"Bykonge er et rædsomt ord"

Vi er i årets anden uge, da borgmester og advokat, Michael Vindfeldt, kommer ud fra de dobbelt lukkede døre til borgmesterkontoret. Indenfor ligner borgmesterkontoret sig selv, bortset fra at det gamle skrivebord er udskiftet med et fornuftigt hæve-sænkebord. Et større kunstværk på kontoret skal også snart finde en anden væg udenfor kontoret og Michael Vindfeldts synsfelt. Borgmesteren har i stedet fået ophængt en ny indrammet favorit i kontorets bageste hjørne.

Det er en avisforside fra Matadors Korsbæk Social-Demokrat og forsidenyheden omhandler Staunings regeringsdannelse. Frisk symbolik med dette ikon af landets første socialdemokratiske statsminister på kontoret hos den første socialdemokratiske borgmester efter 112 års Konservativt styre. Om Vindfeldt har ”regeringsmagten” lige så længe som Stauning, vil tiden vise. Den 40-årige S-borgmester har deponeret sin advokatbestalling og har efter 13 år med styr på paragrafferne fået orlov fra Sirius Advokater.

”Så hvis jeg bliver fyret af vælgerne om fire år, kan jeg træde ind om partner igen, hvilket er superprivilegeret og meget sødt af dem,” roser Michael Vindfeldt sin tidligere arbejdsplads.

Hvordan er det mon at blive forfremmet fra viceborgmester, rådmand og formand for Undervisningsudvalget til borgmester fra 1. januar?

”Man kan ikke på forhånd forestille sig, hvordan det er. Der er jo enormt mange, der har holdninger til, hvad en borgmester siger og hvad borgmesteren gør.

Jeg fik en lille forsmag på det, da jeg gik hjem heroppe fra rådhuset på valgnatten og havde stået på tv og sagt, at nu var der et nyt flertal. Og så gik jeg hjem og sov tre timer. Da jeg stod op og gik ud på vores vej, stod der nogle vejarbejdere, som, da de fik øje på mig, sagde ”tillykke”. Det er jeg ikke vant til på nogen måde – at folk, jeg ikke kender, begynder at hilse. Det skal man lige vænne sig til. Og så det enormt store set up omkring kommunalbestyrelsen og borgmesterfunktionen. Det skal man finde sin egen stil i. Jeg vil bl.a. gerne kaldes for Michael og ikke for Borgmesteren.”

Hvad har overrasket dig mest i dine første uger?

”Jeg er blevet overrasket over, hvor nemt det vil være at falde i fælden med bare at sidde her inde på kontoret - for folk kommer jo bare til en. Men jeg vil enormt gerne ud at holde møder i byen. Det kommer jeg til at blive ekstremt bevidst om.

Og det har han allerede en klar plan for, fortæller han. Hver onsdag frem til sommerferien bliver hans praktikdag, hvor han skal ud at give en hånd med som f.eks. skraldemand, bibliotekar eller pædagog. Og en fredag om måneden laver ham mobilt borgmesterkontor og tager computeren bag på borgmestercyklen og slår sig ned på forskellige lokationer i byen, hvor borgerne kan svinge forbi og sige hej og give feedback.

”Jeg har sat mig for, at jeg vil ud i praktik 15 gange inden sommerferien – og det kan du jo holde mig op på.”

Det er en aftale.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Nul fejl betyder flere fejl

Michael Vindfeldt er øverste chef for kommunens 7000 medarbejdere og her har han fra begyndelsen signaleret, at han vil arbejde for en åben kultur.

”Jeg er selv ”opvokset” med en nulfejlskultur hos Kammeradvokaten og har set, hvordan det ikke virker. Hvis man er bange for at lave fejl, tror jeg, man laver flere fejl. Jeg vil rigtig gerne have, at vi har en åbenhed og en tillidskultur, hvor man kommer frem med fejlene, så snart man opdager dem, så vi måske kan få løst dem, mens tid er. Der har været de mange sager i vores Familieafdeling og der har jeg også stillet mig selv det spørgsmål, hvorfor kom det ikke op? Måske har det handlet om, at man ikke turde komme frem med det?

Jeg vil gerne signalere, at jeg bliver altså ikke sur, hvis man kommer og fortæller om et problem. Min største frygt er, at jeg ikke hører om det.”

Som noget af det første efter årsskiftet havde Michael Vindfeldt en række møder med rådhusets direktører og den stejle læringskurve er langt fra aftaget, forsikrer han.

”Men så er der også meget learning by doing, hvor ting opstår og man tænker ” øh, hvordan plejer vi at gøre med det her”. Der er nogle ting, jeg vil gøre som Simon (Aggesen, red.) og andre ting, jeg vil gøre anderledes.”

Det bliver lettere at navigere i

Privat bor Michael Vindfeldt sammen med ægtefællen Tildde Sønder Vindfeldt og parrets to børn Liva på otte og Folke på fem. Han har en klar forventning om, at det bliver nemmere for ham at være borgmester og familiefar end tidligere, hvor han skulle dele sin tid mellem job og politik.

”Tidligere havde jeg to job. Jeg var spidskandidat og udvalgsformand og skulle prøve at navigere i det samtidig med, at jeg havde en forretning og var advokat og skulle passe det. Det betød, at du på en måde hele tiden var bagud, så nu er det rigtig fint at kunne have fokus ét sted.”

Der er i konstitueringen aftalt et meget tæt makkerskab mellem Michael Vindfeldt og 1. viceborgmester Lone Loklindt (Radikale), som også er formand for By- og erhvervsstrategisk udvalg - en slags superudvalg. Lone Loklindt kommer bl.a. til at stå i spidsen for de store byudviklingsprojekter som Hospitalsgrunden.

”Jeg tror rigtig meget på det makkerskab, jeg har med Lone (Loklindt, red.). Det har jeg store forhåbninger til, også at vi kan vise, at man ikke sidder der som en konge, men i virkeligheden har et meget bredt samarbejde med alle i kommunalbestyrelsen. Det er også det, borgerne gerne vil have – at vi samarbejder og finder løsninger. Det tror jeg bliver nemmere, når der bliver delt ud af både arbejde og opmærksomhed. Jeg har ikke noget behov for, at det er mig der er ”på” hele tiden.

Et af de ord, jeg ikke bryder mig om er ordet ”bykonge”. At være byens konge – jeg synes det er rædsomt. Så bliver det en meget magtfuld rolle, og det er ikke det jeg vil. Mads Lebech (tidligere borgmester, red.) sagde engang: ”Hvor god en borgmester du bliver afhænger af, hvilke prioriteter du har”. Forstået sådan, at der er noget i rollen, der handler om din egen person, noget om dit eget parti og noget, der handler om byen. Og hvis du prioriterer dig selv og partiet over byen, så bliver du ikke nogen god borgmester. Og min prioritetsrækkefølge er: Byen, koalitionen, partiet og mig til allersidst. Og det er derfor jeg siger, at jeg vil gerne brede rollen ud. Jeg har ikke noget problem med at give andre plads.”

(Artiklen er opdateret 21. januar)

Artiklen er skrevet af Jeanette Hougaard, redaktør