Frederiksberg Hovedbibliotek.

3. maj  åbner hovedbiblioteket efter en større renovering. Det fejres med musik, underholdning, kage og taler, og byens borgere er inviteret til at komme og fejre byens kulturelle fyrtårn.

Inden den officielle genåbning har Falkoneren været på besøg og se det ny-renoverede bibliotek i selskab med bibliotekschef Tina Pihl.

Nye flotte fysiske rammer
Arbejdet med at renovere hovedbiblioteket har stået på siden maj sidste år. Undervejs er væggene blevet malet, der er lagt nye brune vinylgulve og flere af de gamle, smukke bibliotekssale er åbnet op eller lagt sammen.

Hovedbibliotekets klassiske gamle forhal har fået et nyt skakternet gulv, som er genskabt med inspiration fra bygningens originale gulv.

Som det sidste er muren i forhallen åbnet op ind til stadsbibliotekarens smukke gamle mødelokale, hvor der siden 2004 har været sorteringsanlæg. Rummet er forvandlet til en ny flot og lys lounge med udsigt over Falkoner Plads. Her kan folk sidde i de bløde stole og nyde en kop kaffe, mens de læser dagens avis eller får sig en snak med bibliotekarerne.

Når borgerne går ind ad hoveddørene til det nye Frederiksberg Hovedbibliotek, vil mange ting være anderledes end før. Det fortæller Tina Pihl, som har travlt med at styre rundt med håndværkere og medarbejdere i en kamp mod uret for at få de sidste detaljer på plads forud for åbningsfesten.

Kom fredag aften og læs en bog
En af store ændringer for brugerne bliver hovedbibliotekets åbningstider. Fremover vil man have adgang til biblioteket alle ugens dage fra klokken 7-22. Uden for den betjente åbningstid kan man indenfor dette tidsrum gå ind på biblioteket ved hjælp af sit sygesikringskort og en bibliotekskode.

Det har kostet cirka 10 mio. kr. at renovere og modernisere hovedbiblioteket. En af de store og tunge poster på budgettet har været de nye fleksible åbningstider.  

”Det er rigtig dyrt at omdanne et bibliotek til et åbent bibliotek på grund af alle de sikkerheds- og adgangskrav, der skal være på plads. Så mange af udgifterne er gået til det, vi ikke ser. Men vi har stor succes med at holde bibliotekerne på Danasvej og Godthåbsvej åbne fra tidlig morgen til sen aften. Så den mulighed åbner vi også op for her.”

Tina Pihl har som led i moderniseringsarbejdet haft en vision om at gøre det nemmere for brugerne at finde rundt i bygningen og på bogreolerne.
”Vi har lagt kræfter i at skabe et hus, der forklarer sig selv, og hvor det er nemt for borgerne at finde rundt i. Specielt fordi der ikke vil være bibliotekspersonale til stede hele tiden,” lyder det fra Tina Pihl, som har været hovedbibliotekets chef i 10 år.

Indrettet med inspirationsborde
Undersøgelser viser, at flertallet af biblioteksbrugerne ikke på forhånd ved, hvilken bog de vil læse, når de går ind ad biblioteksdøren. Så for at give inspiration til nye læseoplevelser kan brugerne nu gå på opdagelse i bogbunkerne, der ligger på 45 runde borde ude omkring i bibliotekssalene.

”Som noget nyt har vi opstillet runde inspirationsborde med bunker af bøger, som bibliotekarerne har valgt ud. Ideen er at gøre det nemmere og mere overskueligt for folk at gå rundt i bibliotekssalene og finde inspiration til en spændende læseoplevelse. Vi har også fået en krimizone, for dem låner vi mest ud af,” siger Tina Pihl og forklarer videre, at inspirationsbordene er organiseret i temaer og løbende vil blive skiftet ud.

Har genskabt bygningens 1930´er æstetik
Da Frederiksberg Hovedbibliotek blev opført i 1930´erne, var det med datidens øjne en banebrydende og moderne biblioteksbygning.

Tina Pihl har i samarbejde med bibliotekets kulturformidler, Frederik Henrik Knap, og udviklingskoordinator, Jenni Saunte, haft ansvaret for indretningen.

Sammen har de tre forsøgt at genskabe bygningens arkitektoniske og æstetiske linjer fra 1930´erne.

”Vi har taget udgangspunkt i, at hovedbiblioteket er en smuk funktionalistisk bygning med elementer af art deco. Det har vi brugt som inspiration til at genskabe bygningens små fine detaljer og æstetiske lange linjer og firkantede rum, der skaber ro og sætter en flot ramme om litteraturen og bibliotekets spraglede bøger,” siger Tina Pihl.

En af hovedvisionerne for Tina Pihl og hendes indretningsteam har således været at skabe et hovedbibliotek, der ikke ligner andre biblioteker.

”Brugerne vil kunne opleve, at vi har forsøgt at skabe et moderne og tidssvarende hovedbibliotek, der samtidig er meget lidt institutionelt i sit udtryk, fordi vi har respekteret og understreget bygningens oprindelige arkitektoniske og æstetiske 1930´er udtryk,”

Hvordan byens borgerne modtager det nye bibliotek, vil tiden vise. For Tina Pihl er øvelsen lykkedes. Hun er både glad og stolt over resultatet.

”Jeg elsker biblioteket, og der ligger rigtig meget hjerteblod i det for os, der arbejder her. Så jeg har selvfølgelig en lille smule nerver på i forhold til, om folk kan se visionerne for det nye bibliotek. For det bliver et noget anderledes bibliotek, end de plejer at se,” lyder det fra Tina Pihl.