De unge kandidater er klar til rykind
De var tidligt ude. Allerede i foråret stod de fem unge frem i medier og tilbød sig som en politisk bredspektret pakkeløsning, der gerne ville stille op til debat med andre unge forud for kommunalvalget.
”Det er gået rigtig godt sammenlignet med sidste valg. Der er stor interesse og vi kommer vel op på ni forskellige paneldiskussioner i denne omgang,” siger Malte Mathies Løcke, der som den eneste af de fem, allerede sidder i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Han er 26 år, læser statskundskab og blev politisk vækket, da han som yngre erfarede, hvordan en opvækst med social og økonomisk robusthed havde betydning for, hvordan hans venner fra skolen klarede sig senere i livet.
De fire andre i panelet håber som Malte Mathies Løcke at blive valgt 16. november for at kunne sætte deres præg på udviklingen på Frederiksberg. Der er er nok at tage fat på mener de og særligt to mærkesager er de enige om. Flertallet i panelet oplever, at klimaet vejer tungt som mærkesag blandt vælgerne.
Rasmus Holme er 28 år, læser til folkeskolelærer og er kandidat for Enhedslisten:
”Vi har været ude at banke på døren 800 steder på kollegier og ungdomsboliger. Vi har ikke talt med alle 800, men når vi har talt med nogen om, hvad der er vigtigt for dem i forhold til, hvor de vil sætte deres kryds, svarer 9 ud af 10, at det er klima, miljø, biodiversitet. Og så er der også nogle der synes ”noget om bolig”, fordi det er skidedyrt her på Frederiksberg.”
Malte Mathis Løcke:
”Det er klart, at der er mange i vores generation, der er bekymrede for klimaet, det er jo os der hænger på den. Men det jeg har oplevet er, at mange unge har en lidt diffus opfattelse af, hvad en kommune kan stille op, så det er ofte dér diskussionen starter for mit vedkommende.”
Christian Bülow:
”Ja, mange tror, at klimaet kun er noget, der kan påvirkes fra folketingssalens,” supplerer panelets yngste på 22 år, der studerer statskundskab og er nummer to på listen for Dansk Folkeparti.
Anders Storgaard:
”For få år siden var der ikke mange der fra politisk hold talte om klimaet. I dag er der rigtig mange der taler om det, men der lukkes også mange klicheer ud. Så det unge er interesserede i i dag er helt konkret: Hvad vil du gøre og hvordan vil du gøre det? Det er ikke nok at sige at klima er vigtigt og ”jeg er grøn” – det er bare ikke nok,” siger han, der har været politisk interesseret siden han var 11 år og er opstillet på den Konservative liste.
Men netop hvad der skal gøres og hvordan er de fem i panelet ikke enige om. I stedet er der stor fælles begejstring over et projekt, der både forener bæredygtighed på flere planer og lapper den vanskelige boligsituation, mange unge oplever på Frederiksberg.
En grøn mission på Hospitalsgrunden
Alle i panelet drømmer om at etablere et grønt gang-kollegie på Hospitalsgrunden. Et gang-kollegie er et kollegie, hvor beboerne ikke har eget køkken, men deler køkken på gangen. Det gør boligerne mindre og huslejen er derfor også lav.
Malte Mathies Løcke:
”Gang-kollegiet er mere sociale ungdomsboliger, hvor man også kan rumme nogle med psykisk sårbarhed og ensomhed og samtidig bor man billigt. Det kan vi alle sammen her omkring bordet se pointen i. Men et kollegie har ikke nødvendigvis et fællesskab og et socialt liv. Det et kollegie og fællesskab har brug for, er en særlig ånd eller identitet, der samler de unge. Ligesom 4. Maj Kollegiet har frihedskampen, der samler dem, så skal vi gøre noget andet på Hospitalsgrunden. Der er bred enighed om her, at vi skal have et grønt kollegium, hvor vi tager klimakampen i stedet for frihedskampen og lader det være den samlende identitet eller bevægelse omkring kollegiet. Her kan bo unge der arbejder med grønne løsninger, f.eks. ingeniører, håndværkere eller humanister, som kan have fællesrum med værksted i kælderen og have et socialt fællesskab omkring den grønne omstilling, biodiversitet og alt det. For det er noget unge kan samles om i nogle rigtig fede fællesskaber.
Freja Fokdal, 25 år, er opstillet for Radikale Venstre og arbejder i Dansk Ungdoms Fællesråd:
”Ja, og det skal selvfølgelig bygges bæredygtigt.”
Christian Bülow:
”Jeg er helt med på den grønne identitet. Men det skal heller ikke være sådan at man holder en hel masse mennesker, der også kunne have gavn af at bo der, ude fra kollegiet.”
Rasmus Holme:
”Det jeg godt kan lide ved kollegie-tanken er, at man som kollegie kan være en del af byen. Det kunne jo godt være kollegiet, der arrangerer det lokale loppemarked hver 4. søndag, og er en del af det lokale butiksliv og arbejder med genbrug eller laver aftaler med lokale caféer om overskudsmad – alt muligt. Hvis man kan være med til at udvikle hele boligformen sammen med entreprenørskab, foreningsliv og omgivelser, så man bliver en del af det sted, man bor - det synes jeg kunne være fedt at tænke ind i måden, man tænker det kollegie på.”
Anders Storgaard:
”Det er også vigtigt, at vi ikke bygger det hele til. Det, der er så unikt ved området er, at det er så smukt og grønt. For mig er det afgørende, at der stadig, og måske i endnu højere grad, er meget grønt, for det mangler i byen.”
Freja Fokdal:
”Ja, og hvis du har et grønt område og først begynder at bygge, så bliver det aldrig grønt igen.”
Christian Bülow:
”Men når vi skal til at bygge, så er det også vigtigt at gøre det i et stille tempo, så vi ikke kommer til at tage nogle forhastede beslutninger i forhold til, hvad der skal ligge derude. Og vi skal også samtidig inddrage borgerne og bruge de bygninger, der har en historisk betydning aktivt derude.”
Artiklen er skrevt af Jeanette Hougaard, redaktør på Falkoneren.