Et historisk tilbageblik: Sådan blev Frederiksberg Svømmehal skabt

Frederiksberg har et utal af spændende historiske bygninger. En af dem er Frederiksberg Svømmehal, som er under ombygning på ubestemt tid. 

Nadia Deborah Glick, arkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv, har dykket ned i svømmehallens historie for at gøre os klogere på, hvordan og hvorfor badeanstalten blev opført.  

 

Behov for en større badeanstalt
Vi skal tilbage i tiden. Nemlig til november 1929, hvor kommunalbestyrelsen med 17 stemmer for og en imod vedtog, at der skulle opføres en ny badeanstalt for de frederiksbergske borgere. 

 

Badeanstalten skulle opføres ved Helgesvej og Yrsavej på en del af de Classenske Boligers grund. Boligerne, som var opført i perioden 1866-81, var forslummede og skulle derfor rives ned.  

 

På det tidspunkt var der allerede en offentlig badeanstalt på Falkoner Allé. Men trods udvidelser og moderniseringer var den utilstrækkelig i forhold til den store efterspørgsel, der var i området. 

 

I januar 1931 begyndte man grundudgravningen til den nye svømmehal. Det var kommunens tekniske forvaltning, der stod i spidsen for at opføre den nye badeanstalt, mens kommunalbestyrelsens tekniske udvalg fungerede som byggeudvalg. 

 

Efter tre års grave- og byggearbejde, stod den nye svømmehal færdig i maj 1934. Den officielle indvielse fandt sted 17. maj 1931. Dagen efter åbnede dørene ind til badeanstalten og svømmehallens bassiner med omkring 1.467 besøgende. 

 

Flertallet af svømmehallens gæster kom for at tage et bad. I 1930’erne var det de færreste, der havde den luksus at have eget bad i sin lejlighed. Det ugentlige bad for en arbejderfamilie fandt sted i et lille kar i lejligheden, hvor det dyrebare vand gik på skift mellem alle familiemedlemmer. 

 

I 1930' erne var det desuden ikke alle lejligheder, der havde den luksus at have rindende vand. Derfor valgte mange mennesker at smutte en tur på en badeanstalt for at få vand og sæbe på kroppen. 

 

I midten af 1930’erne kunne man få et brusebad i en badeanstalt for 0,25 kr. mens et karbad kostede 0,80 kr. 

 

Kvarterets nye svømmehal var på det tidspunkt en moderne tilføjelse, hvis popularitet steg med tiden. Her kunne gæsterne få et svømmebad inklusiv afsæbning, brusebad og dampbad til 0,90 kroner.

 

Da svømmehallen blev opført, kunne man i en reklamefolder læse, at man som gæst ville blive betjent af et hvidklædt badepersonale, der hurtigt og høfligt sørgede for at vise gæsterne til rette.

 

For 0,75 kroner var den adgang til den nye dampbadsafdeling, der i folderen blev fremhævet som noget helt nyt indenfor den for tiden ophøjede og velansete legemspleje. 

 

I bedste Kaptajn Jespersen-stil stod der skrevet, at der til den nye dampbadsafdeling ”hører komfortabelt indrettede hvilerum, hvor man efter Badet kan faa en halv eller hel Times Ro. Hverken Havbad, eller Brusebad, end ikke Karbad har Dampbadets Evne til at rense hver Pore i Huden. Stivnet Fedt og afskallede Hudpartikler løsnes samtidig med, at Sveden drives ud, forøges Blodomløbet, og dermed Udskillelsen af de Stoffer, som Legemet ellers kun langsomt og med Besvær kan befri sig for, naar Porerne er tilstoppede”.

 

Dengang som i dag var der meningen, at svømmehallen skulle fungere som et multihus, hvor gæsterne udover at bade og svømme kunne gå til frisøren, gymnastik, få massage eller solbade på terrasserne. Gæsterne kunne også for en krone benytte et hvilerum, hvis der var brug for det. 

 

I 1934-37 blev de kendte Vilhelm Lundstrøm mosaikker skænket til svømmehallen af Ny Carlsbergfondet. I takt med, at der blev lagt vand ind i de fleste af området lejligheder, fandt behovet for at have en egentlig badeanstalt. 

 

Til gengæld blev det i stigende grad at benytte svømmehallens bassiner. Og i folkemunde fik området med tiden navnet ”Svømmehalskvarteret.” Og det hedder det fortsat.

Hvis du vil være med til at sikre, at Frederiksberg har et lokalt, uafhængigt medie uden annoncer, så bliv medlem af foreningen, der driver Falkoneren.