Frederiksberg Erhvervsråd skruer ned for erhvervsforeningens stemme

Helt efter bogen skal vedtægterne for Frederiksberg Erhvervsråd tages op til revision efter et kommunalvalg, og det blev de første gang 7. marts. Og selvom formanden for Frederiksberg Erhverv uden tvivl havde håbet det, så er det ikke en aprilsnar, når de nye vedtægter træder i kraft på denne spøgefulde dato. For herefter tages hul på et nyt kapitel i sammensætning og udpegning til Frederiksberg Erhvervsråd, der efter formandens opfattelse vil skabe mere splittelse end sammenhold.

Frederiksberg Erhvervsråd er et rådgivende såkaldt §17 udvalg og skal være med til at udmønte kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Efter den seneste konstituering efter kommunalvalget er Frederiksberg Erhvervsråd flyttet væk fra både borgmesterlig indblanding og kommunaldirektørens forvaltning. Nu er det By – og Erhvervsstrategisk udvalg med Lone Loklindt (R) i spidsen, der har formandsskabet og en afdelingschef fra arbejdsmarkedsområdet, der samler trådene.

Det væsentlige i vedtægtsændringerne omhandler sammensætningen af udvalget på de nu 18 medlemmer. Det er her, at nogle erhvervsorganisationer fremover må indstille sig på, at de ikke længere optager flest pladser forrest i bussen, der samler både repræsentanter fra landets store erhvervsorganisationer, repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og kommunalpolitikere. Ændringerne betyder, at den lokale erhvervsforening, Frederiksberg Erhverv, samt Dansk Industri og FH Hovedstaden går fra at have hver to medlemmer til kun en enkel plads i rådet, mens organisationer som SMVdanmark og Horesta slet ikke kan udpege repræsentanter til erhvervsrådet fremover.

Til gengæld bliver der en bredere repræsentation af lokale medlemmer, der ikke er udpeget af de nævnte erhvervsorganisationer. Der skal som noget nyt udpeges et ”uafhængigt” medlem fra detailhandlen og tilsvarende et medlem fra håndværksfagene, et medlem fra restaurationsbranchen samt et medlem fra kulturerhvervene. Hertil kommer så også en enkelt stol til henholdsvis den lokale erhvervsforening, Frederiksberg Erhverv, og Frederiksberg Centret.

Kommunen samler flere af byens stemmer op

Vedtægtsændringen skal ifølge Lone Loklindt sikre en bredere repræsentation af det lokale erhvervsliv.

”Jeg vil gerne have et erhvervsråd, der er lidt mere lokalt forankret og forhåbentlig også lidt mere proaktivt, så det ikke bliver helt så meget et høringsorgan, men et rådgivningsorgan, der kommer med input på basis af nogle initiativer. I den sammenhæng er der skruet lidt ned for de organisationer, der havde to repræsentanter og så er der til gengæld mulighed for at få nogle flere lokale aktører ind. I stedet for at Frederiksberg Erhverv udpeger nogen, typisk fra deres bestyrelse, så er det her et forsøg på at få nogen ind, der ikke skal repræsentere nogen, men som alligevel er en stemme i byen. Vi gør det for at høre nogle forskellige stemmer og vil rigtig gerne have, at der bliver skabt et sammenhold og en synergi i forhold til nogle erhvervspolitiske dagsordener,” siger Lone Loklindt.

”Kommunen skaber splittelse mellem lokale aktører”

Udsigten til at blive reduceret med et medlem i erhvervsrådet, vakte på ingen måde begejstring i Frederiksberg Erhverv, da udvalgets dagsorden kom foreningens formand, Christian Jensen, for øre.

Tilmed havde forvaltningen anbefalet politikerne, at det skulle være forvaltningen selv, der udpegede alle de lokale ”uafhængige” repræsentanter til rådet.

I en mail til udvalgets medlemmer kalder Christian Jensen det for ”mangel på grundlæggende ordentlighed”, at kommunen går udenom den samlende erhvervsforening, når der skal udpeges lokale repræsentanter.

Den kritik lyttede By- og Erhvervsstrategisk udvalg til, og på mødet 7. marts besluttede udvalget derfor, at udpegningen af de lokale repræsentanter skal ske i dialog mellem Frederiksberg Erhverv og forvaltningen.

”Det er uheldigt, at man fra forvaltningens side selv vil bestemme, hvem der skal sidde i erhvervsrådet og uheldigt, at man henvender sig direkte til enkelte aktører i kommunen, for på den måde går man udenom det lokale fællesskab. Man skaber splittelse mellem de lokale aktører, ligesom da man valgte at give Frederiksberg Centret en plads i erhvervsrådet. Der splittede man jo det lokale erhvervsliv,” siger Christian Jensen til Falkoneren.

I mailen til udvalget uddyber Christian Jensen, hvad det betyder, når enkeltaktører som f.eks. Frederiksberg Centret får en plads i erhvervsrådet. Han skriver:

Frederiksberg Centret fik desværre for nogle år siden fribillet til erhvervsrådet. De er på den måde fritaget for at indgå i det lokale foreningsarbejde, der tager ansvar for fælles udfordringer på erhvervsområdet, herunder de vigtige erhvervsnetværk og detailhandelsnetværk, FRB Erhvervshus m.m. Fremgangsmåden, som forvaltningen foreslår, vil yderligere styrke forvaltningens rolle i at fortsætte splittelsen af det lokale erhvervsliv og påvirke samarbejdet i en uheldig retning.

Frederiksberg Centret var indtil 2020 medlem af Frederiksberg Erhverv og gav årligt 1.600 kroner i kontingent for medlemskabet.

” Ved at de (kommunen, red.) går udenom erhvervsforeningen, skaber man splittelse. For de aktører, der kommer med, kan jo gå imod de fælles erhvervsinteresser og fremme egne interesser. Det er det, vi kæmper imod. Det må være de fælles erhvervsinteresser og ikke særinteresser, der kommer til orde i erhvervsrådet,” uddyber Christian Jensen.

Men hvad er din plan? Griber du handsken, kommer til erhvervsrådets møder og tager fat?

”Vi vil arbejde for ordentlighed, ligesom den nye ”regering” har slået sig op på ordentlighed. Men det her er i hvert fald en dårlig start. Så vi bliver ved med at gøre opmærksom på disse ting. Vi kommer til møderne, og vi har taget nogle initiativer sammen med forvaltningen, men vi må stille større og større spørgsmålstegn ved, om vi kan have tillid til at samarbejde med dem. For hvis de hele tiden udspiller os, så må vi begynde at stille spørgsmål ved, om vi overhovedet skal mødes med dem.”